De mindst 90.000 danskere, der lider af demens, bliver hårdt ramt, hvis regeringens forslag til finanslov bliver gennemført. I 2016 bevilgede den nu nedlagte satspulje 470 millioner kroner til en storstilet indsats, der skulle forbedre indsatsen for mennesker med demens og deres pårørende. Planen løber frem til 2025, men den økonomiske pulje udløber i år, og der er ikke afsat yderligere penge til planen i regeringens forslag til finanslov, der blev fremlagt i går.
”En række initiativer risikerer at lukke. Demens er den næsthyppigste dødsårsag for kvinder i Danmark. Det er for eksempel helt afgørende, at vi kan opretholde rådgivningscentre og pårørendetilbud. Udspillet er et tilbageslag for en af samfundets svageste grupper, der ikke på samme måde som kræftpatienter er i stand til at råbe op,” siger direktør Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.
Mennesker ramt af demens er ikke den eneste gruppe af udsatte danskere, der risikerer at blive ramt, hvis regeringens forslag til finanslov bliver vedtaget. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, advarer om, at en række projekter under den nu nedlagte satspulje risikerer at lukke fra årsskiftet. Det vil blandt andet ramme hjemløse, voldsramte kvinder og mennesker med misbrug.
”Regeringen når med sit finanslovsforslag overhovedet ikke op på det niveau, som den gamle satspulje gav i forhold til konkrete projekter og ikke mindst civilsamfundsprojekter for de mest udsatte. Andre partier skal virkelig kridte skoene i forhandlingerne, hvis de mest udsatte skal opnå mere,” siger Jann Sjursen.
Han henviser til, at regeringen har afsat i alt 1,3 milliarder kroner til indsatser på socialområdet de kommende fire år, hvoraf 500 millioner kroner er øremærket til en ekstra børneydelse for de fattigste familier. Det efterlader 800 millioner kroner til den sociale indsats. Sidste år afsatte satspuljen 1,1 milliard kroner til børn og udsatte grupper fra 2019 til 2022.
”Det er positivt, at modtagere af overførselsindkomst ikke længere skal afgive en procentdel af indkomsten til satspuljen, og også positivt, at regeringen lægger op til gratis tandpleje for de mest udsatte. Men finanslovsforslaget har ikke sikret en robust finansiering af socialpolitiske initiativer, som tidligere var omfattet af satspuljen,” siger Jann Sjursen, der mener, at der ”mangler mål og retning i socialpolitikken”.
I 40 indsatser, der støttes af satspuljemidler, står finansieringen til at udløbe ved årsskiftet. En af dem er organisationen Ombold. Den har siden 2003 arrangeret fodboldturneringer for socialt udsatte og står blandt andet bag oprettelsen af hjemløselandsholdet. Her kalder direktør Martin S. Pedersen forløbet op til afskaffelsen af satspuljemidlerne for ”uanstændigt”.
”Sidste år vælger man pludselig at nedlægge puljen uden at inddrage nogen fagpersoner eller de aktører, der arbejder med midlerne. Jeg frygter, at de socialt udsatte kommer om bag i køen, når pengene skal prioriteres i forhold til hr. og fru Danmark,” siger direktøren.
Han understreger, at det ikke i sig selv er et problem, at satspuljemidlerne er blevet afskaffet.
”Problemet er, at vi ikke aner, hvad der kommer i stedet. Forestil dig et andet politikområde, hvor man fjernede midlerne uden at sige, hvad der så ville ske. Tænk, hvad landbruget ville sige. Regeringen har haft 100 dage, og der har været fuldstændig radiotavshed på det her område. Det er mig en gåde, og jeg synes faktisk, at det er respektløst over for landets udsatte borgere.”
Hos regeringens støtteparti SF havde socialordfører Trine Torp forventet større ambitioner fra regeringens side.
”Lige nu er socialområdet kastet op i luften, og vi ved endnu ikke, hvad der skal ske med de indsatser og større initiativer, der står til at udløbe, for vi ved ikke, hvordan finansieringen ser ud. Samlet set skal vi sikre, at regnestykket ikke resulterer i færre penge til socialområdet, end vi havde under satspuljeordningen. Vi forventer, at der skal tilføres flere penge, og det ønske går vi ind til forhandlingerne med,” siger SF’s socialordfører.
Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, anerkender Jann Sjursens kritik.
”Det er klart, at når den tidligere regering efterlader en satspulje uden en løsning, så giver det nogle udfordringer. Jeg anerkender, at vi ikke er i mål, og at der findes rigtig mange projekter, som fremtiden er usikker for, men vi arbejder på en løsning,” siger hun.