De tætte prognoser på valgaftenen gjorde folketingsvalget til en neglebidende affære for de fleste politiske partier på Christiansborg. Men i grundlovsværelset på Christiansborg, hvor Kristendemokraterne var samlet, blev det aldrig for alvor spændende.
Valgresultatet lød på 0 mandater efter en opbakning på 0,5 procent af stemmerne. Og det får nu konsekvenser.
Marianne Karlsmose trækker sig nemlig som landsformand, og i samme ombæring opfordrer hun til, at partiet ikke indsamler vælgererklæringer til næste folketingsvalg. I stedet bør partiet fokusere kræfterne på kommunal- og regionspolitik, mener hun.
“Vi står med et historisk dårligt valgresultat, og jeg føler et ansvar for at se realiteterne i øjnene. Det kræver meget at gøre et parti klar til et folketingsvalg, og de kræfter har vi ikke,” siger Marianne Karlsmose til Kristeligt Dagblad.
Forklaringen på valgnederlaget skyldes ifølge Marianne Karlsmose blandt andet, at Isabella Arendt stoppede som formand forholdsvis kort tid før valget, og at der i valgkampen ikke har været plads til nuancer i abortdebatten. Hun håber, at Kristendemokraterne i fremtiden stadig kan spille en rolle i kommunerne, i regionerne og som meningsdannere i debatten.
“Det er en svær erkendelse, men hvis nogen skal rive plasteret af, er det mig,” siger Marianne Karlsmose.
Tror du, at Kristendemokraterne findes om 10 år?
“Det er svært at sige. Jeg kan have min tvivl.”
Politisk kommentator Hans Engell forstår godt, at Marianne Karlsmose er skuffet over valgresultatet, men det er en skæbnesvanger beslutning, som hun nu lægger op til, mener han.
“Det korte af det lange er, at Karlsmose for et gammelt, hæderkronet parti lægger op til en meget stor beslutning, som man ikke kan træffe uden en grundig analyse,” siger Hans Engell, der kalder det et “de facto dødsstød” til partiet.
“Det synes jeg sagtens, at man kan sige, for beslutningen vil reducere Kristendemokraterne til de forenede kristelige kommunalpartier. Det bliver en samling af borgerlister rundt omkring i landet, og man vil savne hele det fælles grundlag, som kendetegner et landsdækkende parti,” siger han.
Kristian Andersen er byrådsmedlem for Kristendemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune og kendt som partiets vestjyske stemmesluger. Han mener i lighed med Marianne Karlsmose, at valgresultatet kalder på en landspolitisk pause for i stedet at fokusere ressourcerne lokalt og regionalt.
“Der er brug for en pause, fordi det er opslidende at blive ved med at bruge kræfter og ressourcer på et projekt, som nu igen ikke lykkedes, og denne gang gik vi voldsomt tilbage i forhold til sidste gang,” siger Kristian Andersen, der fik næsten 11.000 personlige stemmer ved valget i 2019.
Det betyder ikke, at man skal indstille landspolitikken for altid, mener Kristian Andersen, men det handler om at bruge kræfterne dér, hvor udbyttet er størst. Og så håber han, at der i kølvandet af en pause kan opstå noget interessant.
“I sådan et vakuum kan der måske opstå noget, man ellers ikke kunne tænke sig frem til. Så lad os se, hvad der sker. Det kan være, at der byder sig nye til, som har fornyet energi og kræfter,” siger han.
Tidligere partiformand for Kristendemokraterne, Stig Grenov, mener, at man skal vente med at indsamle nye vælgererklæringer, før man grundigt har overvejet, om det overhovedet er realistisk for partiet at komme i Folketinget. Men han frygter, at man forsvinder ud af vælgernes bevidsthed, hvis man beslutter sig for at sløjfe landspolitikken.
“Det er farligt ikke at være en national stemme, for jeg mener, at det har banet vejen for den succes, vi har oplevet til kommunal- og regionsvalg,” siger Stig Grenov med henvisning til, at man fik 11 mandater ved kommunalvalget i 2021. I 2017 fik man ni mandater og ved valget i 2013 fik man seks.
Jens Rohde er en af de få politikere, der i nyere tid har repræsenteret Kristendemokraterne landspolitisk, da han sad i Folketinget fra april 2021 til august 2022. Han mener, at man er nødt til at tage et opgør med abortmodstanden, hvis man har nogen som helst planer om at begå sig landspolitisk. I det lys er Marianne Karlsmoses opfordring “helt rigtig”, siger han.
“Der har længe manglet en erkendelse af, hvad der skal til for at komme op på den landspolitiske klinge og være andet end en anakronisme i moderne dansk politik. Det er fuldkommen utænkeligt, at du kan bryde igennem, hvis du står fast på de oldnordiske synspunkter. Viljen til at smide det tankegods over bord, ligesom Enhedslisten har gjort med den væbnede revolution, har ikke været til stede i Kristendemokraterne. Indtil det sker, har man ikke en kinamands chance for at få et ben til jorden,” siger Jens Rohde.
Altingets politiske kommentator Erik Holstein spår heller ikke Kristendemokraterne mange chancer for nogensinde at gøre et landspolitisk comeback.
“Medmindre de laver en gennemgribende forandring af partiet, og de igen får en formand i stil med Isabella Arendt, vil de være chanceløse ved et folketingsvalg. Derfor er det også meget forståeligt, hvis de ender med at beslutte udelukkende at være et kommunalt og regionalt parti,” siger han.
Erik Holstein mener dog, at det kan være svært at leve en lang tilværelse som lokalt parti.
“Det vil være tæt på umuligt at overleve alene som kommunalt parti, fordi opmærksomheden er mindre. Hvis du ikke længere er opstillingsberettiget, vil der heller ikke være journalister, som dukker op til deres landsmøder. Det er en vej ud i glemslen,” siger han.
Hvis Marianne Karlsmoses opfordring bliver begyndelsen på enden for Kristendemokraterne i landspolitik, vil partiet ikke forsvinde fuldstændig i glemslens tåger, mener Hans Engell. Partiet har både siddet i regering og haft en række politiske profiler som Jens Møller, Flemming Kofod-Svendsen, Inger Stilling Pedersen, Jan Sjursen og Christian Christensen, der som miljøminister i høj grad var med til at sætte en miljøpolitisk dagsorden med de første vandmiljøplaner.
“Kristendemokraterne var det parti, som tog miljøsagen til sig. Derudover var de partiet, der tilførte politik en etisk og moralsk dimension. Partiet blev skabt i 1970'erne, hvor nogle var skeptiske over for en frigivelse af pornoen og en liberalisering af abortlovgivningen, hvor nogle mente, at de andre borgerlige svigtede det, man kunne betegne som kristne moralske værdier,” siger Hans Engell, der påpeger, at netop abortdiskussionen også blev partiets store akilleshæl.
“Internt i partiet har der været konstant uro om, hvor man skulle lægge sig. De har skabt sig selv meget store problemer ved at føre en debat med sig selv om et emne, som størstedelen af vælgerne anser for at være ude af den aktuelle debat,” siger han.
Marianne Karlsmose vil foreslå partiets hovedbestyrelse at indkalde til et ekstraordinært landsmøde med henblik på at vælge ny formand.