Prøv avisen

Kritik: "Puttemiddage" for særligt udvalgte 1.g-piger nedbryder fællesskabet på gymnasier

De såkaldte puttemiddage, som eleverne kalder dem, har de senere år typisk fundet sted på gymnasier i Nordsjælland og har de seneste år været under kritik. Blandt andet fordi flere tidligere eleverne har kunnet berette om de udvælgelsesmetoder, som 3.g-drengene bruger for at beslutte, hvilken piger der må deltage i festerne. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

I denne uge er der skolestart for landets gymnasieelever, og det er for mange elever lig med festlige arrangementer. Men ikke alle er inviteret, når drengene i 3.g inviterer de nystartede piger på såkaldte ”puttemiddage”. Rektorer forsøger at stoppe fænomenet, men det er svært

Skoleåret er netop begyndt for de unge gymnasielever landet over. En meddelelse, om at man er inviteret til et brag af en fest, tikker ind. En invitation, som foregår via en lukket gruppe på Facebook.

Sådan foregik det for godt to år siden, da flere piger blev inviteret til ”puttemiddag” på et gymnasium i københavnsområdet. En puttemiddag er et arrangement, som 3.g-drenge inviterer 1.g-piger – også kaldet puttere – til, og det er et eksklusivt et af slagsen.

Det er nemlig langtfra alle nystartede gymnasiepiger, som får lov at komme med, og det var også tilfældet på netop det her gymnasium i københavnsområdet. Det fortæller en 18-årig ung kvinde, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Hun ønsker ikke at medvirke med hverken navn eller med beskrivelse af, hvilket gymnasium der er tale om. Kristeligt Dagblad har kendskab til pigens identitet.

De såkaldte puttemiddage, som eleverne kalder dem, har de senere år typisk fundet sted på gymnasier i Nordsjælland og har de seneste år været under kritik. Blandt andet fordi flere tidligere eleverne har kunnet berette om de udvælgelsesmetoder, som 3.g-drengene bruger for at beslutte, hvilken piger der må deltage i festerne. Kort fortalt en metode, som går ud på, at hvis pigen er smuk, populær eller begge dele, bliver hun inviteret.

”Et udvalg på måske 10-20 drenge stod for at beslutte, hvilke piger der måtte komme med til festen. De vælger primært ud fra udseende, men hvis man før skolestart har et godt ry eller for eksempel har mange følgere på de sociale medier, kommer man også langt frem i køen,” fortæller den 18-årige kvinde til Kristeligt Dagblad.

Personligt blev hun ikke inviteret med til fest, hvilket hun forsøgte ikke at tænke for meget over.

”Jeg ville være ligeglad med det. Men det er jo svært. Jeg brugte min tid på andre ting, og på det tidspunkt havde jeg en kæreste, og derfor var jeg nok heller ikke den, der gik mest op i at blive inviteret,” siger hun og fortsætter:

”Men en del piger fra min klasse blev inviteret, og de gik selvfølgelig og talte om, hvor glade de var for det. Man kan vel på en måde sige, at de fik et ekstra point hos mange, som syntes, de var lidt sejere end før.”

Også hos organisationen Everyday Sexism Project, der arbejder for at mindske sexisme, har man bemærket, at puttemiddage finder steder. De modtager af og til henvendelser fra frustrerede piger, som fortæller dem, at klassekammerater bagtaler dem eller hinanden, fordi de enten ikke er blevet inviteret eller vælger at deltage:

”Det skaber diskussioner om, hvem der er smukkest, og samtidig bliver nogle piger bagtalt og kaldt for billige, fordi de tager med til festerne. Så uanset, hvad de her piger foretager sig, bliver et prædikat sat på dem, før de overhovedet når at lære hinanden at kende,” fortæller Linda Korsholm, talsperson for Everyday Sexism Project.

Og det er et problem, mener Malte Sauerland Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han mener, at det bidrager til, at elever bliver mindre sociale på tværs af årgangene, når nogen til- eller fravælges på den måde.

”Puttemiddage bidrager til yderligere opdeling på gymnasierne, fordi du for eksempel som 1.g’er kun kan blive en del af fællesskabet blandt de ældre, hvis du opfylder specifikke kriterier. Det nedbryder den fællesskabsfølelse, som dét at gå på gymnasium skal give dig,” siger han.

Rektor på Virum Gymnasium Mette Kynemund har de seneste år frarådet skolens elever at holde festerne, men gymnasiet kan ikke forbyde festerne, da de ikke bliver holdt på gymnasiets område:

”Jeg tager kraftigt afstand fra de her fester og måden, eleverne bliver udvalgt på. Når vi hører om dem, så kontakter vi de pågældende forældre og elever og fortæller dem om, hvordan sådan et arrangement bør foregå. Det er en hjælp til både de unge og forældrene, som kan tale med hinanden om det, og eleverne ved, at vi som skole mener, at de skal opføre sig respektfuldt overfor hinanden,” siger hun.

Også på Øregård Gymnasium er rektor Pia Nyring imod, at de unge kvinder bliver valgt, fordi de er smukke og populære:

”Fra skolens side italesætter vi det hvert år. Jeg mener, at det nedbryder opfattelsen af fællesskab på et gymnasium, når nogen bliver sorteret fra. De seneste år har vi taget fat i forældrene ved første forældremøde og fortalt dem om alle ulemperne ved festerne. Jeg kan kun håbe på, at de vil blive bedre til at italesætte problemet for deres unge mennesker.”

For to år siden arrangerede Øregård Gymnasium en særlig fest i begyndelsen af skoleåret for alle årgange, hvilket ifølge Pia Nyring var en succes. Derfor gør de også i år:

”Det er helt klart måden at imødekomme problemet på, og det bidrager til, at alle elever føler, at de er inde i varmen – hvilket de selvfølgelig skal,” siger hun.