Prøv avisen

Kritik af uens adgang til studievejledere

Brugen af studievejlederne dækker over store lokale forskelle, for det enkelte gymnasium vælger, hvor mange midler de vil bruge på området. Foto: Marius Nyheim

Mere end hver tredje elev i gymnasiet havde sidste år et møde med en studievejleder. Men der er store lokale forskelle i mulighederne for at få både faglig og personlig hjælp fra studievejledningen

Mere end hver tredje gymnasieelev har inden for det seneste år haft et møde med en studievejleder. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har foretaget. I 1.g. er det ofte introduktionssamtaler, men for de ældre elever kan et møde handle om både valgfag og SU, men også om personlige problemer. Brugen af studievejlederne dækker dog over store lokale forskelle, for det enkelte gymnasium vælger, hvor mange midler de vil bruge på området.

Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, undrer sig over, at der ikke er flere elever, som har samtaler med studievejledere.

”Det er forskelligt fra skole til skole, hvor gode muligheder man har for at komme i kontakt med en studievejleder og det er ikke alle steder, at man prioriterer en let nok adgang til studievejlederne. Tre studievejledere, som både skal undervise og dække 1000 elever, er ikke et særsyn.”

Han bakkes op af professor, MSO Noemi Katznelson, der er centerleder ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hun ser et bredt behov blandt eleverne på gymnasierne for at have adgang til studievejledere, men finder det uhensigtsmæssigt, at der er store lokale forskelle på, hvor god muligheden er for at få en individuel samtale hos studievejleder.

”Mange elever har brug for en voksen, som kan være en slags social blæksprutte med kendskab til skolen og ungdomslivet uden at være den myndighedsperson, som deres lærere er. Naturligvis kan mange elever også tale med deres forældre, men studievejlederne kan støtte på en særlig måde på grund af det kendskab de har til skolen og livet, som leves der.”

Dronninglund Gymnasium i Nordjylland er blandt de skoler i landet, hvor man investerer i studievejledning for at højne trivslen. Eleverne på oplandsgymnasiet skal have en studievejleder, de kan tale i fortrolighed med. Gennem de tre år i gymnasiet er de nordjyske elever til fire obligatoriske samtaler, men der er også løbende mulighed for at banke på døren hos ens studievejleder.

Studievejlederne på gymnasiet i Dronninglund er desuden opsøgende, så de kan prøve at hjælpe eleverne med problemer i opløbet. Hver tredje uge gennemgår rektor og studievejleder eksempelvis fravær for alle elever for at se, om der er elever, som har brug for en samtale med en studievejleder. Møder man ikke frem til timerne, kan det pege på dårlig trivsel.

Rektor Lars Nørgaard Jørgensen siger om prioriteringen af tæt kontakt mellem elever og studievejledere:

”Vi har ikke råd til at lade være. Midt i den skrøbelige ungdom er der meget, man kan blive usikker på i et senmoderne samfund, hvor de unge skal skabe deres eget liv som frisatte individer. Som skole vil vi gerne være tæt på eleverne med støtte og tryghed, men vi vil også gerne ruste dem til at møde en virkelighed, hvor de lærer at byde ind og ikke kun har fokus på, hvad de måtte have af rettigheder og pligter. Her er samtalerne et godt redskab.”

Rektor Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier, forudser, at der vil blive ringere adgang til studievejledning de kommende år, hvor gymnasierne skal spare som følge af det såkaldte omprioriterings- bidrag.

”Den mangfoldigheder af udfordringer, de unge kommer med, er stor, og den er til dels voksende. Mange unge har ikke så mange steder at gå hen med deres problemer. Der er en gruppe af elever, som er gode til selv at opsøge hjælp, men andre har brug for, at nogen tidligt spotter deres mistrivsel og følger op med samtaler, ”siger hun.

Hun bakkes op af Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:

”Det er korrekt, at 84 procent af eleverne klarer sig gennem det almene gymnasium, men vi kan samtidig konstatere, at trivslen halter efter for mange elever.”