Prøv avisen

Kritik: Jøder og muslimer skal ikke i særligt register

Tidligere har både klinisk og religiøst betingede omskæringer været samlet i samme register, men inden årsskiftet vil et nyt register for omfanget af rituelle omskæringer blive offentliggjort. Imran Shah tror, at flere vil finde denne opdeling problematisk. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Det er problematisk, at et nyt register vil skelne mellem kliniske og rituelle omskæringer, da Danmark ikke har tradition for at registrere ud fra religiøs overbevisning, mener flere kritikere

Må man registrere borgere på baggrund af deres religion?

Den problemstilling vurderede talsmand for Det Islamiske Trossamfund, Imran Shah, i mandags i Kristeligt Dagblad kunne blive aktuel som følge af etableringen af et nyt register for rituelle omskæringer af drengebørn i Danmark.

Tidligere har både klinisk og religiøst betingede omskæringer været samlet i samme register, men inden årsskiftet vil et nyt register for omfanget af rituelle omskæringer blive offentliggjort.

Registret er lavet på initiativ fra den tidligere regering i 2013 og skal være med til at kvalificere omskæringsdebatten herhjemme ved blandt andet at klargøre omfanget af rituelle omskæringer og hyppigheden af sundhedsmæssige komplikationer efter indgrebene.

I Danmark er det kun jøder og muslimer, der omskærer deres børn af rituelle årsager.

Til Kristeligt Dagblad udtalte Imran Shah, at han tror, flere vil finde denne opdeling problematisk. Og det samme gør interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen.

”Jeg kan godt forstå, hvis nogle jøder og muslimer finder det betænkeligt, at vi for første gang laver et register, hvor folk er opdelt ud fra religion. Hvis man i stedet lavede en opdeling, der hed klinisk betingede omskæringer og ikke-klinisk betingede, ville det være fint, for der kunne jo også - som i for eksempel USA - være forældre, som ønskede deres søn omskåret, uden at der var en klinisk eller religiøs begrundelse for det. Men at lave en opdeling, der kun omfatter de rituelle indgreb er meget problematisk og ikke noget, vi har tradition for i Danmark.”

Årsagen til, at man i Danmark ikke registrerer ud fra religion, er historisk og skyldes registreringen og senere udryddelsen af jøder i 1930'erne. Mogens S. Mogensen tror ikke, historien gentager sig, men mener, at registre ud fra religion - også selvom man ikke specifikt opgiver den enkeltes religion i registret - kan misbruges.

”Registersikkerhed er en by i Rusland, og man ved ikke, hvad den slags data kan bruges til.”

Også Niels-Erik Hansen, der jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination, finder registret problematisk.

”Jeg synes, vi er ude på et skråplan, for vi har en lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hvilket også omfatter det at registrere folk på baggrund af deres etnicitet eller religion. Jeg kan godt se formålet med registret, men historien gør det meget svært at retfærdiggøre en opdeling ud fra religiøsitet, for man identificerer dermed en bestemt gruppe personer. Det kræver, at man først spørger hver enkelt, om de vil medvirke i registret og så sikrer, at det er helt anonymt.”

Ifølge religionshistoriker ved Syddansk Universitet Tim Jensen kan det nye register ses som et udtryk for, at religion, på trods af traditionelle forsøg på at gøre det til en såkaldt privatsag og noget for sig, er et fælles anliggende og derfor noget politisk.

”Når man vil registrere rituelle omskæringer, er religion ikke set som en privatsag. Det viser, at samfundets og individets tarv kommer først. Man har ret til at praktisere sin religion, men ikke hvis det går ud over sundheden og beskyttelsen af enkeltindivider mod noget potentielt sundhedsskadeligt,” siger han.

Religionssociolog ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen er mindre bekymret for det nye register og påpeger, at man i dag blandt andet har registre for folkekirkens medlemmer, dåb, bryllupper og begravelser.

”Jeg kan forstå, at religiøse repræsentanter kan være bekymrede på grund af historien, men registret lyder relativt uskyldigt, og jeg ser det ikke som mere kontroversielt end at registrere en sportsforening. Hvis vi gerne vil optimere debatten om rituel omskæring, er vi nødt til at forsøge at kortlægge omfanget.”

Heller ikke religionssociolog og samfundsdebattør Sherin Khankan, der er muslim og selv har fået sine drenge omskåret, har noget imod det nye register.

”Det, der er relevant, er at kigge på intentionen, og hvis den er en mere kvalificeret og nuanceret debat med saglige oplysninger, synes jeg, det lyder godt.”

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, finder det vigtigt at lytte til de bekymringer, som jøder eller muslimer eventuelt kunne have til registret, men han har tillid til, at datamaterialet behandles anonymt og efter loven.

”Vi skal vise hensyn, men faktum er, at rituelle omskæringer diskuteres hyppigt i dag, og at vi derfor bliver nødt til at vide mere og gøre noget ved den mangelfulde registrering.”