Kritik: Børn fjernes på usikkert grundlag

Når man vurderer, om et barn skal tvangsfjernes, vejer en undersøgelse af forældrenes kompetencer ofte tungt. Men undersøgelserne varierer bekymrende meget i kvalitet og er ofte fejlagtige, mener flere eksperter. Kristeligt Dagblad vil i denne serie sætte fokus på hele forløbet bag en tvangsfjernelse

”Der er simpelthen en alt for stor mængde gråzoner ved undersøgelsen i forhold til, at dét at tvangsanbringe børn er så indgribende en handling. Der findes ingen regler for, hvilke psykologer der må lave undersøgelserne, eller hvilke typer af psykologiske test, man skal bruge," siger advokat med speciale i anbringelsessager. Arkivfoto.
”Der er simpelthen en alt for stor mængde gråzoner ved undersøgelsen i forhold til, at dét at tvangsanbringe børn er så indgribende en handling. Der findes ingen regler for, hvilke psykologer der må lave undersøgelserne, eller hvilke typer af psykologiske test, man skal bruge," siger advokat med speciale i anbringelsessager. Arkivfoto. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix.

En junidag i 2018 befandt Kristina K. Jensen sig, som så mange gange før, på en legeplads i det københavnske Nørrebro-kvarter med sine to sønner. Denne dag var det dog ikke kun for at skubbe gyngen i gang eller tømme gummistøvlerne for sand. Nej, denne dag skulle Kristina K. Jensens samvær med sønnerne optages på video og senere vurderes af en psykolog, bestilt til opgaven af Københavns Kommune.

”Kristina virker altovervejende afslappet og nænsom. Dog ville vi også gerne have set en uforbeholden glæde ved samværet med drengene,” stod der efterfølgende i den såkaldte forældrekompetenceundersøgelse, som psykologen rapporterede sine konklusioner i.

Som navnet antyder, skal undersøgelsen beskrive en forælders kompetencer. Netop disse undersøgelser spiller en afgørende rolle, når en kommune beslutter, om børn skal tvangsfjernes.

Det gjaldt også i Kristina K. Jensens tilfælde. Som Kristeligt Dagblad beskriver i avisen i dag, var det blandt andet med baggrund i denne undersøgelse, at Kristina K. Jensens to sønner blev tvangsanbragt hos en plejefamilie i Nordjylland. Af samme grund kan undersøgelserne for fremtiden få afgørende betydning, hvis regeringen får indfriet sit ønske om at sikre flere tvangsanbringelser og bortadoptioner, som statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede i sin nytårstale.

Ifølge advokat med speciale i anbringelsessager, Thorbjørn Thomsen, kan det dog være problematisk, at forældrekompetenceundersøgelserne har så stor betydning for, om et barn skal anbringes. Som undersøgelserne bliver lavet i dag, er der for meget vilkårlighed, fordi de bliver udført på et utal af forskellige måder, fortæller han.

”Der er simpelthen en alt for stor mængde gråzoner ved undersøgelsen i forhold til, at dét at tvangsanbringe børn er så indgribende en handling. Der findes ingen regler for, hvilke psykologer der må lave undersøgelserne, eller hvilke typer af psykologiske test man skal bruge.”

Undersøgelserne udfordrer også forældrenes retssikkerhed, fordi forældrene reelt ikke har mulighed for at gøre indsigelser mod undersøgelsens konklusioner. Det fortæller Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia.

”Der er både problemer med kvaliteten af undersøgelsen og problemer med, at forældre ikke kan udtale sig om undersøgelsen, inden sagen skal behandles i kommunens børn- og ungeudvalg. Reelt har forældrene ikke rigtig mulighed for at komme til orde, og det er et problem, fordi det i mange tilfælde vil kunne have indflydelse på afgørelsen,” siger hun.

Det var Socialministeriet, der i 2011 formulerede en række retningslinjer for, hvordan en forældrekompetenceundersøgelse bør foretages. Men retningslinjerne er uklare og slet ikke tilstrækkelige for en undersøgelse, der vægter så tungt i anbringelsessager, mener Frank Ebsen, docent ved Københavns Professionshøjskole.

”Vi har ikke noget materiale i dansk regi, der fortæller os, hvordan vi bedst vurderer forældreevnen. Det er noget rod. For så er det jo op til den, der laver undersøgelsen, at sammensætte indholdet efter bedste evne. Og så kan man jo tage mange forskellige metoder i brug,” siger han.

Selvom det i Kristina K. Jensens tilfælde blev påvist, at hun var ramt af stress, scorede hun i flere af undersøgelsens afsnit over middelkarakter. Alligevel blev det vurderet, at hun ikke var i stand til at tage vare på sine børns udvikling. Flere af konklusionerne i undersøgelsen stiller Kristina K. Jensens advokat i sagen, Hanne Ziebe, sig stærkt undrende over for. Hun mener, at kommunen bevidst har valgt at fokusere på nogle få negative anmærkninger i undersøgelsen. Og de store tabere bliver børnene, fortsætter hun.

“Det er min vurdering, at selve undersøgelsen ikke er i nærheden af at påvise det, der skal til, for at drengene burde fjernes. Jeg kan ikke sige det bedre, end at det godt nok er synd for børnene,” siger hun.

Selvom social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) mener, at antallet at tvangsanbringelser skal øges, har det ikke været muligt at få en kommentar fra hende om, hvorvidt retningslinjerne for forældrekompetenceundersøgelsen bør ændres.