Prøv avisen

Kritik: 50 års narkopolitik har slået fejl

De seneste årtiers narkotikapolitik har satset for meget på politi og kontrol og for lidt på behandling, forebyggelse og skadesreduktion, der kan hjælpe de hårdest belastede misbrugere til et bedre liv. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/ Ritzau Scanpix

Flere dør af narkotika end i trafikken, og hvert år sigtes 15.000 danskere for besiddelse af narko. Tre fjerdedele af samfundets ressourcer på området går til politi og kontrol. Politikerne må gøre op med troen på, at problemerne med misbrug kan løses gennem straf, lyder budskabet i ny bog

Den nyeste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 277 danskere døde i forbindelse med indtagelse af narkotika i 2016 – et dødstal, der har været nogenlunde uændret de seneste 10 år. Til sammenligning døde 211 mennesker i trafikken det år. Samtidig viser tal fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, at 70.000 danskere har et behandlingskrævende misbrug af euforiserende stoffer.

De seneste årtiers narkotikapolitik har satset for meget på politi og kontrol og for lidt på behandling, forebyggelse og skadesreduktion, der kan hjælpe de hårdest belastede misbrugere til et bedre liv.

Sådan lyder budskabet i en ny bog, ”Stofproblemer – og hvordan man løser dem”. Bogen, der er skrevet af tidligere socialoverlæge Peter Ege fra Københavns Kommune, gør status over de seneste 50 års narkotikapolitik. Peter Ege henviser til undersøgelser fra Sverige og Holland, som viser, at tre fjerdedele af de ressourcer, der anvendes på bekæmpelse af stoffer, bruges på kontrol og politi, mens kun 25 procent går til behandling og forebyggelse.

”Selvom der ikke er lavet tilsvarende undersøgelser herhjemme, tyder meget på, at billedet i Danmark er det samme. Der rejses årligt sigtelser mod 15.000 personer for besiddelse af narkotika, og det er næsten alle sigtelser i småtingsafdelingen. Man kan spørge, om det er den rigtige brug af samfundets ressourcer,” siger Peter Ege, som mener, at politikerne bliver nødt til erkende, at det er umuligt at bekæmpe stoffer gennem straf.

”Især efter at nultolerancepolitikken blev indført i 2004 og 2007, har et stigende antal unge mennesker fået pletter på straffeattesten på grund af besiddelse af stoffer til eget forbrug. Samtidig tyder intet på, at forbruget af hash er faldende. Jeg går ind for en legalisering af hash. Ikke fordi jeg er imod regler, men fordi jeg har svært ved at se, at det nuværende forbud virker. Hvis ikke politikerne ønsker legalisering, kunne de overveje en afkriminalisering, så besiddelse af stoffet til eget forbrug ikke straffes,” siger Peter Ege og henviser til, at et flertal i det norske Storting med regeringspartiet Høyre i spidsen i december erklærede, at de vil arbejde for en afkriminalisering af hash i Norge.

Overlæge Henrik Rindom fra Stofrådgivningen i København er enig;

”Det nuværende forbud mod cannabis er den største hæmsko overhovedet i forhold til at komme i dialog med de unge, der har størst problemer med stoffer.”

Henrik Rindom mener, at en del af dødsfaldene blandt stofmisbrugere kunne forhindres ved en mere skadesreducerende tilgang, og henviser til Holland og Østrig, hvor stofmisbrugere for eksempel kan få målt farligheden af deres illegale stoffer.

Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet finder det også uhensigtsmæssigt, at mange unge får pletter på straffeattesten på grund af besiddelse af cannabis. Men han skelner mellem afkriminalisering og egentlig legalisering.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at en legalisering ville få forbruget i Danmark til at stige. Men jeg mener, vi skal overveje at afkriminalisere besiddelse af hash til eget forbrug,” siger Mads Uffe Pedersen.

Han henviser til Portugal, hvor besiddelse af cannabis til eget forbrug ikke er strafbart.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, afviser både afkriminalisering og legalisering af cannabis.

”Sundhedsstyrelsen mener, cannabis er skadeligt, og så skal det være forbudt. Derfor skal politiet udstyres med de ressourcer, der skal til for at håndhæve forbuddet,” siger Preben Bang Henriksen.

Han mener ikke, at udgifterne til politiets narkoindsats kan bruges som argument for at liberalisere loven om euforiserende stoffer.

”Vi frigiver heller ikke hastigheden i Danmark, fordi vi bruger mange penge på fotovogne. Det skulle ikke undre mig, om der er nogle ressourcestærke personer, for hvem det ikke spiller nogen rolle at ryge en joint i ny og næ. Men hvis hashen frigives, så bliver det lettere at få fat i stoffet for de ikke-ressource-stærke,” siger Preben Bang Henriksen.