Prøv avisen

Kristent gymnasium er på vej i København

En kreds af erhvervsfolk og andre interesserede er gået sammen som bestyrelse og inden for nær fremtid anmelder til Undervisningsministeriet, at Hovedstadens Kristne Gymnasium ønsker at åbne og påbegynde undervisning efter sommerferien i 2018. Arkivfoto fra et alment gymnasium. Foto: Jacob Ehrbahn

Et nyt projekt går ud på i 2018 at åbne et gymnasium med frikirker og folkekirke som bagland, hvor lærerne åbent står ved deres kristne tro. Ifølge forsker kan projektet lykkes, hvis både tro og faglighed kan blive et trækplaster

Hovedstadsområdet har adskillige kristne friskoler, som appellerer særligt til børn og unge fra de kirkelige miljøer. Fra denne gruppe unge rekrutterer de kristne efterskoler også en del elever. Men når grundskolen er slut, og en stor del af de unge vil i gymnasiet, er der ikke tilsvarende muligheder for at vælge en skole med en erklæret kristen profil.

Det er baggrunden for, at en kreds af erhvervsfolk og andre interesserede er gået sammen som bestyrelse og inden for nær fremtid anmelder til Undervisningsministeriet, at Hovedstadens Kristne Gymnasium ønsker at åbne og påbegynde undervisning efter sommerferien i 2018.

”Vi synes, der har manglet et gymnasietilbud til unge fra kristne friskoler og efterskoler. Men selvom vi har en klar kristen profil, er det ikke kun dem, vi henvender os til. Vi vil være en åben skole, som henvender os til alle om at give nogle sande værdier og en bred forståelse af verden videre. Desuden vil vi have et særligt fokus på iværksætteri og politik,” forklarer bestyrelsesformand Eik Dahl Bidstrup.

Han er som borgmester i Dragør, valgt for Venstre, samt iværksætter og frikirkepræst, på hjemmebane på alle tre områder.

Selvom det kommende gymnasium udgår fra Dragør på Amagers sydspids, betoner bestyrelsesformanden, at Hovedstadens Kristne Gymnasium vil få adresse ”inden for Ring 4”, det vil sige i København, på Frederiksberg eller i en af de nærmeste omegnskommuner. Tanken er at leje sig ind i egnede bygninger, som det vil være muligt at nå frem til fra det meste af hovedstadsområdet. Økonomien anser bestyrelsesformanden ikke for et problem.

”For os drejer det sig nu bare om at få elever. Vi har arbejdet med projektet i tre år og har først villet melde noget ud til offentligheden, når vi vidste, det var ved at blive til noget. Vi har støtte og opbakning fra både de private gymnasiers forening, fra kristne fri- og efterskoler og fra flere kirkelige foreninger. Der er endda flere, som allerede har meddelt, at de gerne vil have deres børn skrevet op til gymnasiet,” fortæller Eik Dahl Bidstrup.

Gymnasiet har netop slået en stilling op som uddannelseskoordinator. Gymnasiets første egentlige medarbejder, som ansættes på deltid, skal sørge for, at ansøgninger og andre formalia håndteres og bane vejen for ansættelse af en rektor og en lærerstab i god tid inden august 2018.

At skolen vil tage tro alvorligt fremgår af den profilbeskrivelse, bestyrelsen har formuleret.

”Skolens grundholdning vil blandt andet komme til udtryk gennem lærere, der kan undervise om og stå ved deres tro”, skriver bestyrelsen, som også mener, gymnasiet skal hjælpe eleverne med at styrke deres personlige gudsforhold.

I hovedstaden findes det katolske Niels Steensens Gymnasium på Østerbro samt JohannesGymnasiet på Frederiksberg, som hviler på et kristent grundlag, men ingen af disse skoler betoner lærernes og elevernes tro på denne måde.

Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing er det nærmeste, man i Danmark kommer noget, der ligner det nye initiativ, men ifølge rektor Karsten Hauge Mortensen er der den forskel, at hvor man i Vestjylland bygger på folkekirkens evangelisk-lutherske lære, især i Indre Missions forståelse heraf, henviser Hovedstadens Kristne Gymnasium bredere til den apostolske trosbekendelse og dermed også til frikirkelige alternativer til folkekirken som Pinsebevægelsen.

”Det er et initiativ, som vi ønsker alt godt. Vores profiler er forskellige, og når man betragter den kirkelige situation i hovedstadsområdet, tror jeg, det er en rigtig beslutning at prøve at rekruttere helt bredt fra både frikirkelige og folkekirkelige kredse,” siger Karsten Hauge Mortensen.

Søren Østergaard, ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, vurderer, at det nye gymnasium vil kunne finde et marked, hvis det lykkes at opfylde ambitionen om både at være tydelig med sin tro og at have en professionel medarbejderstab med et højt fagligt niveau.

Samtidig udpeger han en tredje mulig elevgruppe i form af unge med rødder i andre religioner end kristendommen, herunder islam:

”Det er slet ikke utænkeligt, at muslimer vil tilvælge et kristent gymnasium. Blandt andet fordi mange føler sig udelukket af den festkultur, der kendetegner de andre gymnasier og derfor vil se dette som en skole, der bedre afspejler deres religiøse virkelighed.”