Kriseramte familier drukner i lange ventetider: Svær situation for børnene

Familieretshuset overtog Statsforvaltningens opgaver med at håndtere familiekonflikter for to år siden. Men systemet har nærmest fra begyndelsen været plaget af alt for lange sagsbehandlingstider, og nu skal private træde til med rådgivning i stedet

”Det er helt sikkert en svær situation for de børn, der lige nu står i en familiekonflikt, og som har lange udsigter til at få hjælp af systemet”
”Det er helt sikkert en svær situation for de børn, der lige nu står i en familiekonflikt, og som har lange udsigter til at få hjælp af systemet” . Foto: Michał Parzuchowski/Unsplash.

”Der skal findes løsninger, der er bedst for hver enkelt familie.”

Sådan lyder det primære formål for Familieretshuset. Huset, der er en forvaltning under staten, blev grundlagt i 2019 som led i et nyt familieretligt system, der skulle sætte skilsmissebørns trivsel i fokus. Men en ny undersøgelse viser, at de gode intentioner drukner i lang ventetid.

”Alt for lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset,” lyder konklusionen fra ombudsmanden, der har undersøgt ventetiderne for sagsbehandlinger i Familieretshuset. Undersøgelsen, som netop er afsluttet, blev indledt i midten af 2020, efter at flere forældre havde henvendt sig til Folketingets ombudsmand med klager over sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden fandt, at det tog mellem 12 og 14 uger i gennemsnit for Familieretshuset at behandle en sag i 2020. Og det er alt for lang tid, lyder hans kritik.

”Undersøgelsen viser først og fremmest, at en vigtig årsag til de lange sagsbehandlingstider er, at man ikke har kræfterne og ressourcerne til det (sagsbehandlingen, red.),” siger Folketingets ombudsmand Niels Fenger, som peger på, at det er problematisk, fordi der er tale om sager, hvor det er særligt vigtigt, at borgerne ikke skal vente for længe.

”Vi taler om mennesker, der er havnet i svære og ofte konfliktfyldte situationer. Derfor er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tre måneder i sager om overvåget eller midlertidigt samvær alt for længe,” forklarer ombudsmanden om undersøgelsens konklusioner.

Kritikpunkterne er ikke ukendte, for der har længe været udbredt kritik af og bekymring for de lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. Problemerne har fået politisk opmærksomhed, og der er løbende blevet sat flere ressourcer af til at nedbringe tiden til, at familiernes sager bliver behandlet. Sidste år fik Familieretshuset 104 millioner kroner i merbevilling, og der er blevet indgået en politisk aftale om, at Familieretshuset i de kommende fire år får tilført ekstra midler – i år lyder beløbet på 238 millioner kroner.

Desuden blev et bredt politisk flertal i december sidste år enigt om at sætte den såkaldte ”skilsmissereform”, som aftalen om det nye familieretlige system hedder, på pause for at give Familieretshuset tid til at nedbringe ventetiderne.

For hos Familieretshuset er man helt bevidst om, at de lange ventetider er et stort problem, oplyser direktør for Familieretshuset Anette Hummelshøj i en mail.

”I de sager, hvor der er særlige risikofaktorer eller et højt konfliktniveau, som kan risikere at påvirke barnets trivsel negativt, træffer vi også midlertidige afgørelser af hensyn til barnets tarv, og hvis der er akut fare for barnets tarv, griber vi selvfølgelig ind med det samme,” skriver hun.

På Christiansborg er Socialdemokratiets social- og familieordfører, Camilla Fabricius, bekymret over ombudsmandens nylige kritik.

”Det er helt sikkert en svær situation for de børn, der lige nu står i en familiekonflikt, og som har lange udsigter til at få hjælp af systemet,” siger hun og påpeger, at der fra start har været for få hænder til at klare opgaverne, men at der er ansat flere sagsbehandlere i løbet af de seneste par måneder, og at det forventes at kunne ses på sagsbehandlingstiden.

Men det løser altså ikke de akutte problemer for de familier, der står midt i en konflikt. Venstres familieordfører, Marlene Ambo Rasmussen, efterlyser større anerkendelse fra social- og ældreministeren af de problemer, som ventelisterne giver her og nu.

”Det er et problem, at man forliger sig med, at reformen skal have lov at virke. Den seneste opgørelse viser, at der er op til et halvt års ventetid på de såkaldte røde sager (de komplekse sager, red.), men det er altså vanskelige sager, der ikke kan vente,” forklarer Marlene Ambo Rasmussen.

Senest er der politisk afsat fem millioner kroner til, at civilsamfundet og eksterne organisationer kan tilbyde rådgivning til de familier, der lige nu venter på at få deres sag behandlet.

En af de organisationer er Børns Vilkår. Her er direktør Rasmus Kjeldahl overordnet set rigtig glad for, at systemet blev ændret i 2019, men han bakker op om ombudsmandens kritik af de alt for lange sagsbehandlingstider.

“Når sagsbehandlingerne bliver så lange, rammer det jo ind i hjertet af det, som var den politiske motivation for at sænke konfliktniveauet og tage mere hensyn til børnene i sådanne konflikter,” siger han og fortsætter:

“Jo længere tid sagen behandles, desto mere rammer det børnenes trivsel, og desto dybere grøfter bliver der skabt i de splittede familier.”

Børns Vilkår forventer fra næste uge at have en hjemmeside klar, hvor forældre kan booke tid til rådgivning og eventuel konfliktmægling, som Familieretshuset kan henvise til, mens forældrene venter på at få behandlet deres sag.

Social- og ældreminister Astrid Kragh (S) siger i en skriftlig kommentar, at man ”er godt i gang med at rette op på systemet, og det bliver også anerkendt i Folketingets Ombudsmands udtalelse”. Hun understreger, at man ”selvfølgelig løbende følger med i situationen, så vi kan skride ind, hvis vi kan se, at systemet ikke flytter sig tilbage på sporet”, men fastholder, ”at tankerne bag det nye familieretlige system er gode”.