Prøv avisen

Trods milliard-støtte: Romaerne er fortsat EU’s smertensbarn

Fra 2014 til 2020 har EU afsat godt 11 milliarder kroner til marginaliserede roma-samfund. Dertil kommer ikke specificerede milliardbeløb til andre projekter. Romaerne fik også del i de 200 milliarder kroner, som EU’s sociale fonde bevilgede fra 2007 til 2013. Men 15 år efter, at de øst- og centraleuropæiske lande blev medlemmer af EU, oplever romaerne kun meget begrænsede fremskridt. Foto: Jacques Brinon/Ritzau Scanpix

Der er afsat store milliardbeløb til at løfte EU’s romaer ud af fattigdom, men uden synderlig effekt, konkluderer forsker

Vi kender dem bedst som gademusikanter, tiggere eller flaskesamlere. Romaer fra lande som Rumænien og Bulgarien er blevet en fast del af gadebilledet i København og andre europæiske storbyer. De godt seks millioner romaer i EU er det europæiske fællesskabs mest forarmede minoritet. Derfor har EU’s fonde doneret store midler til at afhjælpe social nød og sikre bedre integration.

Fra 2014 til 2020 har EU afsat godt 11 milliarder kroner til marginaliserede roma-samfund. Dertil kommer ikke specificerede milliardbeløb til andre projekter. Romaerne fik også del i de 200 milliarder kroner, som EU’s sociale fonde bevilgede fra 2007 til 2013.

Men 15 år efter, at de øst- og centraleuropæiske lande blev medlemmer af EU, oplever romaerne kun meget begrænsede fremskridt. Arbejdsløsheden stiger, og diskriminationen vokser. Sådan lyder analysen fra den britisk-polske samfundsforsker Joanna Kostka fra Lancaster University i Storbritannien, der på baggrund af ni års undersøgelser netop har udgivet en bog, som kulegraver, hvorfor de gode intentioner i EU’s strukturfonde ikke for alvor hjælper romaerne.

”Et af de store problemer er, at det er meget svært at finde ud af præcist, hvor meget økonomisk støtte EU giver, og om pengene når frem,” siger Joanna Kostka.

Hun forklarer, at den finansielle støtte fra EU har gjort en positiv forskel i nogle lokalsamfund.

”Men i forhold til det store billede som adgang til jobs, uddannelse og beskyttelse mod diskrimination, har effekten af EU’s støtte været minimal. Hvis indsatsen virkelig skal ændre noget, så er der behov for langt mere omfattende sociale forandringer. For eksempel et stærkere velfærdssystem og bedre adgang til gratis uddannelse, og EU’s penge støtter ikke forandringer i den retning,” konkluderer Joanna Kostka.

Iulius Rostas, der er professor i roma-studier ved Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest, forklarer, at romaerne er en af de grupper i Østeuropa, der blev ramt hårdest efter Berlinmurens fald, fordi mange mistede deres job i statsejede virksomheder og siden har haft svært ved at klare sig.

”Den fremgang, der ses blandt nogle romaer, skyldes først og fremmest, at de har mulighed for at tage til Vesteuropa for at arbejde. Uanset hvor mange penge EU poster i romaernes integration, vil situationen ikke for alvor ændre sig, før der bliver større politisk vilje i Øst- og Centraleuropa til at ændre forholdene,” siger Iulius Rostas.

EU’s seneste evaluering af romaers integration udkom for et par uger siden. Den konkluderer på baggrund af interviews med 240 centrale aktører i roma-samfund i Østeuropa, at der siden 2011 er sket visse fremskridt på det sociale område. Til gengæld er der øget arbejdsløshed og diskrimination.

Ekstern lektor og Østeuropa-ekspert Helga Molbæk-Steensig fra Københavns Universitet, fremhæver, at der på trods af mange EU-midler og handlingsplaner mangler politisk vilje til at gøre op med systemets diskrimination af romaer.

”En udfordring er også, at når romaer har succes, så holder de i nogle tilfælde op med at fortælle, at de er romaer. Det kan betyde, at fremskridt ikke altid bliver registreret,” forklarer Helga Molbæk-Steensig.

Cand.mag. i historie og europastudier Torben Hede Hansen, der blandt andet har arbejdet for Europarådet i den serbiske hovedstad, Beograd, forklarer, at integrationen også fejler, fordi der i mange romasamfund er stor modvilje mod at tilpasse sig det omgivende samfund.

”De ønsker at opretholde deres traditionelle livsstil i parallelsamfund, og samtidig oplever de det omkringliggende samfunds modvilje mod integration,” lyder det fra Torben Hede Hansen.