Prøv avisen

Kritik: Værn mod terror skal ikke se hyggelig ud

Af frygt for at terrorister også skal køre ind i menneskemængder i København, er der sat betonklodser op mange steder. Men blandt andre virksomheden TagTomat har forsøgt at forskønne terrorsikring – som her på Rådhuspladsen i København, hvor betonklodserne er blevet til bænke, cykelstativer og blomsterkasser. – Foto: Nikolaj Linares/ritzau

Terrortruslen har fyldt København med betonklodser, som nu gøres ”hyggeligere” at se på. Det vækker både opmærksomhed og kritik. Det svarer til at pynte mørklægningsgardiner under Anden Verdenskrig, siger folketingspolitiker Henrik Dahl (LA)

Betonklodser er ikke kønne at se på, men besværlige at komme forbi, hvis man er terrorist i en lastbil. Derfor er betonklodser blevet strategisk opstillet flere steder i landets store byer de seneste år. Men med en stribe forskellige projekter har blandt andre firmaet TagTomat nu forsøgt at forskønne hovedstadens terrorsikring.

På Rådhuspladsen i København er betonklodserne for eksempel blevet camoufleret med en bænk, et cykelstativ og blomsterkasser af firmaet, der også har lavet en lignende kreativ løsning i Nyhavn, og firmaet oplever nu interesse fra kunder i Oslo og fra en journalist fra BBC og Washington Post, der vil lave en historie om det i efteråret.

”Vi fik idéen, da vi selv cyklede rundt i byen og så på den grimme beton, som kun gjorde folk bange, så vi tænkte, at vi gerne ville være med til at gøre det nødvendige onde mere hyggeligt, og det var Københavns Kommune heldigvis med på,” forklarer firmaets indehaver Mads Boserup Lauritsen.

Han står ikke alene med idéen om at gøre terrorsikring smukkere. Folketings-politikerne er de seneste tre år blevet beskyttet af rå stykker bornholmsk granit, men nu skal Christiansborgs Slotsplads også forskønnes, så granitstykkerne i et godkendt projektforslag skal slibes runde som perler på en snor foran pladsen.

Går man sommertur på Strøget ved Kongens Nytorv i København, støder man også nemt ind i en betonklods, der næsten kan ligne en juleudsmykning med påmalede guldhjerter.

Men der er egentlig intet nuttet over dens funktion. For den er også sat op som terrorsikring. Og det fik forleden folketingspolitikeren Henrik Dahl (LA) til at reagere på Facebook:

”Dette gør mig grund-vred,” skrev han og fortsatte:

”Hvem har dog fostret den syge idé at gøre beskyttelse mod salafistisk terror nuttet? Det, der burde stå på betonklodsen, er den rå sandhed: Engang behøvede vi ikke at beskytte Strøget mod salafistisk terror. Det gør vi desværre nu – og indtil den en dag er nedkæmpet.”

Overfor Kristeligt Dagblad uddyber han:

”Jeg er da vred over, at vi skal beskytte vores forsamlingsfrihed på en langt mere håndfast måde, end vi skulle tidligere. Det er ganske vist tynde skiver, vi får skåret af friheden, men det går hele tiden den forkerte vej. På kort sigt er der heller ikke noget alternativ til terrorsikring. Men jeg savner en forargelse over, at vi nu bliver nødt til at beskytte os med betonklodser. Det skal ikke gøres nuttet. For det er der intet nuttet over,” siger Henrik Dahl og tilføjer:

”Det svarer jo til, at man skulle have påsat smileyer på mørklægningsgardinerne under krigen. Det virker bare totalt upassende.”

Nikolaj Bøgh, medlem af byrådet i Frederiksberg Kommune for De Konservative, har også bemærket og kommenteret terrorsikringen, men ser anderledes på sagen:

”Jeg synes, at betonklodserne giver folk en falsk tryghed. For hvis en terrorist virkelig ville igennem, ville de kun forsinke ham ganske kort tid, før han fik gasset op for lastbilen. Men hvis vi endelig skal have terrorsikring, så synes jeg ikke, at det gør noget, at man forsøger at gøre den så køn som muligt, så den ikke ødelægger vores smukke byrum,” siger Nikolaj Bøgh, der til gengæld begræder, at planen er at fjerne ”slotsarkitekt Thorvald Jørgensens fine og harmoniske belægning med markering af Absalons borgs og Københavns Slots afgrænsning og erstatte den med en gold, ensartet og helt ahistorisk granitbelægning” på Christiansborg Slotsplads.

Henrik Dahl kan godt følge argumentet om, at man heller ikke behøver gøre byen grim på grund af terrorbeskyttelse.

”Men jeg ville foretrække, at det var en mere nøgtern reminder om, at vi skal kæmpe mere for friheden, end vi skulle tidligere. Jeg synes ikke, at det er nuttet, at friheden er under pres,” siger Henrik Dahl.

Mads Boserup Lauritsen mener dog ikke, at man negligerer terrortruslen ved at forskønne beton.

”Man kunne også vende det om og sige, at vi ikke vil finde os i, at terroren skal ødelægge vores hygge og smukke byer. Derfor synes jeg egentlig, at vi bekæmper terrortruslen på en meget dansk måde. Og vi får også næsten kun positive reaktioner,” siger Mads Boserup Lauritsen.​