Vi skal blive langt bedre til at genanvende plastaffald fra de danske husstande.
Det er, ifølge Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen, ”ledestjernen” for regeringens arbejde med en ny national plasthandleplan, som ventes at blive præsenteret efter sommer. Her vil regeringen komme med sit bud på, hvordan Danmark skal leve op til målene i den plaststrategi, som Europa-Parlamentet vedtog tidligere på året, som blandt andet indebærer, at 50 procent af plastaffaldet i EU skal genanvendes i 2030.
Erling Bonnesen kan endnu ikke løfte sløret for, hvordan det mål skal nås i Danmark, men:
”Vi har meget høje ambitioner,” siger han.
Og meget tyder på, at det netop er, hvad der er brug for. Selvom Danmark på mange måder er et grønt foregangsland, og selvom vi er gode til at genanvende plast fra industrien, så halter vi fortsat bagefter i forhold til de fleste andre EU-lande, når det handler om at genanvende den plast, som forbrugerne smider ud i skraldespanden.
Hvert år smider hver dansk husstand godt 50 kilo plastaffald ud, viser en rapport fra Danmarks Naturfredningsforening. Men af det omdannes kun cirka 17 procent til et materiale, som kan bruges til at fremstille ny plast. Det viser de nyeste tal fra den europæiske plastindustris brancheorganisation Plastics Europe.
Det betyder, at vi indtager en andensidsteplads blandt de 30 lande, som undersøgelsen har opgjort tal for. Til sammenligning genanvendes omkring 42 procent af plastaffaldet fra de svenske husstande.
Ifølge Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er en del af forklaringen, at kommunerne har tradition for at brænde plastaffaldet fra husholdningerne af på de forbrændingsanlæg, som kommunerne ofte er medejere af. Stort set al den plast, som ikke bliver genanvendt, bliver altså omdannet til el og fjernvarme.
”Plastik er lavet af olie, så det brænder godt, og det er den type investering, kommunerne har prioriteret – på bekostning af genanvendelse,” siger Sine Beuse Fauerby, der kalder det en ”fejlinvestering”. For dels betyder forbrændingen et omfattende CO2-udslip, dels medfører det en større risiko for, at plasten ender i vores natur, end det ville gøre, hvis den bevægede sig i et cirkulært genanvendelsessystem.
Modsat industriaffald ejer kommunerne al den affald, der produceres i husstandene. Men også Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, ærgrer sig over, hvordan kommunerne håndterer plastaffaldet. Der er ”for store økonomiske interesser i forbrændingsanlæggene”, siger han, og derfor har kommunerne ikke interesse i at investere i genanvendelsesanlæg på dansk jord, mener han.
Dem er der i dag meget få af. Størstedelen af plasten fra de danske husholdninger sendes til genanvendelse i Sverige og Tyskland.
”Forbrændingsmanien skal stoppe. Det glæder mig, at EU lægger pres på, for de danske politikere har sovet i timen og investeret helt forkert. Og hvis vi investerer i genanvendelse, tvinges vi samtidig til at tænke i grønnere baner i forhold til vores energiforsyning,” siger Henrik Beha Pedersen.
”Det handler om, at vi skal give plastaffald værdi. Den danske plastindustri skriger på genbrugsplast. Lige nu importerer de den fra udlandet, fordi kommunerne ikke vil give den fra sig. Det er da absurd,” fortsætter han.
”Det kommunale monopol på plastaffaldet skal ophæves. Selvom det på mange måder er godt, at vi herhjemme har forbrændingsanlæg i stedet for store lossepladser, så er vi nødt til at gøre op med nogle af de meget fasttømrede traditioner på det her område, hvis vi vil passe på vores klode. Det kan vi kun gennem en cirkulær tankegang, hvor ressourcerne holdes i etloop(kredsløb, red.).Markedet skal åbnes op, så private virksomheder får bedre adgang til plastaffaldet fra hustandende. Vi kan jo se på plastaffaldet fra industrien, som er i fri konkurrence, at det virker. På det punkt har vi i Danmark en af de højeste genanvendelsesprocenter i hele EU, ” siger Thomas Drustrup.
Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri, bakker op. Hun henviser til en undersøgelse fra Finansministeriet, der viser, at kommuner, som er medejere af et forbrændingsanlæg, har en større tendens til at anvise affald til forbrænding end til genanvendelse.
”Undersøgelsen har et par år på bagen, men efter min bedste overbevisning er det stadig sådan, det forholder sig. Og det giver en fastlåst situation, der forhindrer, at vi får de bedste idéer på banen. Jeg mener fortsat, at kommunerne skal være myndighed på området, men de bør sende affaldsbehandlingen i udbud, så vi kan nå frem til de bedste løsninger, der kan skabe nye materialer af for eksempel plasten,” siger Karin Klitgaard.
Kritikken afvises af Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør i interesseorganisationen for de kommunale affaldsenheder, Dansk Affaldsforening,
”Jeg synes, det er en skrækkelig idé. Hvis vi sætter plastaffaldet fri, har vi slet ingen kontrol med, hvor det havner. Virksomhederne tager jo kun den del, de kan tjene penge på, og hvad så med resten?”, spørger han.
”Men vi skal genanvende mere, og det bevæger vi os også hen imod. Vi skal dog huske, at genanvendelse er svært. Plast er enormt vanskeligt at genanvende, for der findes så mange forskellige typer plast, som ofte indgår i den samme emballage, og teknisk er det næsten umulige at rive fra hinanden, så det kan omdannes til et kvalitetsmateriale. Vi genanvender så meget, vi kan, men der er en del, der er så dårligt og sammensat, at energiudnyttelse i sidste ende er den eneste mulighed,” fortsætter Jacob Hartvig Simonsen og opfordrer til, at plastindustrien gentænker sin måde at designe sine produkter på. Den samme melding lyder fra KL (Kommunernes Landsforening) og fra Danmarks Naturfredningsforening.
”Hele plastdiskussionen er enormt kompliceret. Som det er i dag, kan man ikke bare vende plastskraldespanden på hovedet og smelte det om til ny plast i høj kvalitet,” siger Sine Beuse Fauerby fra Danmarks Naturfredningsforening.
Og faktisk er det et punkt, som de forskellige parter godt kan blive enige om. Plastindustrien oplyser, at man er i gang med at kigge på, hvordan plastprodukterne kan sættes sammen på en måde, der gør dem lettere at genanvende. Derudover er parterne enige om, at måden, som kommunerne indsamler plast på, skal ensrettes. I dag indsamler kommunerne plastaffald fra husstandene på 30 forskellige måder, og i 40 kommuner har borgerne slet ikke mulighed for at sortere deres plast separat, hvorfor de ønsker, at regeringen holder fokus på disse punkter i den kommende handleplan.
Om det er de overvejelser, regeringen gør sig, har det ikke været muligt at få en kommentar til fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).