Sprøjtede marker, sommerhuskvarterer og byer. Det er sandsynligvis de færreste, der får den slags ind på lys-tavlen, når det handler om nationalparker.
Ikke desto mindre findes alle disse elementer i og i tæt forbindelse med flere danske nationalparker. Og den nyeste af slagsen, Kongernes Nordsjælland, som officielt indvies i dag, er ingen undtagelse.
På Esrum Kloster og Møllegård vil dronning Margrethe sammen med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i eftermiddag være til stede for at sætte gang i ”flere dages festligheder”, lyder det i en pressemeddelelse.
Frem til den 3. juni vil interesserede så kunne deltage i 50 arrangementer, såsom sejlture, vandreture og historiske opvisninger i det i alt 26.250 hektarer store område, som blandt andet omfatter Esrum Sø og Gribskov og befinder sig i de fem nordsjællandske kommuner Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Helsingør.
Formålet med nationalpark Kongernes Nordsjælland er ifølge bekendtgørelsen, at ”bevare, styrke og udvikle områdets natur, dens mangfoldighed, kontinuitet og dynamik”.
Men i virkeligheden ligger der ikke meget handling bag de ord, mener Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hvis formålet for eksempel er at styrke biodiversiteten, hvilket det ifølge Maria Reumert Gjerding bør være, har Nationalpark Kongernes Nordsjælland meget svære vilkår.
”Den nye nationalpark består af mange mindre, fragmenterede naturområder. Det vil sige, at man bare har taget noget eksisterende natur og gjort det til en nationalpark, som man kører ind og ud af. Parken kommer ikke til at gøre nogen forskel for naturens tilstand, fordi der ikke er tale om sammenhængende natur, og der dyrkes intensivt landbrug lige i nærheden,” siger hun.
Heller ikke Michael Stoltze, der er biolog, ph.d. og forfatter til bogen ”Danmarks nationalparker”, er imponeret over den nye nationalpark i Nordsjælland – eller over nationalparkerne i Danmark i det hele taget. I en kronik i Politiken fra tidligere på foråret kalder han de danske nationalparker ”en skændsel” og ”falsk varebetegnelse”, og netop i forhold til Nationalpark Kongernes Nordsjælland formulerer han det sådan, at den ”ikke hænger sammen og ligner et drys hakket persille hen over landskabet”.
Ligesom Maria Reumert Gjerding peger han på det problematiske ved, at der dyrkes intensivt landbrug lige i nærheden, ligesom der også findes byområder og sommerhuskvarterer i området. Det mener han også gør sig gældende ved for eksempel Nationalpark Vadehavet, som visse steder ”indeholder områder med så intensivt landbrug, at en vibeunge ikke kan få et ben til jorden”.
Også Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i bioscience ved Aarhus Universitet, er fortvivlet over tilstanden af de danske nationalparker og især den lovgivning, der ligger til grund for dem.
”Loven kræver faktisk ikke, at der sker nogen yderligere beskyttelse af naturen i nationalparkerne end i andre områder. Jeg synes derfor bare, man skal kalde en spade for en spade og bruge ord som folkeparker eller forlystelsesparker eller noget andet i den stil. Det er en ærlig sag, at man er ligeglad med agerhønen eller haren og den biodiversitetskrise, som jeg ser, at vi befinder os i lige nu, men man skal ikke lade, som om man vil gøre noget ved det, når det ikke er det, der sker,” siger han.
Rasmus Ejrnæs har desuden tidligere kritiseret, at formanden for bestyrelsen i den nye Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Carl Frederik Bruun, som er udpeget af den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), er konventionel landmand. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Carl Frederik Bruun til kritikken af den nye park.
Både Maria Reumert Gjerding, Michael Stoltze og Rasmus Ejrnæs ønsker overordnet, at man fra politisk side laver lovgivningen for nationalparker om, så der stilles mere konkrete krav til, hvordan naturgenopretningen skal sikres i nationalparkerne – og at det netop er naturgenopretning, der først og fremmest skal bruges kræfter på. Og det kræver større sammenhængende områder, mener de, hvorfor man bør læne sig op ad den definition på en nationalpark, som benyttes af den Internationale Organisation for Naturbeskyttelse (IUCN). Det gør man desuden, ifølge Michael Stoltze, allerede i vores nabolande, Norge og Sverige.
IUCN definerer en nationalpark som ”store naturlige eller næsten naturlige områder reserveret til økologiske processer i stor skala. Områderne har i kraft af deres karakteristiske arter og økosystemer fundamental miljømæssig, kulturel, spirituel, videnskabelig, uddannelsesmæssig, rekreativ og turistmæssig betydning”.
I regeringen er der dog ikke noget ønske om at tilpasse den danske lov om nationalparker de internationale standarder, lyder det fra Venstres miljøordfører Erling Bonnesen, som opfordrer biologerne og Maria Reumert Gjerding til at ”tage ja-hatten på”.
”Jeg har tiltro til, at det ikke er et problem for naturen, at de danske nationalparker er sammensat af flere typer områder. I Danmark har vi først fået nationalparker langt senere end i andre europæiske lande, så det er stadig er under udvikling, hvordan vi bedst kan bruge dem, men at jeg sætter min lid til, at engagerede lokale kræfter vil kunne gøre det på en måde, der er gavnlig for naturen,” siger han.
Heller ikke miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), udtrykker vilje til at imødekomme ønsket om en ny lovgivning på området. I et svar skriver han til Kristeligt Dagblad:
”Jeg er med på, at der er mange ønsker til, hvad en nationalpark skal være, og de rummer både natur, kultur og dyrket land. Jeg er ikke i tvivl om, at de danske nationalparker lever op til deres formål i forhold til naturen. Nationalparkerne rummer noget af Danmarks skønneste natur, og det stærke, lokale arbejde med parkerne er med til at sikre og udvikle naturen.”