Prøv avisen

Kritik af kristen videnskabsminister kalder på et svar fra kirken

Religiøsitet udlægges som ren overtro, blind fanatisme og fornægtelse af evolutionsteori. Det er simpelthen blevet umuligt for folk at rumme, at man kan gå fuldt ind for evolutionsteori og videnskabelige forklaringer og samtidig være et troende menneske,” siger forfatter og historiker om kritik af troende videnskabsminister. Foto: Torkil Adsersen

Diskvalificeringen af videnskabsministeren på grund af hans tro skyldes ikke kun fordomme, men også uvidenhed. Derfor kalder den på et svar fra teologer og præster, der står foran en enorm oplysningsopgave, mener iagttagere

”Hvor er det ekstremt pinligt at indsætte en overtroisk på videnskabsposten.”
 
”Det svarer jo til at sætte en nynazist ind som integrationsminister.”

”Åh nej, vi har fået en videnskabsminister, der tror på himmelnisser”.

Kommentarsporene på landets sociale medier er flydt over med afstandtagen og bestyrtelse, siden videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten fortalte, at han som et kristent menneske tror på en skabende gud. 

De voldsomme reaktioner afspejler ikke bare en fundamental mangel på forståelse for moderne kristendom, men tydeliggør også behovet for en massiv formidlingsindsats fra teologer, præster og lægmænd, der står overfor en betydelig oplysningsopgave, mener iagttagere.

”Man har ikke i tilstrækkelig grad taget alvorligt, at danskernes viden og forståelse for den moderne kristendom er svundet ind til en størrelse, hvor en anseelig del af befolkningen ganske enkelt ikke har forudsætningerne eller sproget for at forstå, hvad der bliver talt om, når kristne – eller andre troende for den sags skyld – taler om troen på en skabende gud. Religiøsitet udlægges som ren overtro, blind fanatisme og fornægtelse af evolutionsteori. Det er simpelthen blevet umuligt for folk at rumme, at man kan gå fuldt ind for evolutionsteori og videnskabelige forklaringer og samtidig være et troende menneske,” siger forfatter og historiker Michael Böss. 

Han mener, at der de seneste år er opstået en offensiv nærmest aggressiv ateisme i Danmark, som i langt højere grad end tidligere mistænkeliggør religion og latterliggør dem, der praktiserer den. Den er opstået som reaktion på den voksende radikalisering af islam i 1990’erne, men har haft den uheldige effekt, at kritikken af den radikaliserede religion er blevet til en generel religionskritik, der tilsyneladende er blind for det faktum, at religioner i mindst et århundrede er blevet praktiseret i fuld samklang med naturvidenskabens forklaringer og teorier.

”Det er som om, at man med fuldt overlæg ser bort fra, at der er tale om to sprog, der fint lader sig forene: Det naturvidenskabelige sprog om verdens tilblivelse og det religiøse forståelsessprog om meningen med den tilblivelse. Vi har åbenbart brug for en ny oplysningstid,” siger Michael Böss.

Også videnskabshistoriker og adjunkt ved University College Syddanmark Hans Henrik Hjermitslev, der har skrevet ph.d. om kristendom og evolutionsteori, mener, at fronterne er blevet trukket skarpere op mellem dem, der tror, og dem, der ikke tror. Og at det desværre er sket i takt med, at indsigten og forståelsen for den anden parts perspektiv er blevet betydeligt mindre. 

”Den debat, vi ser i Danmark i øjeblikket, er udtryk for en utrolig mangel på dannelse og forståelse for, hvad det egentlig vil sige at være et kristent menneske. De argumenter, der præsenteres, er ikke kun fordomsfulde, men viser også, at folk ganske enkelt ikke har begreb om religion eller indsigt i, hvor forskelligt religion praktiseres. Det er ikke kun fordi, de ikke vil forstå det. De kan ikke forstå det. Og det er lidt af en falliterklæring,” siger Hans Henrik Hjermitslev.