Regeringsforslaget om at placere kriminelle og udviste udlændinge på øen Lindholm i Stege Bugt har ikke bare vakt opmærksomhed herhjemme.
Også hæderkronede internationale medier som The New York Times, CNN, The Independent, The Telegraph, Bild og en lang række andre nyhedsinstitutioner har fyldigt beskrevet den planlagte udflytning af cirka 100 udvisningsdømte udlændinge.
Men flere af de internationale beskrivelser er præget af fejl og unøjagtigheder. Eksempelvis beskriver britiske The Independent og The Sun de kommende beboere på øen Lindholm som ”fanger” og skriver med henvisning til finansminister Kristian Jensen (V), at kun ”lavrisikofanger” må forlade øen. Dette er forkert, da alle beboere må forlade øen om dagen, men skal overnatte der.
Men det er efterhånden blevet kutyme, at danske initiativer på udlændingeområdet får en tur i mediemøllen i udlandet, siger lektor og historiker Mads Mordhorst, der forsker i nationers omdømme.
”Hver gang der bliver taget et initiativ på udlændingeområdet i Danmark, ender Danmark på forsiden. Også selvom andre lande måske har en lignende praksis på området. Smykkeloven, burkaforbuddet og nu det seneste eksempel bliver brugt som en bekræftelse af, at Danmark er et land, som er særligt kritisk over for indvandrere.”
Tilsvarende skriver britiske The Telegraph og Daily Mail, amerikanske National Public Radio, tyske Bild og en lang række medier, at øen skal huse afviste asylansøgere, som ikke kan returneres til hjemlandet. Men det er heller ikke korrekt beskrevet.
Øen skal ganske vist huse afviste asylansøgere. Men det er kun dem, der er dømt for en række straffelovsovertrædelser på eller omkring et udrejsecenter, som sendes til Lindholm. Desuden gælder det øvrige udlændinge, som er udvist på grund af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed, fremmedkrigere og udlændinge på tålt ophold.
”Det er efterhånden fortællingen om Danmark, også selvom den danske politik ikke altid er korrekt beskrevet,” siger Mads Mordhorst, som nævner, at der i forbindelse med flere internationale mediers dækning af smykkeloven var fejl i artikler.
”Det er selvfølgelig noget, man må tage med som politiker i Danmark. Det kan efterhånden ikke komme bag på dem. Det sker hver gang, at sager, der ellers aldrig havde fået international bevågenhed, får opmærksomhed, fordi afsenderlandet er Danmark. Frikadellesagen fra Randers blev eksempelvis også et internationalt mediefænomen,” siger Mads Mordhorst med henvisning til Randers Kommune, hvor byrådet i 2016 besluttede, at kommunens daginstitutioner ikke må fjerne svinekød fra menuen.
Lars Kabel, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er heller ikke overrasket over, at forslaget om en øde ø for kriminelle udlændinge i Danmark er blevet en international nyhed.
”Øen for udviste udlændinge er et symbol, og det bruges så til at sætte dansk politik ind i en særlig kontekst,” siger Lars Kabel og henviser til, at de internationale medier gerne sætter konkrete danske udlændingestramninger ind i en særlig ramme.
Det er eksempelvis også tilfældet for artiklen ”Danmark planlægger at isolere uønskede migranter på en lille ø”, som New York Times bragte den 3. december. I den beskrives det nye danske udspil som fremmende for regeringens politik om at motivere afviste asylansøgere til at forlade Danmark ved at gøre deres liv ”utåleligt”. Derudover nævnes burka-forbuddet og det foreslåede krav om, at statsborgerskabsansøgere skal give hånd ved en ceremoni i kommunen.
”De danske politikere har lavet signalpolitik uden ordentligt at forstå de internationale mediers interne logik. Det er utroligt tankevækkende, at politikerne bliver ved med at lave de tiltag, velvidende at det bliver til en anden fortælling, som kan have ret store omkostninger. Selvom smykkeloven ikke rigtig fik en effekt i Danmark, kan man stadig huske den i udlandet,” siger Lars Kabel og tilføjer:
”Det er gået helt som forventet. Alle nuancerne er forsvundet i den internationale dækning.”
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er dog ikke selv så bekymret for konsekvenserne af den internationale mediedækning. Hun advarer imod at være for optaget af de internationale skriverier.
” Der er nogle medier, som forsøger at tegne et helt forkert billede af virkeligheden. Det er lidt en evighedsmaskine, at det skal bemærkes, hver gang regeringen laver stramninger, men det er også, som om vi tror, at hele verden kigger på os, når vi foretager os noget politisk. Der tror jeg, at vi skal passe på med at vurdere os selv som værende så interessante. Men at der er omtale af danske opstramninger, har jeg ingen problemer med, så lænwge de er korrekte,” siger Inger Støjberg og fortsætter:
”Man skal huske på, at det er nogle af de allerværste folk med hård kriminalitet på samvittigheden, som skal ud til Lindholm. Det er blandt andet fremmedkrigere og folk, der er til fare for statens sikkerhed. Det er en helt anden gruppe end den, som flere medier beskriver. Det er en upræcis dækning, hvor man blandt andet sammenligner med Alcatraz (amerikansk fængsel, red.) og Nauru (ø for afviste asylansøgere i Australien, red.). Det er vi selvfølgelig opmærksomme på. Også fordi at det ikke er første gang, vi har oplevet det,” siger Inger Støjberg.
Kristeligt Dagblad har kontaktet en række af de journalister, som har skrevet artiklerne, men har ikke fået svar.