Prøv avisen

Kritik af manglende stemmeret til umyndige

Politikere vil give handicappede og psykisk syge personer under værgemål stemmeret. Foto: Nikolai Linares/ Denmark

Hvem skal have ret til at stemme i Danmark? Politikere vil give handicappede og psykisk syge personer under værgemål stemmeret. Går forslaget igennem, vil Danmark få et historisk bredt demokrati

Anders har en hjerneskade. Den får ham til at indgå økonomiske aftaler, han ikke har råd til, og derfor har han fået en værge. Han bor på et bosted, er på mange måder velfungerende og arbejdede på et tidspunkt i fleksjob hos en købmand. Anders er en af de cirka 200 danskere, der er underlagt den strammeste form for værgemål, et såkaldt paragraf 6-værgemål, der betyder, at han ikke må stemme til et folketingsvalg.

Men er det rimeligt? Det har politikere og jurister diskuteret gennem flere år, men nu fremsætter SF et beslutningsforslag i Folketinget om at ændre loven om værgemål, så ingen kan nægtes retten til at stemme. For det er med til at dele danskerne op i første- og andenklassesborgere, mener partiets socialordfører Pernille Vigsø Bagge:

I SF kan vi ikke se, hvorfor den slags problemer skal forhindre borgerne i at stemme. I Danmark lader vi normalt alle borgere stemme, ligegyldigt om de er unge, gamle, rige, fattige eller straffede og det skal vi blive ved med.

Forslaget møder bred opbakning både politisk og fra handicapverdenen, hvor man også ser loven som en målestok for, hvilke rettigheder særligt psykisk syge og mennesker med andre handicap bør have. Loven kom i 1997 og blev dengang betragtet som et stort fremskridt i forhold til den tidligere myndighedslov, der havde stået næsten uændret siden 1922. Men i 2014 er den igen forældet og har været det længe, mener Stig Langvad, formand for paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer.

Hvem er det, vi vil beskytte med den lov? Det giver ingen mening, at et demokratisk samfund afholder flere hundrede mennesker fra at stemme. Det er alt for drastisk at fratage den gruppe mennesker, der er mest afhængig af lovgivernes arbejde, mulighed for at være med til bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget, siger han.

LÆS OGSÅ:
Stemmeret skal man ikke beskyttes imod

I 2012 udgav Institut for Menneskerettigheder en rapport om den danske værgemålslov, som konkluderede, at det strider mod FNs handicapkonvention, når mennesker med for eksempel psykiske lidelser afskæres fra at stemme. For selvom nogle mennesker under værgemål sjældent vil være i stand til at benytte deres stemmeret i praksis, gælder det ikke de mange, der eksempelvis har en personlighedsforstyrrelse.

Jeg har selv interviewet en mand, der var velfungerende på mange områder og som fulgte med i politik, men på grund af sin psykiatriske diagnose havde han blandt andet svært ved at styre pengesager. Det virker meget svært at forstå, at han ikke skal have ret til at stemme af den grund, siger Lisbeth Garly Andersen, der var projektleder på rapporten.

Lykkes det at ændre værgeloven, vil det være det næstsidste skridt henimod at gøre det danske demokrati fuldstændigt.

Kun udlandsdanskere, der ikke agter at vende tilbage inden for to år, vil så være frataget retten til at stemme med mindre de er i udlandet på grund af uddannelse, helbred eller arbejde.

Dermed er demokratiet kommet langt siden Grundloven fra 1849, hvor stemmeret var forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand i alt 15 procent af befolkningen. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt de fem Fer Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere havde ingen politiske rettigheder. Først i 1915 fik de to første Fer lov til at stemme, i 1933 også de fattige og i 1953 blev de kriminelle skrevet ud af loven. Fjolserne eller de umyndiggjorte er den sidste gruppe, der stadig ikke må stemme.

Får de lov til det, vil det være meget usædvanligt, påpeger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. Han kan ikke komme på andre lande i verden, hvor det er tilfældet. Derimod er der mange steder, blandt andre USA, hvor kriminelle i flere stater stadig ikke har stemmeret.Det er normal praksis, at psykisk syge ikke må stemme ud fra det argument, at denne gruppe meget nemt kan blive underlagt andre menneskers meninger. Spørgsmålet er for mig at se derfor, om det er de rigtige mennesker, man sætter i paragraf 6-kategorien. Nogle er måske for klare i hovedet til ikke at måtte stemme. Men at give dem alle lov giver ikke mening, siger han.

Ét er, om det giver mening, noget andet er, om det overhovedet er lovligt. Det mener pensioneret byrådsdommer i Hillerød Peter Garde, at det ikke er. For det strider jo stadig mod Grundloven at lade umyndiggjorte stemme, og sagen er trods alt for lille til, at Grundloven skal ændres, siger han.

Men den tolkning er man ikke enig i i Institut for Menneskerettigheder, siger leder af instituttets handicapteam, Maria Ventegodt Liisberg.

Vi mener, at man burde læse Grundloven på en anden måde, for der findes ikke længere mennesker, der er umyndiggjorte i Grundlovens forstand, siger hun og henviser til, at FNs Handicapkomité sidste år gav seks personer fra Ungarn med intellektuelle funtionsnedsættelser ret i, at det er i strid med FNs handicapkonvention at fratage personer under værgemål deres stemmeret.Værgemål i tal

Ifølge Institut for Menneske-rettigheder er der ingen samlet opgørelse over, hvor mange danskere der i øjeblikket er under et paragraf 6-værgemål. I 2009 blev der iværksat 199 paragraf 6-værgemål ved domstolene, i 2010 var tallet steget til 255, mens det i 2011 faldt lidt igen til 194.Værgemål

LÆS OGSÅ: Er stemmeret en menneskeret?

Når der iværksættes værgemål for en person, betyder det, at personen får en værge, som handler på vedkommendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet.

Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og kan derfor også selv handle. Personen har også stadig stemmeret.