Prøv avisen

Kristian Jensen efter Trump-sejr: Nu må Europa betale mere for sin sikkerhed

”Jeg mener ikke, at handelsmure, protektionisme eller isolation er den rigtige løsning. De lande, der har valgt det, er historisk set altid endt i en dårligere situation end før," lyder det fra udenrigsministeren. Foto: Miriam Dalsgaard

Efter Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg, forudser Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (V), at både Danmark og Europa kommer til at bidrage meget mere til Nato. Og alliancen skal stå fast på muskertereden, understreger Kristian Jensen

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) fortæller i en ny bog, som udkommer i morgen, at han ser lyst på verdens fremtid, fordi åbne grænser og frihandel har skabt fremgang for millioner af mennesker i Kina, Indien, Latinamerika, ja, selv i Afrika.

Men det er præcis de åbne grænser for både varer og mennesker, et flertal af amerikanerne har stemt imod ved at vælge Donald Trump til ny præsident. Tidligere har den samme strømning ført til Storbritanniens Brexit-afstemning om EU.

Så hvordan kan han holde fast i sin optimisme?

”Det kan jeg, fordi jeg ser verdens udvikling som mere end de fire år eller otte år, Donald Trump kan sidde i Det Hvide Hus. Derfor skal man ikke lade sig trække ned af det resultat,” siger Kristian Jensen.

”Vi kan se, at verden er blevet rigere og bedre, når det angår fattigdom, bekæmpelse af sult, uddannelse, fremme af sundhed og fremme af ligestillingen. De store verdensmål, som blev sat af FN i år 2000 er for manges vedkommende nået på forbløffende kort tid. Og vi har nu i fællesskab sat 17 nye mål i FN, som jeg tror, vi har en rigtig god chance for at nå. Uanset politiske udsving i USA eller Europa.

Mange vælgere ønsker mere lukkede grænser i forhold til varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og flygtninge. Alt andet lige vil det vel bremse den positive udvikling, du ridser op?

”Derfor er der også en skillelinje for, hvordan det vil gå for verden, som jeg tror generelt, vil klare sig bedre. Asien har et kæmpe potentiale, Latinamerika har efterhånden fået skiftet de fleste diktaturer ud med folkevalgte regimer, som ønsker at samarbejde. Men hvis man kigger på de traditionelle normsættere i verden, USA og Europa, er vi udfordret,” siger udenrigsministeren.

Han peger på, at økonomiske tilbageslag har ramt store grupper af vælgere i USA og Europa, som føler sig sat udenfor. De har ikke følt, at globaliseringen har givet dem nogen velstandsfremgang. Det skal man agere ”klogt” på.

”Jeg mener ikke, at handelsmure, protektionisme eller isolation er den rigtige løsning. De lande, der har valgt det, er historisk set altid endt i en dårligere situation end før.

Hvis man kigger på Danmark, har vi en meget høj beskæftigelse og en meget lav ledighed, på trods af at vi er en af verdens mest åbne økonomier. Så det med, at åbne økonomier skulle være lig med arbejdsløshed og splittelse, gælder ikke. Hvis de åbne økonomier samtidig tager hånd om de udfordringer, der er, herunder efteruddannelse og omskoling af de mennesker, der mister deres arbejde, har man en rigtig mange muligheder for at klare sig i fremtiden.

Måske er der sket en forsømmelse på det punkt i en række lande. Man har forsømt at sørge for tilbud de steder, hvor virksomheder flytter væk. Det, at amerikanske virksomheder lukker i nogle stater og flytter til andre stater, kan ikke løses ved at sætte mure op, hverken mod Canada eller Mexico.”

Hvordan forklarer du, at det tilsyneladende ikke kan forklares til vælgerne? Både Brexit og det amerikanske valg er vel udtryk for, at vælgerne ikke tror på det, du siger?

”Det er måske også udtryk for, at hverken Storbritannien eller USA har ligeså stærke strukturer til at tage hånd om dem, der bliver udfordret af globaliseringen.

Men mange andre end dem, der er ramt af arbejdsløshed og nedgang, må jo have stemt på Donald Trump?

”Det har de også, og det er både et udtryk for et tilvalg af Donald Trump og et fravalg af Hillary Clinton. Desværre er mange skuffede efter otte år med Barack Obama. De havde forventet, der ville ske noget mere. Jeg ved godt, at Obama har en meget høj approval-rate i dag (stor vælgeropbakning, red.), men valget er også en skuffelse over, at man ikke har kunnet skabe et mere sammenhængende USA på de otte år.”

Hvordan kan Danmark arbejde sammen med en mand, der har gjort uforudsigelighed til et adelsmærke i sin udenrigspolitik?

”Hvis verden er uforudsigelig, skal man sørge for at være hurtig og omstillingsparat. Det skal vi være i dansk udenrigspolitik ud fra et klart udgangspunkt om, hvad der er i dansk interesse, og hvad der er danske værdier. Det er jo ikke sådan, at vi skal følge USA, fordi det er USA. Vi har været sammen med USA og allieret med USA, fordi vi har haft fælles mål og fælles værdier at arbejde for. Og fordi det har været i vores interesse at være i sammen med den stærkeste alliancepartner, vi har på sikkerhedsområdet. Det forventer jeg, at USA stadig vil være, på trods af udtalelserne om sikkerhedspolitik og Nato.”

Donald Trump har sat spørgsmålstegn ved Natos musketer-ed, han har sat spørgsmålstegn ved, om USA vil forsvare de baltiske lande, og han har krævet, at Europa skal betale en større del af de militære udgifter. Hvordan ser du på den baggrund på fremtiden for Nato?

”Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at Nato får fastslået, at alliancen bygger på musketer-eden, Det er solidaritetserklæring om, at et angreb på et land, er et angreb på hele alliancen. Hvis ikke det står klart, vil det være en fristelse til, at nogen vil teste, hvor stærkt samarbejdet er. Derfor er det utrolig vigtigt, at for eksempel Canada, Storbritannien og Tyskland har taget ledelsen af Natos fremskudte forsvar for de baltiske lande.

Og Danmark, Frankrig, Belgien, Holland og andre lande bidrager med tropper til tilstedeværelsen, så vi klart signalerer, at for os er Nato stadig en alliance, hvor man står solidarisk med hinanden. Det, Trump, og for den sags skyld også Hillary, har sagt om, at USA ikke vil betale så stor en del af den fælles præmie for den fælles sikkerhed og tryghed, kan jeg godt forstå. Det tror, jeg også, jeg ville have sagt, hvis jeg var stillet op til det amerikanske præsidentvalg.

Det faktum har vi forberedt os på, og vi har reageret på det blandt andet ved de store indkøb af nye kampfly til Danmark tidligere i år. Vi kommer til at se, at alle Nato-lande, som giver mindre end to procent af deres bruttonationalprodukt til forsvaret, herunder Danmark, kommer under pres for at bidrage med noget mere.”

Så hele Europa vil komme til at bidrage meget mere til Nato?

”Det tror jeg, vi kommer til at gøre. Vi har så fra dansk side lagt vægt på, at det ikke er nok at kigge på, hvor meget, man bidrager med, man skal også se på, hvordan man bidrager. Hvad er kvaliteten og fleksibiliteten i det, man bruger? Man kan sagtens bruge et stort beløb på forsvarspolitik, men hvis man ikke deltager aktivt i Natos svære missioner, har det ikke i mine øjne den samme værdi.

Men det er du vel også nødt til at sige, fordi du aldrig kan få Danmark til at bidrage med to procent af sit bruttonationalprodukt til forsvaret?

”Det er jeg nødt til at sige, fordi jeg tror på det. Og også fordi der ikke er nogen udsigt til, at vi på kort sigt kan lande på to procent af BNP til forsvarspolitikken herhjemme, og det er heller ikke en del af regeringens politik. Men en række lande har været hurtige til at tage en fredsdividende hjem, selv om verden ikke er så fredelig i dag, som vi havde troet, den ville være. Derfor bliver vi nødt til at se på, hvordan forsvaret skal se ud fremover, og det bliver en kæmpe udfordring for regeringen.”