Prøv avisen

Kritik: Bestseller-roman overdriver om missionærer på Grønland

Kim Leines prisvindende historiske roman om Grønland er misvisende, mener flere eksperter Foto: .

Kim Leines prisvindende historiske roman om Grønland er misvisende, mener flere eksperter

I sidste uge modtog forfatteren Kim Leine både Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær for den historiske bestsellerroman Profeterne i Evighedsfjorden. Romanen udspiller sig i 1700-tallets Grønland og tegner et dystert billede af de danske missionærer i landet.

Men Grønlands biskop, Sofie Petersen, mener dog, at man skal passe på med at tro, at romanen fortæller sandheden om den grønlandske missionshistorie:

LÆS OGSÅ: Prisvindende propagande

Jeg ved godt, at han har lavet research, men jeg vil sige, at der er meget fantasi i romanen, konstaterer Sofie Petersen, der kæder bogens voldsomme beskrivelser af de danske missionærers overgreb på grønlændere sammen med Kim Leines egen baggrund som misbruger og misbrugt barn:

Jeg ser romanen som en slags hjælp til selvhjælp. Han har været i Grønland, og så overfører han sine egne erfaringer til de danske missionærer i Grønland. Selvfølgelig har der historisk været en del eksempler på missionærer, der har opført sig mindre pænt, men jeg synes, at det bliver overdrevet i romanen, der ind imellem er for saftig og skrækkelig læsning.

Historikeren Thorkild Kjærgaard er ligeledes kritisk over for romanens historiske fremstilling især i forhold til Kim Leines beskrivelse af tvangsomvendelser, som Thorkild Kjærgaard slet ikke mener, at der er historisk belæg for:

Når Leine lader en af romanens personer sige: Hvad ord ikke magter at meddele, må flintebøssen forkynde, så udsendes der ikke bare et falsk signal, det er også anakronistisk, skriver Thorkild Kjærgaard i et essay i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Et dobbeltsyn på virkeligheden

Seniorforsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for museets arktiske samlinger, Hans Christian Gulløv, mener, at Kim Leines bog er glimrende som roman, men tilføjer:

Et værk af den art kunne måske godt have trængt til en mere nuanceret fremstilling af missionshistorien. På den anden side må man sige, at kildematerialet er begrænset og derfor åbner for forfatterens egne fortolkninger. Men det er klart, at romanens mål nok først og fremmest er at fortælle en god historie, siger Hans Christian Gulløv.