Kritik af børns frihedsberøvelse

Ved at sætte børn under 15 år på sikrede institutioner piller socialministeren ved den kriminelle lavalder, siger Børnerådet

Hvis en voksen begår kriminalitet, er det en sag for retsvæsenet og kriminalforsorgen. Når børn kommer på kant med loven, er det en opgave for det sociale system.

Men med socialminister Henriette Kjærs (K) lempelse af kommunernes mulighed for at anbringe børn ned til 12 år på såkaldt sikrede institutioner, er skellet mellem de to systemer blevet mindre, lyder kritikken.

Professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketcher, mener, at det kan give anledning til betænkelighed at bruge frihedsberøvelse over for børn uden for det strafferetlige system.

- Man kan diskutere, om det er en omgåelse af børnekonventionen, hvis man bruger et sanktionssystem, der hører til et strafferetligt koncept uden sammenhæng med det strafferetlige system. For i det strafferetlige ligger også en sikring af retssikkerheden, siger Kirsten Ketcher.

I Børnerådet frygter man, at den nye betænkning baner vejen for en de facto kriminel lavalder på 12 år.

$SUBT_ON$»Giv dem kærlighed«

- Det bidrager til at kriminalisere børn, men hvis vi skal holde børn fra at indlede en kriminel løbebane, så må vi give dem mere kærlighed, omsorg, empati og løfter, der ikke bliver brudt. Hvis vi vil bryde mønsteret i den sociale arv, så skal vi arbejde med det socialpædagogiske og ikke det juridiske, siger formand for Børnerådet Klaus Wilmann.

Professor i socialret, Kirsten Ketcher, mener også, at udviklingen går i retning af en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

- Socialministeren tager måske lidt forskud på at sætte den kriminelle lavalder ned. Der er en udvikling i gang, hvor børn kommer hurtigere i gang med mange ting, og der er jo mange problemer med kriminelle børn, så jeg ser det som et udtryk for frustration, at man nedsætter aldersgrænsen, siger Kirsten Ketcher.

Socialminister Henriette Kjær (K) afviser, at hun har noget ønske om at sænke den kriminelle lavalder. Det er derimod et forslag, som Dansk Folkeparti har haft fremme.

- Vi har længe ønsket, at den kriminelle lavalder blev sænket til 12 år. Sådan har det desværre udviklet sig, siger retspolitisk ordfører Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti.

Men så længe kriminelle unge hører under det sociale område, skal indsatsen fokuseres på den socialpædagogiske indsats.

- Kernen i den kriminelle lavalder er jo ikke, at der ikke skal være nogen konsekvens for børn under 15. Det er et spørgsmål om, at det er socialvæsenet, der skal lægge rammer til i modsætning til at straffe. Forskellen mellem en social institution og et fængsel er ikke lokalerne, det er intentionen. Hvis man siger, at meningen er at give et rap over nalderne, så hører det ikke hjemme i det sociale system, siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve.

grothen@kristeligt-dagblad.dk