For mange danskere drikker for meget, men politikerne tager alt for let på de store samfundsmæssige omkostninger og konsekvenser for den enkelte, som det medfører. Det mener Blå Kors Danmark, som blandt andet driver bo- og behandlingstilbud for hjemløse samt støttetilbud til deres familier.
”Vi mener, at politikerne bør sætte klare mål for, hvordan de mange danskere, som i dag har et alt for stort forbrug af alkohol, og de, som er decideret afhængige, skal komme til at drikke mindre. Det undrer mig, at man ikke har mål for det, ligesom man har for nedbringelse af dødsfald i trafikken og rygning,” siger generalsekretær for Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Blå Kors Danmark vurderer, at omkring 620.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, mens cirka 150.000 lider af alkoholafhængighed. Og det har ikke bare konsekvenser for den enkelte. Ifølge de seneste beregninger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udgjorde de samfundsøkonomiske omkostninger af alkoholskader i Danmark 28 milliarder kroner i 2016.
Men det kan der rettes op på, mener Blå Kors Danmark, og derfor fremlægger organisationen nu en række anbefalinger til en ”ambitiøs” alkoholpolitik, der både handler om behandling og forebyggelse. Det foreslås blandt andet, at de kommunale behandlingstilbud, der findes til alkoholikere, bliver ensrettet med nationale retningslinjer, så alle får adgang til den samme, kvalitetssikrede behandling.
”I dag er der en del kommuner, som ikke magter at tilbyde den hjælp, der er brug for. Jeg synes, det er helt forkert, at ens adresse skal afgøre, om man kan få god hjælp eller ej,” siger Christian Bjerre.
Opråbet fra Blå Kors Danmark møder opbakning fra flere eksperter. Blandt andre fra Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet.
”Der er bestemt brug for en mere målrettet politik på området. Alkohol er skyld i rigtig mange dødsfald hvert år, men i dag er det kun cirka 10.000 mennesker, som benytter de kommunale behandlingstilbud. Derfor er der også brug for en mere opsøgende indsats, så flere kommer i behandling, for alkoholisme er en sygdom,” siger han.
Blå Kors Danmark foreslår desuden, at der garanteres behandlingstilbud til pårørende, og det vil sandsynligvis have mange gavnlige effekter, mener Anette Søgaard Nielsen, alkoholforsker ved Syddansk Universitet og formand for Alkohol og Samfund.
”Det er oftest de pårørende, som opdager, at deres familiemedlem har et problem. Så når man stiller tilbud til rådighed for at hjælpe dem, kan det også være med til at sørge for, at flere alkoholikere opsøger behandling,” siger hun.
Men behandling, når skaden er sket, gør ikke udslaget alene, siger Christian Bjerre. Der skal også forebygges og især blandt de unge. Derfor bør man fra politisk hold blandt andet lægge pres på ungdomsuddannelserne i forhold til at indføre strengere alkoholpolitikker.
”Vores unge er stadig dem, der drikker allermest i EU. Ungdomsuddannelserne er nødt til som minimum at have en politik, der administrerer forbruget, selvom jeg dog helst så, at unge under 18 år slet ikke fik lov at købe alkohol på deres uddannelsessted,” siger Christian Bjerre.
Den betragtning er mange danskere enige i. En undersøgelse som Voxmeter har foretaget for Blå Kors Danmark, viser, at lidt mere end halvdelen af befolkningen mener, at salg af alkohol til unge under 18 år på uddannelsesinstitutioner burde være forbudt. Det samme gør eksperterne.
”Jeg er fuldstændig overbevist om, at det ville være det rigtige at gøre. Jeg mener slet ikke, at alkohol hører hjemme i en institution, hvor man skal bruge hovedet. I andre lande, som vi plejer at sammenligne os med, ville det også være helt utænkeligt. Det er ikke en naturlov, at alkohol skal være omdrejningspunktet i festlige sammenhænge. Nogen vil nok sige, at et forbud ikke hjælper, men at man skal tage snakken hjemme i familierne. Men det er umuligt for forældre at lave regler for deres børn, hvis samfundet ikke bakker op og sender klare signaler,” siger alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen.
Hos Socialdemokratiet er sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen enig med Blå Kors Danmark og eksperterne i flere af de nævnte forslag.
”Jeg er meget enig i, at der er brug for en ensretning af de kommunale tilbud, for jeg er opmærksom på, at der er for store forskelle fra kommune til kommune. Jeg synes også, at den familie- og helhedsorienterede behandling er en absolut nødvendighed for gode resultater, og hvis det er det, som fagpersoner anbefaler, synes jeg, vi skal lytte til dem. Når det handler om alkohol på uddannelsesinstitutioner, er det min personlige mening, at de to ting ikke hører sammen. Men det er op til den enkelte skole at beslutte, hvordan man vil sætte ind,” siger han.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er også helt enig i, at der må en ensretning af behandlingstilbuddene i kommunerne til, ligesom hun mener, at mere hjælp til pårørende er en god idé. Men når det kommer til de unges alkoholforbrug på ungdomsuddannelserne, bakker hun ikke op om strengere regler.
”Jeg tror ikke på et forbud, for har vi ikke allesammen prøvet at have alkohol liggende i en hæk til en fest, hvor man ikke måtte drikke? Det her handler om, at voksne mennesker skal tage sig sammen og ændre deres måde at tale om overdreven druk på som noget nødvendigt og fantastisk, og så skal vi tale med de unge i stedet for at skælde dem ud,” siger Liselott Blixt.
Hos regeringspartiet Liberal Alliance mener sundhedsordfører May-Britt Kattrup, at politikerne bør undlade at blande sig, når det handler om at nyde alkohol.
"Jeg er generelt imod at regulere borgernes adfærd gennem forbud og afgifter," siger hun, og fortsætter:
"Men alkoholmisbrug er altødelæggende, og behandlingstilbuddene bør være lige gode i alle kommuner. Men om det skal hedde nationale retningslinjer, har jeg ikke taget stilling til."
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).8