Kristendemokrater vil have Løkke

Kristendemokraterne har drøftet, hvad de står for, og hvem de vil pege på, hvis de kommer i Folketinget ved næste valg

"Thornings regering har systematisk forsøgt at udrydde vores fælles kristne kulturarv med forslag om kønsneutrale ægteskaber, afskaffelse af helligdage, skat på ægteskab og afskaffelse af obligatorisk kristendomsundervisning på læreruddannelserne," siger Per Ørum Jørgensen."Det gør, at vi meget klart kan sige, at vi ønsker en ny regering i Danmark."
"Thornings regering har systematisk forsøgt at udrydde vores fælles kristne kulturarv med forslag om kønsneutrale ægteskaber, afskaffelse af helligdage, skat på ægteskab og afskaffelse af obligatorisk kristendomsundervisning på læreruddannelserne," siger Per Ørum Jørgensen."Det gør, at vi meget klart kan sige, at vi ønsker en ny regering i Danmark.". Foto: Jeppe Michael Jensen.

Kristendemokraterne, der ikke kom i Folketinget ved valget, vil gøre endnu et forsøg, og næste gang skal der ikke være tvivl: Partiet vil have en borgerlig/liberal regering.

Vælgerne har krav på at vide, hvor vi står allerede nu, siger partiformand Per Ørum Jørgensen efter et hovedbestyrelsesmøde.

LÆS OGSÅ: S om kritik: Kristendemokraterne er desperate

Ved seneste valg pegede man også på Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som statsminister, men anbefalingen blev ledsaget af flere ultimative krav, blandt andet om at akutfunktioner skulle bevares på en række sygehuse i landets yderområder. Det skabte angiveligt usikkerhed om, hvem partiet i sidste ende ville gøre til statsminister, hvis det fik magten til at bestemme det.

Nu har en såkaldt fremtidsgruppe drøftet, hvad Kristendemokraterne skal stå for, og det er endt med, at der skal fokuseres på de klassiske temaer: Etik, familie, social markedsøkonomi, kristen kulturarv og decentralisering. Samtidig langer partiet hårdt ud efter regeringen.Danmark bliver et mere egoistisk, kynisk og materialistisk land, hvis de kristne værdier bliver udslettet. Thornings regering har systematisk forsøgt at udrydde vores fælles kristne kulturarv med forslag om kønsneutrale ægteskaber, afskaffelse af helligdage, skat på ægteskab og afskaffelse af obligatorisk kristendomsundervisning på læreruddannelserne, siger Per Ørum Jørgensen.Det gør, at vi meget klart kan sige, at vi ønsker en ny regering i Danmark.