Kritik: Forskning i lungesygdomme underprioriteres

Over ti år har forskning i diabetes modtaget næsten tyve gange så mange frie midler som forskning i lungesygdommen kol – selvom flere danskere lider af kol. Lungesygdommene er generelt underprioriteret, og det går ud over patienterne, siger eksperter

Omkring 430.000 danskere lider af lungesygdommen kol, og op mod 5500 dør af den hvert år. Alligevel bliver der langt fra forsket lige så meget i lidelsen som i andre store folkesygdomme som diabetes og hjertesygdomme.
Omkring 430.000 danskere lider af lungesygdommen kol, og op mod 5500 dør af den hvert år. Alligevel bliver der langt fra forsket lige så meget i lidelsen som i andre store folkesygdomme som diabetes og hjertesygdomme. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

Omkring 430.000 danskere lider af lungesygdommen kol, og op mod 5500 dør af den hvert år. Alligevel bliver der langtfra forsket lige så meget i lidelsen som i andre store folkesygdomme som diabetes og hjertesygdomme.

Det skyldes især, at der er langt færre forskningsmidler til rådighed til forskning i lungesygdomme, påpeger flere eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Den udlægning bekræftes, hvis man ser på uddelingen af forskningsmidler fra Danmarks Frie Forskningsfond, som yder finansiel støtte til forskernes egne forskningsidéer. Fra 2010 til 2020 blev der uddelt lige over 23 millioner kroner til forskning i kol, viser tal, som Kristeligt Dagblad har indhentet fra fonden. Til sammenligning blev der i samme periode uddelt næsten 440 millioner kroner til forskning relateret til diabetes – selvom færre personer i Danmark lider af diabetes, nemlig cirka 285.000.

”Jeg tror, at alle, der arbejder inden for det lungemedicinske speciale, har oplevelsen af, at det er et underfinansieret forskningsområde,” siger Celeste Porsbjerg, der er professor og leder af Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital:

”Der er et overordnet mismatch mellem de problemer, vi skal løse, og den finansiering, der er til rådighed til at udvikle løsninger. Det er en udfordring også i et samfundsperspektiv, for vi har alle behov for, at der bliver udviklet gode løsninger mod lungesygdomme.”

Hvor for eksempel forskning i diabetes også støttes indgående af Novo Nordisk Fonden, er der ikke på samme måde en stor fond, der støtter forskning i lungesygdomme. Lungeforeningen har en fond, der i gennemsnit uddeler 1,2 millioner kroner hver andet år.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev og Gentofte Hospitaler og professor i lungemedicin ved Københavns Universitet, opgjorde i 2018, hvor mange af de frie forskningsmidler inden for området ”Sundhed og Sygdomme”, der det år gik til lungesygdomme.

Af opgørelsen fremgik det, at 1,5 procent af pengene gik til lungesygdomme inklusiv lungekræft.

”De frie forskningsmidler kunne være med til at kompensere forskellen, men det lader ikke til at være tilfældet. Som minimum mener jeg, at der burde tildeles et beløb, som afspejler, hvor stort et samfundsproblem der er tale om,” siger han.

Der er 10 professorer på Rigshospitalets hjerteafdeling alene, hvilket er flere, end der er lungeprofessorer i hele landet.

Uffe Bødtger

Overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus

Ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er de private midler, der investeres i for eksempel diabetesforskning, netop afgørende for, at diabetes også klarer sig bedre i konkurrencen om de frie midler.

”De frie forskningsmidler uddeles ud fra vurderinger af projekternes kvalitet. Når man har så store private investeringer i diabetesforskning, som tilfældet er i Danmark, er det klart, at det skaber nogle meget stærke forskningsmiljøer, hvor de projekter, forskerne kommer med, er af høj videnskabelig kvalitet. På den måde bliver investeringer i en given sygdom selvforstærkende,” siger han.

Han mener ikke, man bør pille ved de videnskabelige kriterier, der ligger til grund for fordeling af de frie forskningsmidler.

Til gengæld bør man politisk beslutte at løfte særlig samfundsrelevante og trængte områder med selvstændige puljer:

”Sygdomsbyrden er stor ved lungesygdomme som kol og lungekræft, og jeg mener bestemt, det er et område, hvor det kan være interessant at se, hvor langt vi kan flytte os. Men det kræver forskningsmidler, og jeg mener, man bør angribe det ad den vej, at man politisk bestemmer sig for at tildele midler til at hæve området frem for at styre fordelingen af de frie midler, der i forvejen er små,” siger han.

De færre forskningsmidler til lungeområdet betyder ifølge Celeste Porsbjerg, at patienter, som diagnosticeres med kol, er dårligere stillet end for eksempel diabetespatienter.

”Vores viden om kol er tilsvarende lavere end vores viden om diabetes. Der er meget mere specifik viden og specifikke behandlingstilbud til rådighed for en diabetespatient,” siger hun.

Uffe Bødtger, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus og professor i lungemedicin ved institut for sundhedsforskning på Syddansk Universitet, illustrerer underprioriteringen af lungeforskningen således:

”Der er 10 professorer på Rigshospitalets hjerteafdeling alene, hvilket er flere, end der er lungeprofessorer i hele landet, selvom tallet i 2020 er steget fra fem til ni,” siger han.