Ud fra et rationelt synspunkt har SVM-regeringen ret: Det vil styrke økonomien, hvis store bededag sløjfes og forvandles til en almindelig arbejdsdag.
Men selvom noget i et regneark fremstår logisk, kan det stadig være en dårlig idé. Og det er netop tilfældet med regeringens insisteren på en afskaffelse af store bededag.
Mest forunderligt ved forslaget er den manglende forståelse og respekt for folkekirkens indre anliggender og dermed for den kristne historie og kulturarv. Problematisk er også timingen – midt i de vigtigste overenskomstforhandlinger i adskillige år – hvilket i går fik Fagbevægelsens Hovedorganisation til at efterlyse en folkeafstemning.
Og så er der hensynet til det fremtidige behov for brede, holdbare reformer på blandt andet forsvars- og sundhedsområdet, som regeringen trods alle intentioner om det modsatte nu er ved at sætte over styr.
I den forbindelse kan man kun glæde sig over, at samtlige ni oppositionspartier – både røde og blå – tirsdag kollektivt afviste at acceptere bededagsforslaget som en ultimativ betingelse for at deltage i forsvarsforhandlingerne.
Det er kort sagt tid til, at SVM-regeringen trækker sit forslag tilbage. Det er tid til besindelse og til at søge det brede samarbejde til både højre og venstre side i Folketinget, som mange netop så som en mulighed med den første midterregering i mere end 40 år.
Vil regeringen betragte det som et nederlag at droppe forslaget? Ja, uden tvivl, men så er det oplagt at minde om, hvad tidligere justitsminister Erling Olsen (S) sagde, da han på et tidspunkt måtte erkende en fejl: "Hellere tabe ansigt end miste hovedet."
Og spørgsmålet er, om regeringen ikke netop skriver sin egen gravskrift, hvis slaget om store bededag i værste fald risikerer at ende med en konfliktoptrappende folkeafstemning, en dyr storkonflikt og en politisk isoleret regering?
Det efterlader naturligvis stadig et spørgsmål om, hvordan man så skal skaffe den årlige ekstra indtægt på cirka 3 milliarder kroner, som regeringen forudser ved en afskaffelse af store bededag.
Her kan det dog være oplagt at minde statsministeren om hendes eget svar, da flere økonomer under coronakrisen påpegede, at de milliarddyre hjælpepakker kunne ramme velfærden, især hvis renten steg, hvilket den som bekendt gjorde.
"Det er en lidt gammeldags og måske også lidt en traditionel borgerlig måde at se det på," lød det i januar 2021 fra Mette Frederiksen (S).
At statsministeren siden har ændret syn på forholdet mellem indtægter og udgifter, skal hun ikke bebrejdes. Men når Danmark tidligere har formået at overleve eksempelvis 1970'ernes økonomiske krise og finanskrisen i 2000'erne uden at afskaffe store bededag, kan der med lidt vilje og samarbejde nok også findes en løsning denne gang.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.