Det er svært ikke at blive konfronteret med verdens kriser og katastrofer, når man sidder foran fjernsynet og nyder sin aftenkaffe.
Nyhedsudsendelserne handler om både jordskælvet i Tyrkiet og Syrien og den seneste udvikling på slagmarken i Ukraine. Og mellem udsendelserne kører der reklamer, hvor nødhjælpsorganisationer opfordrer til at donere penge til nødhjælp.
Der er ikke noget at sige til, hvis de mange billeder fra de forskellige katastrofescenarier vækker både sympati og empati og giver lyst til at hjælpe til, selvom man sidder i Danmark. Men hvordan gør man det bedst?
Thomas P. Boje, som er professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet, mener, at det generelt er bedst at vælge en af de store, veletablerede nødhjælpsorganisationer, hvis man vil donere penge.
”Det er fint og hensigtsmæssigt at donere penge til formål, hvor pengene går til lokale aktiviteter som feltkøkkener, madrasser og tæpper i Tyrkiet og Syrien. Det er gode formål, som er værd at støtte,” siger han.
Generelt ville det dog være mere effektivt, hvis organisationerne ikke skulle samle penge ind selv gennem kostbare arrangementer, men hvis der i stedet blev oprettet en statslig katastrofefond, som organisationerne kunne søge penge fra til specifikke og afgrænsede formål.
”På den måde kunne de hurtigt og effektivt sende folk afsted. Læger, sygeplejersker, redningsfolk samt bekoste udstyr. Det ville også spare organisationerne for udgifterne til at samle penge ind og gøre hjælpen mere effektiv og hurtigere,” siger han.
Det, de store organisationer blandt andet kan, er ifølge chef for fundraising i Røde Kors Morten Jørgensen at få nødhjælpen helt frem til de mennesker, som har brug for den. Selvom han kalder de private indsamlinger for ”gode initiativer”, strander hjælpen ofte på vejen.
”Eksempelvis blev der i begyndelsen af krigen i Ukraine indsamlet en masse tøj og tæpper via private indsamlinger, som blev kørt til den polsk-ukrainske grænse. Men så kom det ikke længere og endte med at blive brændt af. Der har de store organisationer erfaring, tilladelser og aftaler med myndighederne, som betyder, at vi har nemmere ved at få tingene helt frem til fronten. Selvom det til tider kan være svært for os også,” siger Morten Jørgensen.
”Jeg vil derfor anbefale, at man giver til de etablerede organisationer. Men det er en god idé lige at tjekke deres hjemmesider først for at se, om de overhovedet er aktive i det område, man vil støtte,” tilføjer han.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen mener heller ikke, at man på egen hånd skal begynde at samle tøj og tæpper ind og få kørt til Tyrkiet eller Syrien.
”Det risikerer at strande på grænsen, hvor det står i vejen for anden livsvigtig nødhjælp, som skal ind i landene. Desuden kan man for det meste stadig købe ting i kriseområder. Man risikerer også at ødelægge handelsmarkederne i landene, hvis man sender en masse gratis tøj derind,” siger hun.
Har man tøj i overskud og vil hjælpe, bør man i stedet donere det til en genbrugsbutik, som omsætter det til penge, der kan bruges på nødhjælp, påpeger Birgitte Qvist-Sørensen.
Hos Mission Øst ser de det ikke som en ulempe, at de ikke er lige så store som flere af de andre nødhjælpsorganisationer. Det siger fundraiser Jens Marcussen, som vurderer, at smidighed er en af Missions Østs forcer.
”Vi er lidt mindre, har korte kommandoveje og ikke så meget administration. Ofte allierer vi os med lokale partnere, så vi også støtter lokalmiljøet. I tilfældet Syrien var vi allerede til stede i landet og havde netværket på plads, så det var blot et spørgsmål om at rykke ud, så snart vi fik tilladelse efter jordskælvet,” siger han.
Foreningen Giv effektivt er en frivillig organisation, der indsamler donationer til de velgørenhedsorganisationer, som de har vurderet til at være verdens mest effektive. Her understreger forperson Jonas Kristoffer Lindeløv, at alle slags donationer til eksempelvis Tyrkiet og Syrien eller Ukraine er noble og gør gavn.
Han påpeger dog, at det ikke er helt ligegyldigt, hvem man vælger at donere sine penge til.
”En konkret anbefaling er derfor, at det er bedre at støtte organisationer, som arbejder med den slags problematikker generelt – for eksempel naturkatastrofer eller i krigszoner – end det er at støtte specifikt til Ukraine eller Tyrkiet og Syrien. De organisationer kan nemlig gendistribuere deres penge, når de mener, at de kan gøre bedre gavn et andet sted,” siger han.
Ifølge Jonas Kristoffer Lindeløv endte der efter jordskælvet i Haiti i 2010 med at være alt for mange penge til sidst, som organisationerne dog var juridisk forpligtet til at bruge i Haiti.
”Hvis man giver specifikt til jordskælvet i Tyrkiet og Syrien, har vi set fra tidligere tilfælde, at organisationerne ender med at have for mange penge tilovers. De sidste penge bliver derfor brugt ineffektivt, hvor de kunne bruges mere effektivt og gøre mere gavn et andet sted,” siger han.
Jonas Kristoffer Lindeløv, som selv donerer 10 procent af sin indkomst til velgørenhed, har hverken sendt penge i retning af Ukraine, Tyrkiet eller Syrien.
”Jeg har i stedet det lange lys på. Hvis man har som udgangspunkt, at man gerne vil donere penge for at redde så mange leveår som muligt og hjælpe det størst mulige antal mennesker, uanset hvor de er fra, er penge til medicin og myggenet mod malaria noget af det allermest effektive, man kan donere penge til,” siger han.
Hvis man sidder i Danmark og vil hjælpe lige nu, er behovet størst i Syrien, siger Morten Jørgensen fra Røde Kors:
”Landet har været igennem en lang borgerkrig, og infrastrukturen er flere steder brudt sammen. Folk lever i forvejen meget udsat og under svære vilkår. Oveni rammer et jordskælv. Befolkningen er hårdt spændt for. I Tyrkiet har de bedre infrastruktur og nogle stærkere myndigheder, som i højere grad kan hjælpe selv.”