Prøv avisen

Kristendomsundervisning udvander troen

Ny undersøgelse slår fast, at undervisning i kristendom på folkeskolerne individualiserer elevernes tro. Det er en del af den generelle samfundsudvikling, mener ekspert

Kristendomsundervisningen i folkeskolerne har udviklet sig til et kulturfag, der er med til at udvande den evangelisk-lutherske tro. Undervisningens formål fordrer nemlig, at det snarere er eleverne, der skal formulere, hvad kristendommen betyder for dem, end lærerne der videreformidler den evangelisk-lutherske kristendom. Dermed er folkeskolerne med til at støtte, at kristendommen i Danmark udvikler sig til en såkaldt kulturkristendom.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse om kristendomsundervisningens betydning for folkeskolens elever. Undersøgelsen, der bliver offentliggjort i dag, er baseret på interviews med ni folkeskoleklasser på 3., 6. og 9. klassetrin samt religionslærere og skoleledere på tre sjællandske skoler. Bag den står de to seminarielektorer Irene Larsen og Peter Green Sørensen fra Frederiksberg Seminarium.

– Undersøgelsen viser, at kirken og kristendommen står med et problem, siger Peter Green Sørensen og forklarer:

– Undervisningen sigter ikke på at gøre børnene fortrolige med en bestemt form for kristendom. Det hænger blandt andet sammen med skolernes pædagogiske opfattelse af, at enhver har ret til at vælge selv. Det betyder, at eleverne sammensætter deres egen tro, siger han og henviser til en 9. klasses piges syn på troen:

"Jeg vil ikke sige, at jeg er decideret kristen, jeg vil heller ikke sige, at jeg er decideret ovre på den med at genfødes efter døden. Jeg tror da på en blanding af det hele."

Og ifølge Peter Green Sørensen er eleverne begejstrede for kristendomsundervisningen. Han forklarer, at skolen er det eneste sted, hvor eleverne hører om kris-tendommen. Det tager han som et tegn på, at det ikke udelukkende er skolernes skyld, at danskerne i højere grad bliver kulturkristne – det er en generel samfundsudvikling, vurderer han.

Lederen af Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, Eberhard Harbsmeier, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat. Også han ser det som et udtryk for en generel samfundsudvikling, hvor kristendommen bliver mere indivualiseret. En udvikling, som han vurderer svækker kristendommen, fordi de religiøse udtryksformer som bøn og andagt på sigt kan gå tabt.

– Jeg kalder det kristendom uden abonnement. Men jeg er til en vis grad indstillet på, at vi bliver nødt til at gå på kompromis og acceptere individualiseringen. Vi vinder ved, at religionen bliver integreret i børnenes univers, men modsat taber vi også ved, at den konstitutionelle kristendom ikke bliver formidlet tilstrækkeligt, siger Eberhard Harbsmeier.

Biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, mener, at udviklingen, som bliver afspejlet i den nye undersøgelse, skærper udfordringen for folkekirken.

– Vi har allerede mange projekter, men desværre er vi ikke gode nok til at føre dem til dørs. Iværksætterånden er levende i kirken, men projekterne mister pusten hen ad vejen. Vi mangler evalueringer og realistiske mål, så derfor bliver vi nødt til at sætte flere kræfter ind, for at kristendommen ikke bliver for de særligt indviede, siger han.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk

læs mere under leder