Kritik af Bohr-fejring: Hvor er de folkelige begivenheder?

100-året for Niels Bohrs banebrydende atommodel markeres mere i udlandet end herhjemme

Der er slet ikke sat statsmidler af til at markere 100-året for Bohrmodellen, mens fejringen af Kierkegaard har fået adskillige millioner kroner. Arkivfoto. På billedet ses  Niels Bohr og fru Margrethe Bohr.
Der er slet ikke sat statsmidler af til at markere 100-året for Bohrmodellen, mens fejringen af Kierkegaard har fået adskillige millioner kroner. Arkivfoto. På billedet ses Niels Bohr og fru Margrethe Bohr. . Foto: Sven Gjørling.

Siden den 7. oktober har fysikeren Niels Bohrs kontrafej prydet en ny serie af 20-kroner. I år er det nemlig 100-året for offentliggørelsen af Bohrs atommodel, der gjorde ham til datidens største videnskabelige navn i verden ved siden af Einstein. Faktisk har verdens førende fysikere kåret ham til at være den fjerde mest betydningsfulde fysiker nogensinde, kun overgået af Einstein, Newton og Galilei.

Men ellers er det småt med den officielle fejring af den berømte fysiker, der døde i 1962. Især hvis man sammenligner med, hvordan 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel i det forgangne år er blevet fejret med en stribe af arrangementer, store bogudgivelser og med millioner af kroner i offentlig støtte.

LÆS OGSÅ: Modellen, der revolutionerede vores forståelse af verden

Der foregår ganske vist en række konferencer om Bohr, der er skrevet en antologi, og der er også en film på vej. Men det hele har lidt videnskabsnørdet karakter, mener videnskabshistorikeren professor Helge Kragh fra Aarhus Universitet.

Når man nu direkte kan sammenligne med dækningen af Kierkegaard, er forskellen påfaldende. 100-året er slet ikke gjort til en mere folkelig begivenhed, selvom danskerne har en hel del at være stolte af, siger han.

Samme fornemmelse har direktør for Niels Bohr Arkivet Finn Aaserud:

Det er da mærkeligt, at når jeg rejser rundt i udlandet, fylder fejringen af Bohr langt mere end fejringen af Kierkegaard, mens det er lige omvendt herhjemme. Måske er forklaringen, at Bohr simpelthen er mest kendt uden for landets grænser. Og så selvfølgelig, at vi slet ikke har samme ressourcer til at fejre ham som Kierkegaard Forskningscenteret.

Der er således slet ikke sat statsmidler af til at markere 100-året for Bohrmodellen, mens fejringen af Kierkegaard har fået adskillige millioner kroner.

Der er folkelighed til forskel, men derfor burde man alligevel mere tydeligt markere 100-året for atommodellen, som jo gjorde Niels Bohr Instituttet og Danmark til det ubestridte verdenscentrum for teoretisk kvante- og atomfysik i en årrække, siger Helge Kragh.