Kritik: Krænkelsessag blotter forskruet pornokultur

Den danske tilgang til porno er medvirkende til, at flere end tusind unge over hele landet nu sigtes for deling af børnepornografi, mener formand i Porno og Samfund. Man bør lade sig inspirere af engelske løsninger

–
– . Foto: Porno og Samfund.

Den manglende etiske stillingtagen, der har fået flere end 1000 unge til at være i besiddelse af og dele en sexvideo af to mindreårige, er et udtryk for Danmarks forskruede pornokultur.

Det er i hvert fald, hvad den historisk store sag om børneporno bringer frem i lyset, hvis man spørger formanden for Porno og Samfund, Heidi Als Ringheim. Hun mener, at man i Danmark arbejder med et tunnelsyn, når det gælder pornografien.

”I Danmark har vi ikke været opmærksomme på, hvilke konsekvenser frigivelsen af pornografien i 1969 kunne få, når denne er blevet besluttet helt uden faste rammer. Det har givet en række udfordringer, som omverdenen har konfronteret os med gennem tiden,” siger Heidi Als Ringheim.

”Denne børnepornosag er ligeledes en, som vi er blevet gjort bekendt med udefra. For det er Facebook, der har kontaktet de amerikanske myndigheder, der har kontaktet Europol, som så har kontaktet de danske myndigheder. Og det er først herefter, at vi er kommet i sving med at få gravet i sagen,” siger Heidi Als Ringheim.

I fremtiden vil det ifølge hende få langsigtede konsekvenser, hvis de unge, der er opflasket med det anonyme internet, har uhindret adgang til pornoens verden, uden at det bliver problematiseret eller italesat af danskerne selv.

”Det er netop, når man er ung og hormonfyldt, at man er særlig modtagelig for den slags, og derfor udgør pornografien en reel fare for vores unges mentale sundhed, seksuelle udvikling og evne til at handle i respekt for andre,” siger hun.

Men hvorfor er det i sig selv et problem, at mange danske børn og unge ser porno? Det er det ifølge Heidi Als Ringheim, fordi brugen af pornografi har to helt væsentlige faldgruber.

For det første fungerer den lige nu som en af de få inspirationskilder til sex.

”Hvis en 10-årig dreng, der ellers har en helt uskyldig tilgang til sex, med et par klik ind på internettet kan blive eksponeret for voldsomme billeder, kan det skabe chokeffekter, som sætter ret alvorlige spor. Den porno, der i dag kaldes mainstream (almindelig, red.) i Danmark, er faktisk det, man vil kalde hardcorepornografi, hvor det går meget hårdt for sig med trækken i håret, kvælertag og nedladende adfærd over for kvinder. For den bløde pornografi er gledet over i vores normale medieprogrammer. Det giver de danske unge nogle skævvredne opfattelser af køn, krop og sex. Det er jo ikke nysgerrigheden, der er farlig, men det, at pornoen fungerer som et redskab til at igangsætte de unges seksualdrift hen imod et uhensigtsmæssigt tankemønster,” siger hun.

For det andet kan pornografien ifølge Heidi Als Ringheim netop skabe et behov eller en afhængighed, som kan udvikle sig til ekstremitet, perversitet og i sidste ende til noget kriminelt, som det i denne sag er tilfældet.

Derfor er man ifølge Heidi Als Ringheim i stigende grad også nødt til at formulere en handlingsplan for, hvordan man vil opdrage de unge i og oplyse dem om emner som tiltrækning, lyst og sex.

”De danske børn og unge må ikke tro, at den aggressive pornografi er normalen og fortsætte med at få størstedelen af deres seksuelle læring og etik gennem porno,” siger hun.

Hos Porno og Samfund mener man derfor også, at der bør reguleres i, hvad de unge har adgang til – på samme måde som barer ikke må skænke alkohol til børn under 18. Det er noget, som man har haft succes med i England, hvor pornoudbyderne skal sørge for, at børn under 18 år ikke har adgang til siderne, hvis de vil undgå en klækkelig bøde.

”Hvis vi nu forestiller os, at den generation, der starter i skole næste år, ikke har mulighed for at finde inspirationen i pornoen, så kan de heller ikke have fantasi til den krænkende adfærd og manglende etiske stillingtagen, som vi har været vidne til i den aktuelle sag,” siger hun.