Kritik: Kommuner dropper social omsorg for de svageste ældre

Klippekortet, der skulle sikre de dårligst stillede ældre hjælp til udflugter og andre aktiviteter, bliver helt eller delvist skåret væk i flere kommuner. Ældre Sagen mener, at udviklingen rammer de svageste ældre og foreslår en lov, der sikrer et vist niveau af social omsorg

”Vores ældrepleje er i forvejen kørt helt i bund på grund af besparelser," siger formanden for ældrerådet i Norddjurs Kommune Ingeborg Kyed Pedersen. Arkivfoto.
”Vores ældrepleje er i forvejen kørt helt i bund på grund af besparelser," siger formanden for ældrerådet i Norddjurs Kommune Ingeborg Kyed Pedersen. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen.

Svagelige ældre får fremover dårligere mulighed for at få hjælp til et ekstra bad, en tur i skoven eller et besøg på ægtefællens gravsted. Flere kommuner er nemlig i gang med at afskaffe det såkaldte klippekort, der giver beboere på plejehjem eller modtagere af hjemmehjælp mulighed for en halv times ekstra hjælp om ugen efter eget ønske.

Ordningen indebærer også, at den ældre kan spare klippene op. Ifølge en rundspørge fra Ældre Sagen har 16 procent af kommunerne svarende til 16 kommuner helt eller delvist afskaffet klippekortsordningen, efter at ordningen er blevet omlagt fra øremærkede puljer til at indgå i statens generelle bloktilskud til kommunerne. I forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger i kommunerne har fagforeningen Foa kendskab til 10 kommuner, der planlægger at spare på klippekortene.

”Vi ved, at 50.000 danskere over 65 år er ramt af ensomhed. Klippekortet kan give mennesker, der ellers ikke kommer ud, mulighed for for eksempel at overvære barnebarnet spille fodbold. Det fine ved ordningen er, at den ældre selv kan afgøre, hvad der giver livskvalitet,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Per Tostenæs.

På baggrund af udviklingen mener Ældre Sagen, at Folketinget bør indføre en egentlig lov, der forpligter kommunerne til at sikre svage ældre et vist niveau af social omsorg.

Norddjurs Kommune i Østjylland er en af de kommuner, der har sløjfet klippekortet i 2019 som led i en omfattende sparerunde, der har betydet fyring af omkring hver tiende medarbejder i ældreplejen.

”Vores ældrepleje er i forvejen kørt helt i bund på grund af besparelser. Det er helt ude i hampen, at de svageste ældre ikke længere kan få hjælp til for eksempel at komme til frisøren eller se en film efter eget valg. Det er så vigtigt med den slags små ting til at lyse op i hverdagen. Særligt når personalet i ældreplejen har mindre tid end tidligere,” siger formanden for ældrerådet i Norddjurs Kommune, Ingeborg Kyed Pedersen.

Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København planlægger at afskaffe klippekortet i 2020. Ifølge Bodil Kornbek, der er socialdemokratisk formand for social- og sundhedsudvalget, skyldes beslutningen, at kommunen er i gang med at udvikle en række aktiviteter for svage ældre.

”Klippekortet er blevet brugt til mange ting som for eksempel hovedrengøring. Vi vil hellere styrke sociale aktiviteter i de ældres hverdag. Vi har for eksempel højskoleuger på plejehjemmene, senioruger og søndagskoncerter. I stedet for at se snævert på klippekort bør man se på, hvad der sker i kommunerne. Nogle af vores borgere er meget dårlige, og den halve times klippekort om ugen kan de i nogle tilfælde slet ikke bruge,” siger Bodil Kornbek.

Dansk Folkepartis social- og ældreordfører, Karina Adsbøl, betegner det som en tilsidesættelse af den enkelte borgers selvbestemmelse, at flere kommuner afskaffer klippekortet.

”Kommunerne har fået pengene til ordningen via bloktilskuddet, og mange ældre er glade for klippekortet. Hvis pengene i stedet bruges på aktiviteter, så fratager man de ældre deres selvbestemmelse i forhold til en selvvalgt aktivitet. Vi er klar til igen at øremærke pengene til klippekort, så vi er sikre på, at pengene bliver brugt på de ældre,” siger Karina Adsbøl, som heller ikke vil afvise, at det kan blive nødvendigt at sikre den sociale omsorg for svage ældre ved lov.

SF’s ældreordfører Kirsten Normann Andersen kan godt forstå, hvis nogle kommuner overvejer brugen af klippekortet.

”Nogle borgere har haft rigtig stor glæde af ordningen. Men erfaringerne er meget forskellige, og nogle steder er klippekortet ikke blevet brugt tilstrækkeligt. Det er forståeligt, hvis man nogle steder vil lave en mere kvalificeret indsats. Men uagtet om der er et klippekort eller ej, så bør det være en menneskeret engang imellem at komme ud for at handle eller se en udstilling,” siger Kirsten Normann Andersen, der ikke mener, at en detaljeret lovgivning om ret til omsorg er vejen frem.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh peger på, at klippekortene udgør et velfærdspolitisk dilemma.

”Ulempen ved valgfri klippekort er, at det er en velfærdsydelse, som vi lægger oven på den basale velfærd. At komme i biografen kan ikke erstatte den basale hjemmehjælp og er dermed en ren merudgift i en situation, hvor mange kommuner fattes penge til den basale pleje. Samtidig ved vi, at jo mere ressourcestærke borgere er, jo mere vil de efterspørge klippekortene. Det kan modarbejde ligheden i omsorg. Vi har også hørt, at nogle kommuner ligefrem har haft svært ved at bruge pengene,” siger Per Nikolaj Bukh og henviser til en kortlægning fra Danmarks Radio, der viste, at kommunerne mellem 2015 og 2017 havde svært ved at få alle pengene til klippekort brugt.