Tørklæder, kalotter, turbaner og nonneslør skal alle være forbudte for ansatte i staten, regioner og kommuner, hvis det står til Dansk Folkeparti. Partiet stiller nu forslag om et forbud mod al religiøs hovebeklædning blandt alle offentligt ansatte.
Sidste år fremsatte Dansk Folkeparti som en del af forhandlingerne om 2025-planen et lignende forslag om forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen. Forslaget blev afvist fra politisk side, og flere eksperter fremhævede dengang, at forbuddet stred mod religionsfriheden. Men nu forsøger partiet sig igen med det mere vidtgående forslag.
Natasha Al-Hariri er debattør og medlem af Rådet for Etniske Minoriteter. Hun bærer selv tørklæde og kalder forslaget for ukonstruktivt.
”Jeg synes, det er enormt trist. Men jeg bliver ikke engang overasket længere,” siger hun.
Ifølge hende kan et forbud skade integrationen ved at afholde mennesker med religiøs hovedbeklædning fra at arbejde.
”Man fratager folk muligheden for at arbejde og bidrage til samfundet, som jo ellers er det, man slår folk oven i hovedet med og påstår, at de ikke gør. Har Martin Henriksen overhovedet overvejet, hvor mange, som vil blive sat fra jobbet, når man siger, at folk ikke må arbejde med tørklæde?”
Men udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen mener ikke, at forslaget afholder mennesker med hovedbeklædning fra at arbejde.
”Man kan jo godt være muslim uden et tørklæde. De kan jo tage det af. Når man møder en borger, skal man fremstå så neutralt som muligt, så man ikke ligner en reklamesøjle for islam,” siger han.
Dan Rosenberg Asmussen, som er formand for det Jødiske Samfund i Danmark, mener dog, at et forbud vil skabe en yderlig polarisering i samfundet.
”Det her er endnu et forslag, som kommer til at skabe afstand til personer med et religiøst ståsted. Og det er vi rigtigt kede af. Nu drejer det sig om hovedbeklædning, men i næste uge handler det måske om andre symboler. Det er et forsøg på at udviske folks religiøse tilhørsforhold i det offentlige rum,” fortæller han.
Dan Rosenberg Asmussen mener samtidig, at forslaget kan være en mulig begrænsning af hans medlemmers religionsfrihed.
”Hvis et ortodokst medlem af vores menighed, som ønsker at bære sin kalot i dagligdagen, afskæres fra at søge ansættelse i offentligt regi eller opsiges med den begrundelse, vil jeg mene, at det er i strid med den ellers grundlovssikrede religionsfrihed,” siger han og fortsætter:
”Jeg tror ikke, at dette forslag har til formål at ramme jøder, men det lovgivningsmæssige afsæt er vel, at man ikke kan gøre forskel på religioner, og dermed ryger jøderne med i et sådant forslag.”
Den katolske biskop Czeslaw Kozon er enig og kalder forslaget for ”symbolpolitik”, der ikke løser nogen problemer.
”Tværtimod. Det vil bare polarisere endnu mere.”
Martin Henriksen lægger ikke skjul på, at forbuddet er rettet mod muslimsk hovedbeklædning, selvom forslaget er formuleret bredt. Og han mener ikke, at et forbud vil ramme jøder særligt hårdt.
”Man skal passe på med ikke at male fanden på væggen. Det er godt nok ikke mange læger, skolelærer eller folk i ældreplejen med kalot på, jeg har mødt. Vores ønske har ikke været at ramme kalotten, men det er en pris, vi er klar til at betale, hvis det er det, som skal til for at få et forbud igennem mod det muslimske tørklæde,” siger han.
Ifølge Ditlev Tamm, der er professor i retshistorie ved Københavns Universitet, er der med forslaget tale om et kompliceret spørgsmål om tolkning af menneskerettighedskonventionen. Men han mener, at et forbud formentlig kan gennemføres, hvis der kan gives en god begrundelse, og der er politisk flertal bag:
”Hvis forslaget retter sig mod alle, vil jeg være tilbøjelig til at mene, at det kan lade sig gøre. En anden sag er så, om det er en god idé.”
Jens Elo Rytter, som er professor i forfatningsret på Københavns Universitet mener dog, at et forbud kun er muligt, hvis der ligger en saglig begrundelse bag forslaget.
”Der er mulighed for at begrænse folks religionsudøvelse i et offentligt ansættelsesforhold, hvis man kan begrunde, hvorfor det er sagligt nødvendigt. Men umiddelbart har jeg svært ved at se, at man sagligt kan begrunde nødvendigheden af et forbud mod religiøs hovebeklædning for alle offentligt ansatte. Hvad skulle den saglige begrundelse for denne væsentlige begrænsning af religionsudøvelsen være?”