Prøv avisen

Kritik: Folkemødet er blevet for de store

På Cirkuspladsen i Allinge blev scenen i går gjort klart til Folkemødet, der indledes i dag og løber frem til søndag. Foto: Morten Brandborg

Folkemødet på Bornholm skubber i stigende grad små foreninger til side til fordel for PR-bureauer og organisationer, lyder kritik. Arrangør peger på, at kommercielle sponsorer er nødvendige for Folkemødets eksistens

Mens det årlige Folkemødet i Allinge på Bornholm har vokseværk, bliver det stadig sværere for de små organisationer at blive set og hørt. Det mener i hvert fald flere mindre organisationer forud for mødet, der løber af stablen fra i dag og frem til søndag.

”Hvis arrangementet skal kunne betegnes som et folkemøde, er der også en forpligtelse for fællesskabet til at sikre en bred, demokratisk repræsentation. Desværre handler det i dag meget om at tjene penge og markedsføre sig selv. Når man giver sponsorer førsteret til de bedste pladser, er det et knæfald for den rå pengemagt. Folkemødet er ved at blive en fast demokratisk institution, hvor politikere kan møde befolkningen. Det er jo godt, men som det er lige nu, ligner det i stadig højere grad en messe for erhvervslivet,” lyder det fra generalsekretær i Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen.

Sammen med Grundtvigsk Forum, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Foreningen for Folkehøjskoler står Grænseforeningen på Folkemødet bag et arrangement, hvor det debatteres, hvorvidt Folkemødet er ”demokratisk bæredygtigt”.

Ifølge Knud-Erik Therkelsen er det problematisk, at de kommercielle interesser på Folkemødet bliver flere, og at de samtidig rykker ind på mødets prominente pladser. Større sponsorer af Folkemødet får nemlig lov til selv at vælge, hvor de vil placere sig.

”Det betyder selvfølgelig, at de vælger de mest fremtrædende pladser, men det sker på bekostning af mindre organisationer og foreninger, der ikke har de samme midler. Det er et stort problem, når de arrangementer, der handler om folkeoplysning, men som ikke har penge i ryggen, risikerer at ryge helt ud og eller blive perifere. Arrangørerne burde tage et ansvar for mangfoldighed og folkeoplysning i stedet for at lade pengene tage ordet,” siger Knud-Erik Therkelsen.

I Folkehøjskolernes Forening mener formand Lisbeth Trinskjær ikke, at det i år har været vanskeligt for foreningen at få god plads på Folkemødet, men hun mener, at der er et problem for mange mindre foreninger.

”Det er desværre blevet sværere og dyrere at få en plads på Folkemødet. Vi skal være opmærksomme på, at der er en bred repræsentation, så også de foreninger, der ikke har mange penge, kan være med. Det er især PR-bureauerne, der har fået meget prominente pladser efterhånden. Arrangørerne kunne godt sørge for, at der også var gode pladser til nogle af de mindre foreninger, der har folkeoplysning på dagsordenen,” siger Lisbeth Trinskjær.

At folkeoplysning er vigtig på Folkemødet, kan Søren Kaster, der er direktør i Kasters A/S, et af de større danske PR-bureauer, godt tilslutte sig. Men at PR-bureauerne skulle fylde så meget, at det går ud over de mindre organisationer, har han svært ved at genkende.

”Det er vigtigt for os at være til stede på Folkemødet, og det er klart, at vi har en kommerciel interesse i det. Jeg vil dog bestemt også mene, at de debatter, vi arrangerer, har væsentlig samfundsrelevans. Vi har som sponsorer fået en god placering, men jeg har svært ved at se, at vi skulle fylde for meget, når vi står for omkring 30 arrangementer ud af flere tusinde. Jeg er dog helt enig i, at det ville være mærkeligt, hvis der kun var PR-bureauer og kommercielle organisationer på mødet, men hvordan balancen sikres, og hvem der skal have de gode pladser, må være op til arrangørerne,” siger Søren Kaster.

Festivalleder for Folkemødet på Bornholm Winni Lykke mener ikke, at Folkemødet forsømmer at prioritere de mere traditionelle folkeoplysende arrangementer til fordel for de store sponsorer.

”Hvis vi ikke havde sponsorater, ville kvadratmeterprisen for alle deltagere være langt højere. Det er nødvendigt for os at have sponsorer. En sponsor vil selvfølgelig gerne have noget retur, derfor får de ganske rigtigt lov til at vælge en plads, men sponsorerne er med til at sikre, at vi overhovedet kan holde Folkemødet. Hvis vi skulle prioritere fra arrangørernes side, hvem der skulle være hvor, ville det efter min opfattelse blive noget underligt smagsdommeri,” siger hun.