Prøv avisen

Kritik: Brud på dansk frihedstradition at kræve demokrati-ed

Et såkaldt demokrati-charter er udsendt til 36 foreninger og trossamfund. Tre foreninger har ikke ønsket at skrive under, herunder Islamisk Trossamfund, som kalder charteret en ”mistænkeliggørelse af civilsamfundet”. Arkivfoto Foto: David Leth Williams

Når bestemte trossamfund fremover skal underskrive et charter for demokratiske værdier, er det et brud med dansk tillids- og frihedskultur, siger professor. Samtidig kan det svække indsatsen for antiradikalisering, påpeger forsker

Skriv venligst under her. Eller pas dig selv. Underskrivelsen af et såkaldt charter for demokratiske værdier bliver fremover en forudsætning for at kunne samarbejde med Københavns Kommune om antiradikalisering. Charteret er udsendt til 36 foreninger og trossamfund. Tre foreninger har ikke ønsket at skrive under, herunder Islamisk Trossamfund, som kalder charteret en ”mistænkeliggørelse af civilsamfundet”.

Men charteret er nødvendigt, hvis der skal sikres fælles fodslag i arbejdet for at forebygge radikalisering, siger Socialdemokraternes ordfører for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune, Andreas Keil.

”Vi har tidligere efterspurgt, at Islamisk Trossamfund tager afstand fra hadprædikanter, som taler helt almindelige demokratiske værdier og grundlæggende menneskerettigheder midt imod. Det er ikke lykkedes, og det har udfordret vores tillid i en sådan grad, at vi er blevet i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet arbejder med det samme mål for øje. Det skal charteret sikre.”

Men afsværgelsen af udemokratiske værdier som forudsætning for samarbejde repræsenterer et brud med dansk frihedstradition, siger demokratiforsker og tidligere DPU-professor Ove Kors- gaard. Han ser Københavns Kommunes seneste initiativ som nært forbundet med regeringens aktuelle forhandlinger om lov mod hadprædikanter og ønsket om at skrive demokratisk dannelse ind som et krav i friskoleloven.

”Jeg er med på, at stat og kommune som forudsætning for offentlig støtte eller godkendelse kan kræve, at skolen, foreningen eller trossamfundet bygger på de principper, der ligger til grund for retsstaten og demokratiet. Men udvidelsen til demokratiske værdier er en problematisk glidebane, fordi det er særdeles upræcist og dermed skaber usikkerhed om retssikkerheden. For hvordan skal disse værdier håndhæves? Med friskolerne lægger man op til uanmeldte kontrolbesøg, der indbefatter samtaler med børnene uden lærernes og ledelsens tilstedeværelse. Og Københavns Kommune skal jo også finde ud af, hvordan de vil kontrollere, at charteret efterleves. Det åbner for nogle problematiske perspektiver, som vi ellers kun kender fra stater, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med”, siger Ove Korsgaard.

Selvom han erkender behovet for at handle på terrorens virkelighed, så kan det hårde pres på de såkaldt antidemokratiske kræfter vise sig at være kontraproduktivt, mener Ove Korsgaard.

”Vi må ikke være naive, og terrorrisikoen gør det nødvendigt at spidse ører. Men vi kan nemt komme til at plante så meget mistillid, at vi undergraver den tillidskultur, der er et særkende ved det danske demokrati, og som også den franske ambassadør i Danmark understregede vigtigheden af efter det seneste terrorangreb i Paris,” siger Ove Korsgaard.

Når kommunen afviser at samarbejde med grupperinger, der ikke vil rette ind og skrive under på charteret, risikerer den samtidig at amputere og svække den anti-radikaliserings-indsats, det ellers var intentionen at styrke, siger lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet Sune Lægaard.

”Selvom man er uenig med de grupper og måske endda mener, at nogle af dem i en eller anden forstand bidrager til den radikalisering, man ønsker at bekæmpe, må man gøre sig klart, at man ved at afbryde samarbejdet samtidig taber muligheden for at bruge dem og påvirke miljøerne omkring dem.”