Er det en god idé, at børn helt ned til 0 år kan skifte juridisk køn? Og dermed også: Er det hensigtsmæssigt, at forældre i princippet kan skifte kønnet på deres nyfødte baby?
Regeringen lægger med en ny lgbt-handlingsplan op til helt at fjerne den nedre grænse for, hvornår man kan skifte juridisk køn – altså skifte det sidste ciffer i cpr-nummeret. Alle støttepartier bakker planen op. Lovforslaget bliver fremsat til oktober, medmindre et folketingsvalg kommer i vejen.
Som loven ser ud i dag, skal man være 18 år for at skifte juridisk køn. Derudover er der en refleksionsperiode på seks måneder, før man får lov at skifte. Den periode vil regeringen også afskaffe. Det eneste ”men”, der lægges op til i lovforslaget, er, at børn under 15 år skal have forældrenes samtykke til kønsskiftet, og at barnet skal ”modtage alderssvarende juridisk rådgivning”.
Det Etiske Råd forholdt sig i foråret 2021 til spørgsmålet om aldersgrænser for juridisk kønsskifte til børn. Dengang mente 14 ud af 17 medlemmer, at grænsen bør sænkes til 10-12 år. Dermed lægger regeringen op til at gå meget længere end rådets anbefaling.
Det er ingen god ide, mener rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen.
”Det Etiske Råd synes ikke, at det er en god ide at ophæve aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Et flertal, herunder jeg selv, mente, at aldersgrænsen skulle være 10-12 år, blandt andet fordi vi vurderede, at det er den alder, hvor et barn kan inddrages i overvejelserne om egen kønsidentitet,” siger han.
Rådet anerkender, at juridisk kønsskifte kan være en løsning for den lille gruppe af børn og deres familier, som har et tydeligt behov. Men tilgodeser man dem med en lovændring, åbner man samtidig for svære overvejelser og bekymringer i en langt større gruppe af familier, for hvem udfordringer med kønsidentitet er mere forbigående, mener Leif Vestergaard Pedersen.
”Så ansporer man alle disse forældre til også at skulle bekymre sig om, hvorvidt deres barn skal skifte juridisk køn,” siger han.
Jan Kampmann, professor med speciale i barndom, ungdom og familielivsforskning ved Roskilde Universitet, rådgav i sin tid Det Etiske Råd i forbindelse med dets udtalelse.
Han mener, en rimelig aldersgrænse ligger omkring 13-15 år.
”Det kan skabe flere problemer, end det løser at fjerne aldersgrænsen helt. For mindre børn er en væsentlig del af deres identitetsdannelse også at etablere en kønsidentitet: hvad vil det sige at være dreng, pige og være det på forskellige måder. Der vil være afprøvning af det, som er helt almindelig for mange børn, og som foregår frem til 10-års alderen.”
”Hvis vi går ind og træffer ret voldsomme beslutninger på vegne af børn, mens de stadig er i de processer, så griber vi ind på et tidspunkt, hvor børnene ikke er færdige med den afklaring,” siger han også.
Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital, støtter derimod forslaget. På centret behandler de kun voksne, de fleste mellem 18 og 22 år. Men:
”Vi kortlægger grundigt med dem, hvornår de første tegn har været på deres kønsidentitet. Både dette og forskning peger på, at man i en alder af 3-4 år ved, hvem man er.”
For disse børn er juridisk kønsskifte et spørgsmål om at passe ind:
”Børn har ingen mening om cpr-numre og jura. Det handler om at blive set som det menneske, man er. Børnehaver, skoler og samfundet i det hele taget er stærkt kønnet. Det er enormt vigtigt at tilhøre en gruppe, og at blive ført over i en anden gruppe end den, man oplever sig som, er stærkt ubehageligt. Der kan det være en stor lettelse at blive placeret som det, man oplever sig som.”
”Det er et lille bitte antal børn, forslaget kommer til at gavne – dem, som i en meget tidlig alder ved det, og hvor forældrene er støttende,” betoner hun.
Men det er ifølge Leif Vestergaard Pedersen en for snæver måde at anskue problemstillingen om juridisk kønsskifte på. Han afviser, at en lægefaglig vurdering kan stå alene:
”En sexologisk position er simpelthen ikke tilstrækkelig. Nogle læger er meget optaget af at hjælpe de børn og familier, der uden tvivl har store udfordringer, men de glemmer perspektivet for den store gruppe af børn, for hvem udviklingsmæssige problemer er en naturlig del af at udvikle sig socialt og kulturelt,” siger han.
Regeringens forslag lander på et tidspunkt, hvor man ellers flere steder i udlandet slår bak i forhold til transkønnede børn. I England annoncerede sundhedsmyndighederne tidligere på sommeren lukningen af den kontroversielle Tavistock-klinik, der har fået hård kritik fra tidligere patienter og medarbejdere, blandt andet for at igangsætte hormonbehandling af børn for hurtigt og nedtone eller overse andre mulige psykiske lidelser hos børnene.
I Sverige stoppede Karolinska Universitetshospital nord for Stockholm i foråret hormonbehandling af børn under 16 år, fordi behandlingen udgør en sundhedsrisiko for børnene. Blandt andet stiger risikoen for senere i livet at udvikle kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdommme.
Forslaget fra regeringen om at sløjfe den nedre grænse for juridisk kønsskifte handler udelukkende om muligheden for at ændre cpr-nummeret, ikke om behandling med hormoner.
Men lovforslaget bliver alligevel ikke hilst velkommen af Jesper W. Rasmussen, der er homoseksuel og næstformand i lgbt-foreningen Dansk Regnbueråd:
”Det er et i særklasse problematisk forslag, som på ingen måde bør vedtages i Folketinget. For det vil gøre enorm skade på hele idéen om et barns ret til at være det køn, det er født som, indtil barnet er færdigudvokset. Et barn skal have lov til at gennemgå alle de identitetsfaser, som børn har, uden at man skal forsøge at påvirke det til at træffe et så skelsættende valg, som det er af skifte køn, blot fordi muligheden er der,” siger han.
Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København, hvor man udreder og behandler børn for transkønnethed og problematikker relateret til kønsidentitet, har ikke ønsket at kommentere regeringens forslag.
I 2020 blev der henvist 192 børn og unge under 18 år til klinikken, mens der i 2021 blev henvist 294. I 2022 er der til og med juli henvist 136.
Kristeligt Dagblad har også forsøgt at få en kommentar fra indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S), men det har ikke været muligt inden redaktionens deadline.