Prøv avisen

Kritik: Grænsen for offentlig digitalisering er nået

Danmark har i mange år været blandt frontløberne inden for digitalisering. I den seneste udgave af EU-kommissionens rapport Digital Economy and Society Index er Danmark det land i EU næstefter Malta, hvor det i højeste grad er muligt at korrespondere med den offentlige administration udelukkende online Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Politikerne er enormt ivrige efter at gøre offentlige opgaver til digitale selvbetjeningsløsninger, men nu er smertegrænsen ved at være nået, mener kritikere. Der har været en ”evangelisk” besættelse af at digitalisere, men truslen fra techgiganter og erfaringer fra corona kan bremse begejstringen

Journalist Anders Kjærulffs far har ikke NemID, og derfor vil han være ekstra udsat for coronavirus. For selvom han er ældre end sin kone, der via e-Boks er blevet indkaldt til at blive vaccineret, er hans invitation endnu ikke kommet med posten.

Årsagen er, at han er blandt de knap otte procent danskere, der er blevet fritaget fra at modtage digital post via e-Boks, hvilket har været et lovkrav siden 2014. Derfor får han sine breve fra staten i postkassen, men det er ofte en langsommelig proces.

Det er ifølge sønnen Anders Kjærulff blot et ud af mange eksempler på, at smertegrænsen for digitaliseringen af statslige opgaver er nået.

”Da politikerne besluttede sig for at sende al post fra staten digitalt i 2014, burde man have forudset, at det ville være enden på et velfungerende postvæsen i Danmark. Det har nu resulteret i, at en række borgere er dårligere stillet i forhold til helt grundlæggende velfærdsydelser alene af den grund, at de ikke magter at betjene sig selv digitalt,” siger han.

Anders Kjærulff har i mange år som medstifter af den digitaliseringskritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen talt for at bremse politikernes iver efter at gøre mere og mere statslig administration til en selvbetjeningsopgave på nettet. Og nu får han opbakning af Brit Ross Winthereik, professor og leder af Center for Digital Velfærd ved IT-Universitet i København, der vurderer, at grænsen er ved at være nået. Hun efterlyser et perspektivskifte i synet på digitaliseringen af det offentlige.

”Vi kan efterhånden se begrænsningerne i den logik, at staten kan effektivisere ved at digitalisere. Nu bør vi se på, hvordan digitaliseringen ser ud fra brugernes synspunkt,” siger hun.

Ifølge it-professoren er der et kæmpemæssigt politisk pres for at digitalisere mere og mere, men man må holde sig for øje, at det er mennesker – ikke blot selvbetjente borgere – som skal benytte de mange digitale løsninger.

”Digitaliseringen bør tage højde for, hvad det vil sige at leve i et velfærdssamfund, hvor nogle mennesker rent faktisk skal gøre brug af de her systemer for at få adgang til nogle ydelser. Det digitale samfund skal være ’beboeligt’ og til at være i for os som mennesker. Der er en masse aspekter af livet, hvor det digitale spiller en rolle, men hvor man som menneske ikke nødvendigvis kan forholde sig til, hvor effektivt det nu også er for staten,” siger hun.

Danmark har i mange år været blandt frontløberne inden for digitalisering. I den seneste udgave af EU-Kommissionens rapport Digital Economy and Society Index er Danmark det land i EU næstefter Malta, hvor det i højest grad er muligt at korrespondere med den offentlige administration udelukkende online.

Den placering er blevet til gennem adskillige strategier mellem kommuner, regioner og staten. Senest med ”Digital strategi 2016-2020”, der havde til formål at ”øge digitaliseringen og styrke samarbejdet på tværs”.

Alt dette er udtryk for en naiv tiltro til digitaliseringens goder, som måske er i opløsning, vurderer Bent Meier, Sørensen, der er professor i ledelse og filosofi ved CBS, Handelshøjskolen i København. Han er forfatter til bogen ”Skærmens Magi. At træne modstandskraften i en digital tid” og tror, at en gryende politisk modvilje mod techgiganter fra USA kan bremse digitaliseringens fremdrift i Danmark.

”En organisation som Kommunernes Landsforening har været evangelisk besat af tanken om digitaliseringens muligheder de seneste 15 år. De har set et enormt potentiale for besparelser og kvalitetsforbedring ved at digitalisere alt muligt i den offentlige sektor. Men selv her virker den vildeste begejstring til at være forsvundet igen. Jeg tror, det er et resultat af, at techgiganternes monopol har vist os farerne ved at gøre os for afhængige af det digitale,” siger han og tilføjer, at coronakrisen formentlig også har gjort mange bekendt med digitaliseringens fejl og mangler:

”Jeg har et lønligt håb om, at coronaen har lagt en dæmper på begejstringen for det digitale. Vi er mange, der er blevet endnu mere klar over styrken i at have samvær med mennesker fysisk frem for gennem en skærm. Særligt i forhold til undervisning. Jeg forventer mere generelt, at corona for altid vil gøre os mere skeptiske over for, at skærmbaseret interaktion kan erstatte menneskeligt samvær. Det gælder særligt i de dele af det offentlige, der har at gøre med knap så ressourcestærke og it-vante borgere.”

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Kommunernes Landsforening, der ikke har nogen kommentarer.