Prøv avisen
Politisk analyse

Kristendemokrater kæmper med dobbelte budskaber

Under denne weekends landsmøde i Middelfart bragte TV2 en historie om, at Kristendemokraterne nu opgiver kampen mod pornografi, efter at partiet allerede i 2007 havde opgivet at få gjort abort ulovligt. Den historie fik Stig Grenov til at beklage, at det ikke var lykkedes ham at kommunikere til TV2, hvad han egentlig mener. Foto: Sofie mathiassen/Ritzau Scanpix

Der er et hul lidt til højre for midten i dansk politik, som teoretisk kunne give plads til Kristendemokraterne i Folketinget. Men partiet døjer med at placere sig tydeligt, især i værdidebatten, hvor Kristendemokraterne kritiserer regeringens politik, men samtidig vil begrænse indvandringen

På Kristendemokraternes landsmøde i weekenden talte partiformand Stig Grenov om ”det gode liv”, som ethvert menneske har sit eget bud på. Politikernes opgave er efter hans mening at skabe grobund for, at alle også kan udfolde dette gode liv.

Men hvad betyder det?

Ifølge Stig Grenov blandt andet, at man skal have 50 børn ud fra Udrejsecenter Sjælsmark på Sjælland, hvor de ikke i dag lever noget godt liv. Derudover skal kontanthjælpsloftet afskaffes, der skal ved lov indføres mindsteløn på arbejdsmarkedet, og så vil partiet sikre ”balance mellem familie- og arbejdsliv.”

Det ville være synd at sige, at budskaberne er revolutionerende nyheder, og Kristendemokraterne, oprindeligt Kristeligt Folkeparti, begyndte da også med nogle andre mærkesager. I 1970 gjaldt det kampen mod adgang til fri abort og pornografi. Den kamp lykkedes det aldrig at vinde, mens det sad i Folketinget fra 1973 til 1994 og igen fra 1998 til 2005. Ej heller da det tidligere konservative folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen kortvarigt repræsenterede Kristendemokraterne i 2010.

Under denne weekends landsmøde i Middelfart bragte TV2 en historie om, at Kristendemokraterne nu opgiver kampen mod pornografi, efter at partiet allerede i 2007 havde opgivet at få gjort abort ulovligt.

Den historie fik Stig Grenov til at beklage, at det ikke var lykkedes ham at kommunikere til TV2, hvad han egentlig mener. Med hensyn til abort handler det om, at det fortsat skal være en legal mulighed, forudsat at de abortsøgende først har fået rådgivning om de mulige psykiske konsekvenser og har fået tilbud om alternativer. I forhold til den lovlige pornografi er vejen frem ikke straf for at sælge den, men en ”ændring af holdningen gennem oplysning.”

Selv om partiformanden tilsyneladende selv tager ansvar for den uklare kommunikation, lyder overskriften på hans kommentar til sagen på partiets hjemmeside ”Når TV2 vil misforstå KD.”

Den slags dobbelte budskaber er svære at formidle, og det døjer partiet med, især i værdipolitikken. Kristendemokraterne vil på den ene side gøre op med ”den socialistiske statsstyring” af alting, og på den anden skal staten gå meget længere, end den gør i dag, for eksempel som nævnt med en lovbestemt mindsteløn for alle på arbejdsmarkedet.

I udlændingepolitikken er man meget kritisk over for regeringens og Dansk Folkepartis mange stramninger og behandlingen af afviste asylansøgere. Men man vil samtidig begrænse indvandringen, hvilket også blev pointeret blandt de 150 delegerede på landsmødet.

På miljøområdet placerede Kristeligt Folkeparti sig især i 1980’erne med de hårdeste krav til miljøforbedringer, men i dag er billedet knapt så entydigt. For eksempel lyder der kritik af regeringens seneste klima- og luftudspil for den ensidige fokusering på elbiler, som også belaster miljøet, når der skal produceres batterier. Det står dog ikke lysende klart, hvordan man i stedet vil nedbringe forureningen fra transportsektoren.

Venligt udlagt er Kristendemokraternes politik nuanceret, men det gør det ikke lettere at forklare den.

Det svenske søsterparti, Kristdemokraterne, gik ved det seneste rigsdagsvalg en anden vej. Det lagde eksempelvis op til en hård kurs over for indvandringen og åbnede for et samarbejde med Dansk Folkepartis svenske pendant, Sverigedemokraterne. Det gav fremgang. Ifølge Stig Grenov står Sverige imidlertid også i en helt anden og sværere situation end Danmark, da landet modtog 100.000 flygtninge i 2015, og derfor kan partiet herhjemme ikke bare kopiere dets svenske venner.

Rent strategisk er der uden tvivl et hul lidt til højre for midten i dansk politik i øjeblikket. For borgerlige vælgere, der ønsker en mildere udlændingepolitik, bedre vilkår for de fattigste og større åndsfrihed, er Kristendemokraterne et alternativ til de fire øvrige borgerlige partier. Det ser dog fortsat meget svært ud at nå op over de forjættende to procents vælgertilslutning, der giver adgang til Folketinget.