Kritik: Grønlandske politikere har glemt de udsatte børn

Minedrift, lufthavne og fiskeri har overskygget valgkampen i Grønland, selvom en af de helt store udfordringer er de sociale problemer

Uanset resultatet af tirsdagens valg vil de sociale problemer være en af de helt store udfordringer for den kommende regering.
Uanset resultatet af tirsdagens valg vil de sociale problemer være en af de helt store udfordringer for den kommende regering. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix.

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

”Politikerne vinder ikke stemmer ved at snakke om misbrug og seksuelle overgreb.”

Ordene kommer fra den 55-årige grønlandske billedkunstner Gukki Nuka, der mener, at sociale problemer har fået alt for lidt plads i den grønlandske valgkamp, der kulminerede med tirsdagens valg.

Hovedtemaerne har været spørgsmålet om minedrift i Kvanefjeld, fiskeri og udbygning af lufthavne.

”De sociale problemer er stadig et tabu, som man ikke taler om,” mener han.

Gukki Nuka blev selv udsat for et seksuelt overgreb som 14-årig. I dag er han rollemodel i Selvstyrets kampagne mod seksuelle overgreb og har rejst rundt til grønlandske bygder og byer for at fortælle sin historie og forsøge at bryde tabuerne.

”Jeg havde håbet på, at vores arbejde ville være med til at aftabuisere problemerne, og før corona ville jeg have sagt, at det gik fremad. Men corona har fået tabuerne frem igen,” fortæller Gukki Nuka om rollemodellernes arbejde.

”Der er små tegn på forbedringer, men problemets kerne er ikke løst, og jeg tror, at man er nødt til at tænke helt nyt, hvis det skal ske,” mener han.

Uanset resultatet af tirsdagens valg vil de sociale problemer være en af de helt store udfordringer for den kommende regering.

En femtedel af alle grønlandske børn har været udsat for seksuelt misbrug, og en tredjedel for omsorgssvigt og alkoholmisbrug i hjemmet. Grønland har en af verdens højeste selvmordsrater. Mens grønlandske arbejdsgivere skriger på arbejdskraft, er op mod en femtedel af alle unge under 30 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, hvilket blandt andet skyldes, at den grønlandske folkeskole taber mange børn.

Alligevel er socialpolitik et nærmest fraværende emne i den politiske debat, konstaterer lektor Steven Arnfjord fra Grønlands Universitet i Nuuk.

”Debatten går meget på enkeltsager. Børns velfærd er den eneste overskrift, der har fået lov til at fylde lidt. En af årsagerne er, at socialpolitik ikke bliver efterspurgt af vælgerne. Hvis det var et vælgerkrav, skulle politikerne nok begynde at forholde sig til emnet,” lyder det fra Steven Arnfjord.

Han peger på, at der mangler et socialpolitisk program hos samtlige partier, bortset fra det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit (IA).

”Vi bliver simpelthen nødt til at få de grønlandske politikere til at lave planer for socialpolitik, og så skal vælgerne efterlyse flere løsninger. Tabuet er brudt, og vi er begyndt at tale om sociale forhold, og nu skal vi gå fra at konstatere problemerne til at begynde at handle på dem,” siger Steven Arnfjord, der påpeger, at udfordringerne ikke kan klares inden for en enkelt valgperiode.

”Al international forskning viser, at velfærd især afhænger af uddannelse og sundhed. Det kan tage 10-15 år at fikse vores problemer i folkeskolen,” mener Steven Arnfjord.

Projektchef i Unicefs kontor i Grønland Maliina Abelsen, der er tidligere grønlandsk minister fra partiet IA, peger på, at debatten om omsorgssvigtede børn fylder mere end tidligere.

”Men løsningen på sociale problemer er kompleks. En af de afgørende forudsætninger er, at vi får et bedre uddannelsesniveau. Den sammenhæng kan være svær at tale om i en valgkamp. Så er det lettere at tale om noget konkret som lufthavne og fiskeri,” siger Maliina Abelsen.

Generalsekretær Puk Draiby fra Foreningen Grønlandske Børn peger på, at de sociale udfordringer i Grønland er så store, at det kan være svært at se fremskridtene, selvom de er der. For 20 år siden havde hvert tredje barn i Grønland været udsat for seksuelle overgreb. I dag er det hver femte.

”Berøringsangsten omkring seksuelle overgreb og omsorgssvigt er ved at blive brudt, og Selvstyret og kommunerne sætter mange gode initiativer i gang. Alligevel kan det på den korte bane føles, som om der ikke sker noget, fordi problemerne stadig er så omfattende,” siger Puk Draiby.

Den danske regering bevilgede sidste år 80 millioner kroner til en indsats, der skal hjælpe udsatte grønlandske børn. Foreningen Grønlandske Børn efterlyser, at Selvstyret bruger pengene til at mobilisere lokalsamfund og ikke kun på tilrejsende eksperter.

”Grønlands geografi betyder, at det er urealistisk med en psykolog i hver bygd. Jeg savner, at Selvstyret satser på at støtte de lokale kræfter. En af udfordringerne i Grønland er, at man bliver ved med at indrette et system, der ligner det danske,” siger Puk Draiby.

Aaja Chemnitz Larsen er medlem af Folketinget for IA og tidligere børnetalsmand i Grønland. Hun tror ikke, at de grønlandske politikere har glemt socialpolitikken, men erkender, at emnet ikke har fyldt meget i valgkampen.

”Min oplevelse er, at vælgerne faktisk har været optaget af de sociale problemer til vælgermøderne, men at politikerne ikke har det som første prioritet,” siger hun.

Og det er en fejl fra politikernes side, mener hun.

”Socialområdet burde fylde mere, når man ser på, hvor mange problemer vi har i Grønland,” siger hun og medgiver, at det er et tabubelagt område.

”Tingene går heldigvis den rigtige vej i forhold til at få brudt nogle af de her tabuer, men der er stadig et stort behov for at få løst udfordringerne”.