Kristendomskundskab har før medført store politiske slagsmål. Nu varsler oplæg en ny strid

Flere er bekymrede for, at nyt oplæg til en reform af læreruddannelsen vil udvande undervisningen i religion og kristendom yderligere

Hans Krab Koed ser for sig en glidebane, hvor kristendom oprindelig var et stort, selvstændigt fag, siden blev lagt sammen med livsoplysning og medborgerskab, og nu måske reduceres til et alment samfundsfag.
Hans Krab Koed ser for sig en glidebane, hvor kristendom oprindelig var et stort, selvstændigt fag, siden blev lagt sammen med livsoplysning og medborgerskab, og nu måske reduceres til et alment samfundsfag. Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix.

Det var det helt store, politiske slagsmål, da læreruddannelsen sidst blev revideret i 2013: Skulle KLM-faget fjernes helt fra uddannelsen? KLM står for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Det ønskede den daværende SRSF-regering, men et usædvanligt flertal af de borgerlige partier og Enhedslisten sikrede, at dannelsesfaget blev stående som en obligatorisk del for alle studerende på læreruddannelsen.

Nu lægger en udviklingsgruppe nedsat af Forsknings- og Uddannelsesministeriet op til, at man gør et nyt forsøg på at fjerne KLM. Det sker i et 80 sider langt oplæg til en reform af læreruddannelsen, som understreger behovet for øget faglighed - og pudsigt nok også for mere dannelse.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) oplyser, at oplægget fra gruppen vil indgå i et videre arbejde med at revidere læreruddannelsen, som regeringen håber at få igennem det kommende år.

En af dem, der frygter, at oplægget vil underminere kristendom og religion yderligere som fag, er censormand for religionsvidenskab, lektor Hans Krab Koed fra UC Syddanmark.

Han hæfter sig ved, at man dels vil ændre selve overskriften for faget fra KLM til "skolen som dannelsesinstitution", dels at det skal tildeles færre af de såkaldte ECTS-point, nemlig 10 i stedet for som i dag typisk 15. Pointene er udtryk for, hvor stor en arbejdsmæssig tyngde, et fag tillægges for de studerende, og de skal have 60 point til et fuldt studieår.

Hans Krab Koed ser for sig en glidebane, hvor kristendom oprindelig var et stort, selvstændigt fag, siden blev lagt sammen med livsoplysning og medborgerskab, og nu måske reduceres til et alment samfundsfag.

"Det kan godt blive et problem, for hvordan vil man implementere kristendomsundervisningen? Man har set en glidebane i lang tid, hvor flere og flere af vores kolleger, som underviser i kristendom, hverken har religionsvidenskab eller teologi som baggrund. De kan være fremragende, men de har ikke den specialviden, man får i de uddannelser," siger Hans Krab Koed.

Hans kollega, lektor Kirsten M. Andersen, der tillige er formand for Grundtvigsk Forum, ser knapt så pessimistisk på udspillet men medgiver, at man skal være vågen over for, hvordan ordet dannelse fortolkes.

”Det modul i forslaget, der handler om dannelse, har KLM-elementerne, så vidt jeg kan se. Men her skal man være vågen. Selvfølgelig risikerer det at blive udvandet, men som oplægget ligger, er jeg egentlig meget positiv over for det," siger Kirsten M. Andersen.

"Det ser ud, som om man forventer en stærk faglighed på kristendom, på etik, demokrati og menneskerettigheder og selvfølgelig også på islam. Det at være i et mere pluralistisk samfund kræver, at man skal kunne noget mere end lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Der skal være noget om religion og samfund, sådan som det er blevet i dag. Der skal være et solidt kendskab til det," siger hun.

Folketingets uddannelsesordførere blev præsenteret for oplægget torsdag, og Dansk Folkepartis ordfører, Henrik Thulesen Dahl, deler Hans Krab Koeds bekymring for, at kristendommen nedtones i læreruddannelsen.

"Det bliver en af de centrale ting for mig i forhandlingerne om en ny læreruddannelse at sikre, at kristendomsundervisning ikke bliver neutraliseret eller nedtonet," siger han.

Han håber, at uddannelsesudvalget kan få et fælles møde med udviklingsgruppen bag oplægget og nogle af de repræsentanter fra KLM-faget, som har følt sig overhørt i arbejdet med oplægget.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Ida Auken fremhæver også kristendommens betydning i læreruddannelsen.

”Vi har lige fået anbefalingerne fra udvalget og skal til at grave os ned i dem, så det er alt for tidligt at sige noget om de enkelte dele. Men det er ikke et ønske fra regeringens side, at kristendommen skal fylde mindre. For os er det vigtig, at der er en bred dannelse i læreruddannelsen, og det er en vigtig del af det at kende sin histories, sit sprogs og sin kulturs ophav,” siger Ida Auken.

De Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe understreger, at uanset om KLM afskaffes eller ej, findes kristendom og religion fortsat som selvstændige fag, man kan uddanne sig til lærer i, og det er vigtigt for hendes parti.

"Jeg ser det da som en rigtig vigtig del at have kendskab til både kristendom og andre religioner," siger hun, og glæder sig i øvrigt til at tale med udviklingsgruppen om oplægget.