Kristne friskoler frygter svenske tilstande

Op til det svenske valg blæser de politiske vinde i retning af et forbud mod religiøs udøvelse på friskoler. Herhjemme vil Foreningen af Kristne Friskoler og Foreningen af Katolske Skoler nu gå sammen i et forsøg på at tale de danske folkevalgte fra at gå samme vej

Selvom antallet af elever på de kristne friskoler og de katolske skoler stiger år efter år, er skolerne bekymrede for fremtiden. Op til det svenske rigsdagsvalg den 9. september har regeringspartiet Socialdemokraterne nemlig bebudet, at det vil forbyde religiøse friskoler, og de danske skolers foreninger frygter, at dette også kommer på den hjemlige dagsorden. Derfor bebuder de to foreninger nu, at de vil lægge en fælles strategi for at få politikerne i tale i et forsøg på at undgå konkret lovgivning imod religiøs udøvelse på friskoler.

De to foreninger har derfor aftalt at holde et fælles møde om emnet i den nærmeste fremtid, og Foreningen af Katolske Skoler har planer om i næste måned at holde et skoleledermøde med deltagelse af et panel af folketingspolitikere, så de 22 katolske skolers ledere direkte kan fortælle de folkevalgte om deres bekymringer.

”De danske politikere siger, at det kun er ’Forbudssverige’, der vil forbyde skoler. Men det ændrer ikke ved, at flere politikere i deres retorik sidestiller de muslimske friskoler og de kristne friskoler, som tror på Bibelen som Guds ord, på opstandelsen og en skabende Gud, som nogle, der stiller sig uden for demokratiet,” siger Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder i Foreningen af Kristne Friskoler.

Det er ifølge formanden for Foreningen af Katolske Skoler, Dan Ingemann Jensen, ikke lukning af hele skoler, men indgreb i skolernes praksis, man i foreningerne er nervøse for.

”Vi er bekymrede for, hvad fremtiden bliver for skoler som vores, der bygger på et religiøst ståsted. Ikke kun som følge af debatten i Sverige, men også for eksempel debatten om at forbyde bederum på danske skoler. Vi har hvert år juleandagt på skolen, vi har daglig religiøs morgensang, og der hænger et krucifiks i hver klasse for at minde om vores ståsted. Vi føler os ikke sikre på, at det er noget vi kan få lov til i fremtiden,” siger Dan Ingemann Jensen, der er skoleleder på Sct. Ibs Skole i Horsens.

I Sverige har spørgsmålet om religiøse friskoler og religionsudøvelse på skoler fyldt meget, siden den socialdemokratiske gymnasie- og kundskabsløftminister Anna Ekström i marts slog fast, at hendes parti vil stramme op over for friskoler generelt og forbyde religiøse friskoler, idet ”hensigten med en svensk skole skal hverken være profit eller religiøs påvirkning”.

Den svenske regering har iværksat et udredningsarbejde, hvor en ekspertgruppe skal ”analysere fordele og ulemper ved konfessionelle indslag i forskellige skoleformer”, og indtil dette arbejde er afsluttet sidst på året eller i begyndelsen af 2019, er det usikkert, hvad der vil ske. Men Vänsterpartiet, der svarer til det danske SF, er på linje med Socialdemokraterne, og på den modsatte fløj har såvel Sverigedemokraterna som Liberalerna talt for at forbyde nye religiøse friskoler at etablere sig.

Ifølge Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, skal de danske friskoler imidlertid ikke frygte yderligere stramninger imod religiøs udøvelse eller andre former for ”svenske tilstande” i skolepolitikken, så længe kravene om en undervisning, der giver eleverne demokratisk dannelse og forbereder dem til borgere i det danske samfund, bliver overholdt.

”Forskellen mellem os og Sverige er, at vi har Grundtvig og dermed en anden opfattelse af kristendom. Vi har ikke planer om nogen tiltag, der går i retning af at forbyde kristne friskoler,” siger hun.