Prøv avisen

Kritik: Danmark lever ikke op til FN’s verdensmål om at mindske ulighed

Verdensmål 10 fastslår, at uligheden i og mellem landene skal reduceres. Det skal blandt andet ske ved, at de fattigste 40 procent af en befolkning skal have en indkomstfremgang, der er højere end landsgennemsnittet. Men Danmark er langt fra at nå dette mål. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Uligheden i Danmark stiger, selvom Danmark har tiltrådt et FN-verdensmål om at hæve de laveste indtægter, lyder kritikken fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Borgerlig tænketank finder til gengæld verdensmålet om større lighed i indkomst irrelevant i et rigt land som Danmark

Det tager kun fire dage for en topchef i en af verdens fem største tekstilvirksomheder at tjene det samme som en syerske i Bangladesh et helt liv, viser beregninger fra organisationen Oxfam Ibis. Selvom forholdene i det ludfattige Bangladesh er langt fra situationen herhjemme, så har Danmark også et problem, når det gælder om at leve op til FN’s verdensmål. I et nyt notat kritiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den danske regering for ikke at gøre nok for at mindske uligheden i det danske samfund.

I dag er det tre år siden, at verdens ledere i FN tilsluttede sig 17 verdensmål, der frem til 2030 skal afskaffe fattigdom og sult og sikre en bæredygtig udvikling. Verdensmål 10 fastslår, at uligheden i og mellem landene skal reduceres. Det skal blandt andet ske ved, at de fattigste 40 procent af en befolkning skal have en indkomstfremgang, der er højere end landsgennemsnittet.

Men Danmark er langt fra at nå dette mål. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de 40 procent fattigste danskere i gennemsnit havde en disponibel indkomst efter skat på 150.000 kroner om året i 2016 og en indkomststigning på 1,6 procent fra 2010 til 2016. For de 10 procent rigeste voksede årsindkomsten i samme periode 13,4 procent til 611.000 kroner efter skat i 2016, mens indtægten for danskerne i gennemsnit voksede med 6,4 procent til 265.000 efter skat i 2016.

”Danmark har forpligtet sig til disse mål på samme måde som klimamålene, og derfor kan man ikke bare negligere målet om større indkomstlighed. Det ville svare til, at vi tiltrådte et klimamål og så stort på, om vi opfyldte det. Regeringen har haft meget fokus på, at det skulle kunne betale sig at arbejde. Den politik har presset de sociale ydelser ned og samtidig lagt et pres på de laveste lønninger. Vi har også set, at kontanthjælpsloftet har haft en markant effekt på antallet af fattige børn,” siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

Han mener, at regeringen bør rette op på uligheden ved blandt andet at hæve de laveste sociale ydelser og sætte ind over for den sjettedel af de unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse.

Cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige tænketank, Cepos, Mads Lundby Hansen, mener til gengæld, at målet om større lighed i indkomst ikke er relevant i et rigt land som Danmark.

”FN er med rette bekymret over fattigdommen i Afrika, men jeg tror ærlig talt ikke, at situationen i Danmark vækker bekymring. Og vi skal passe på ikke at misbruge verdensmålene ved at tage et enkelt mål ud og bruge det isoleret. Et andet mål, verdensmål 8, handler om at skabe flere job og øget vækst. Hvis man via reformer i Danmark skal øge beskæftigelsen og væksten, så er konsekvensen ofte øget ulighed,” siger Mads Lundby Hansen.

”Desuden har FN har netop offentliggjort tal, der viser, at antallet af ekstremt fattige er faldet til det lavest målte nogensinde. Den positive udvikling, vi ser i Asien og andre udviklingslande, forudsætter blandt andet vækst i Vesteuropa, så u-landene får adgang til vores markeder,” siger han.

Mads Lundby Hansen henviser til, at nogle af de politiske reformer under den tidligere socialdemokratiske og radikale regering netop skabte øget vækst og mere ulighed, men også mere velstand og beskæftigelse.

Formanden for Folketingets socialudvalg, Troels Ravn (S), medgiver, at uligheden også voksede under den tidligere SR-regering.

”Det er helt korrekt, og vi bliver også nødt til at gribe i egen barm og diskutere, hvad der skete dengang. Når der er et globalt mål om at halvere verdens fattigdom inden 2030, så bliver vi også nødt til at definere, hvad fattigdom er i Danmark,” siger Troels Ravn.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, finder derimod ikke diskussionen om verdensmålet om ulighed relevant for Danmark.

”Det vigtige er, at velfærdssamfundet tager hånd om udsatte og sårbare mennesker. Og det mener jeg, vi gør i Danmark,” siger Karin Nødgaard.