Danmark er et land befolket af tvivlere.
Det er i hvert fald det indtryk, den danske forfatter Johannes V. Jensen efterlader i sin historiske roman ”Kongens fald”, som blandt andet indeholder den ikoniske scene med kong Christian II, der fortvivlet sejler frem og tilbage mellem Fyn og Jylland uden at vide, hvor han skal gå i land.
Det er også det indtryk, man kan få forud for det danske folketingsvalg. I hvert fald har mange danskere endnu ikke besluttet sig for, hvilket parti der får deres stemme den 1. november.
En Gallup-måling viste torsdag, at det drejer sig om 19 procent af vælgerne. Noget tyder dog på, at en del af dem i disse dage beslutter sig, for i mandags var det 24,6 procent, der ikke havde lagt sig fast på et parti.
Tvivleren beskrives ofte som en vælger, der hverken har lysten eller evnerne til at sætte sig ind i den politiske substans. Men det passer i hvert fald ikke på det forestående folketingsvalg, siger Jesper Claus Larsen, der er tidligere analysechef hos Socialdemokratiet og i dag driver virksomheden "Electica", som beskæftiger sig med befolknings- og vælgeranalyser.
"Jeg oplever lige nu, at der er en større andel af dem, som man kunne betegne som politisk oplyste og politisk interesserede vælgere, som i dag er mere i tvivl, end de har været tidligere," siger Jesper Claus Larsen:
"Omvendt oplever jeg, at de vælgere, som i højere grad træffer politiske valg på baggrund af følelser, faktisk er mere overbeviste end nogensinde om, hvem de skal stemme på," siger han og nævner som eksempel Inger Støjberg-vælgeren og den ideologisk overbeviste socialist, der ikke kunne finde på at stemme til højre for SF.
Den politiske virkelighed er i opbrud
Der er ifølge Jesper Claus Larsen et kludetæppe af forklaringer på, at mange vælgere for tiden er i syv sind. Tvivlen får dog hovedsageligt sin næring af den situation, vi befinder os i, hvor der mangler løsninger på tidens store kriser: De stigende priser, den ustabile sikkerhedspolitiske situation, krisen i sundhedsvæsenet og klimaet. Men den parlamentariske situation på Christiansborg spiller også en rolle.
"Som vælgere oplever vi en politisk virkelighed, som er flygtig og i opbrud og gør os i tvivl om, hvordan vi skal forstå det hele. Vi har haft en valgperiode, hvor vi har slået danmarksrekord i partiskifte, vi har 14 partier på stemmesedlen, og hvordan skal vi lige forstå nye partier som Moderaterne og Danmarksdemokraterne? Der er en oplevelse af, at Christiansborg ikke er det Christiansborg, som vi kender," siger Jesper Claus Larsen.
Udover at der med 14 partier på stemmesedlen er ganske mange at vælge imellem, så har flere af dem i løbet af valgperioden også ligget i intern strid, påpeger Lasse Laustsen, som er lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.
”Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti kan nævnes som eksempler på partier, der har kæmpet internt og måske givet selv trofaste partisoldater anledning til at overveje, om det igen er der, krydset skal sættes,” siger han.
Desuden kan mange vælgere også opleve at befinde sig i lidt af et krydspres mellem forskellige hensyn, som skal balanceres. Lasse Laustsen kan godt forstå, at det kan være svært at navigere og giver et eksempel på et dilemma, man som vælger kan stå i:
”Hvis man hører til dem, der ikke har brudt sig om Mette Frederiksens ledelsesstil, hvor det eksempelvis gik lidt hurtigt med aflivningen af minkene, kan man gå over til højrefløjen. Der finder man dog en tidligere minister i Inger Støjberg, som er dømt ved en rigsretssag, men som står til at få 10-12 procent af stemmerne og muligvis skal være en del af et eventuelt blåt regeringsgrundlag. Jeg kan sagtens se, hvorfor man kan være splittet mellem både forskellige partier og de to fløje,” siger han.
Tvivlerne har ofte moderate holdninger
Frederik Hjorth, der er lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i politisk holdningsdannelse, vil ikke afvise Jesper Claus Larsens analyse af, at de politisk interesserede er mere i tvivl end tidligere. Generelt er der dog flest tvivlere blandt dem, der har mindst viden om politik.
"Når man ikke kender vareudbuddet så godt, er det naturligt, at man er mindre sikker på, hvad man skal vælge. Derudover ved vi, at tvivlerne oftest er unge, fordi de har mindre erfaring med at være vælgere, og så er det tit vælgere, som holdningsmæssigt ligger tæt på flere forskellige partier, hvilket ofte vil være folk med mindre ekstreme holdninger," siger Frederik Hjorth.
Jesper Claus Larsen mener også, at en af forklaringerne på tvivlen blandt vælgerne skal findes i det almindelige levede liv uden for Christiansborg. Mange kan nemlig have svært ved at finde deres rolle i de spørgsmål, som i stigende grad fylder: Land versus by, klimadagsordenen og debatten om identitet og køn. Derudover fornemmer han, at coronakrisen har fået folk til at spekulere over, hvordan vi fremover skal indrette vores tilværelse, hvad angår familie- og arbejdsliv.
"Når vi begynder at tænke over, hvad der definerer vores eget liv, så begynder vi også at se politik igennem en ny prisme. Det betyder, at forholdsvis mange vælgere grundlæggende er kommet i tvivl om, hvem af politikerne der egentlig har svarene på netop deres spørgsmål," siger Jesper Claus Larsen.
Når færre er sikre på, hvilket parti de vil stemme på, er det også en del af en historisk udvikling, hvor danskernes tilknytning til et bestemt parti er blevet mindre. Ifølge rapporten ”Danske vælgere 1971-2019” udarbejdet af Det Danske Valgprojekt gav 56 procent af vælgerne i 1971 udtryk for, at de betragtede sig selv som tilhængere af et bestemt parti. I 2019 var det nede på 43 procent.