Det danske asylvæsen bryder menneskerettighederne ved at opfordre afviste kristne asylsøgere til at skjule deres tro.
Sådan lyder anklagen i en kronik i dagens avis fra Mogens S. Mogensen, konsulent med speciale i konversion, og Niels Nymann Eriksen, indvandrerpræst i København.
LÆS OGSÅ: Afviste kristne asylsøgere overlades til uvisse skæbner
Ifølge kronikørerne, som dagligt arbejder med konvertitter fra Afghanistan og Iran, antager asylmyndighederne, at en afvist konvertit kan rejse hjem og praktisere sin tro i det skjulte. Men det er et brud på Menneskerettighedserklæringens artikel om retten til både at skifte tro og til at give udtryk for den offentligt.
Tanken om at leve med en skjult tro er måske ikke så graverende for en sekulær dansk tankegang, som anser religion for at være et privat anliggende. Men sådan er det ikke de fleste andre steder i verden og slet ikke i Mellemøsten, hvor religionen i høj grad er noget offentligt, skriver kronikørerne.
Derfor må myndighederne ændre asylpraksis, mener Mogens S. Mogensen.
Der er konvertitter, som kommer i klemme med den nuværende praksis. Det kan medføre de allerværste konsekvenser i hjemlandet lige fra chikanerier til at blive slået ihjel. Det er, som om myndighederne har udviklet en forståelse af, at hjemsendte konvertitter bare kan holde lav profil. Men religion er ikke kun en privatsag, og derfor er det urimeligt at bede konvertitter om ikke at tale om deres konversion, siger han.
De to kronikører er ikke alene med deres kritik. Thomas Høyer er bisidder, når Udlændingestyrelsen, som er førstebehandler af asylsager, interviewer asylsøgere.
Herfra kender han til sagsbehandlere, som oplyser, at der eksempelvis i Afghanistan ikke er dødsstraf for at konvertere, og at man derudover bare kan leve skjult med sin tro. Og godt nok er konversion ikke beskrevet i den afghanske forfatning, men ifølge blandt andet Dansk Flygtningehjælp foregår der forfølgelse af og mord på kristne konvertitter i landet.
Min oplevelse er, at asylmyndighedernes indstilling over for konvertitterne i første omgang er gad vide, om ikke de lyver?. Når det viser sig ikke at være tilfældet, tester de personens kristne tro. Det skal de naturligvis også, men her forsøger myndighederne så at antyde, om ikke ansøgeren bare kan leve med sin tro skjult, siger Thomas Høyer.
Han nævner en konkret sag, hvor en asylsøger fik afslag, fordi vedkommende først var endegyldigt konverteret i Danmark. I afslaget lød det, at asylsøgeren kunne fortryde sin konversion eller skjule sin tro ved tilbagevenden til Afghanistan. De formuleringer beklagede Udlændingestyrelsen senere over for Thomas Høyer, men afgørelsen stod fast.
Fremtidige afgørelser kan muligvis ende anderledes. Flygtningenævnet, asylmyndighederne øverste instans, mødes i dag for blandt andet at diskutere, hvordan vurderingerne af kristne og konvertitter fremover skal foregå.
Hidtil har nævnet sagt, at i de sager, hvor ingen i hjemlandet kender til personens konversion, er der ikke noget at risikere ved en hjemsendelse. Nævnet træffer afgørelse på baggrund af, om udlændingen aktuelt risikerer forfølgelse ved hjemsendelse. Det princip gælder ved asyl-sager generelt, ikke kun ved de religiøse sager, siger Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet.
Han ønsker ikke inden mødet at forholde sig til, om den hidtidige praksis står til at blive ændret.
Det er uvist, hvor mange kristne flygtninge der hvert år søger ophold i Danmark, da dansk lovgivning ikke tillader at registrere personer efter tro, men opgørelser fra Flygtningenævnet viser, at kristne og konvertitter løbende er blevet afvist de seneste fem år.
På nævnets hjemmeside findes et udpluk af afgjorte sager, og heraf fremgår det, at af 19 sager, hvor en iraner eller afghaner har søgt om asyl på baggrund af sin kristne tro, er 10 sager endt med afvisning og hjemsendelse.