Prøv avisen

Kritik: Lige fordeling af børnecheck er ”københavnerlov”

”Det er en københavnerlov på den måde, at den er mest relevant for den øvre middelklasse eller den moderne middelklasse, om man vil. Tanken bag den politiske aftale er, at mor og far er ligestillede i både arbejds- og familielivet. Men når man ser ud i landet, er det kønsrollemønster bare ikke så udbredt, som nogle tror, det er," mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Det kan blive en lov med social slagside, når børne- og ungeydelsen fremover skal deles lige mellem mor og far, mener eksperter

Det kan blive en lov for de få og ikke for de mange, når børnechecken fremover som udgangspunkt skal deles lige mellem far og mor, når forældrene også deler tiden med børnene lige efter en skilsmisse. Ændringen er et af elementerne i den politiske aftale om et nyt skilsmissesystem, som samtlige partier i Folketinget indgik i tirsdags.

Aftalen varsler ”en ny social profil”, siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl:

”Automatikken bliver, at børne- og ungeydelsen skal deles lige i familier, hvor børnene bor lige meget hos far og mor. Det vil gøre det mere op ad bakke at kræve noget andet. Det er jo ikke usædvanligt, at moderens økonomi er noget dårligere end faderens, men det kompenseres der ikke for med den ny model. I den ligger en mindre social udligning end det, der er hovedprincippet i dag.”

Aftalen skal sikre, at mor og far stilles mere lige efter en skilsmisse, står der i aftaleteksten om den ny, økonomiske fordeling. Det betyder, at:

”Forældre med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver”.

Forældrene kan godt aftale, at hele ydelsen kun skal udbetales til én af dem, uanset hvordan de deler tiden med børnene imellem sig. Samtidig har forældre med samværsordninger, hvor børnene bor mest hos den ene, fortsat ret til, at hele ydelsen tilfalder den forælder, der har børnene mest.

SFI (nu VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har i flere rapporter undersøgt vilkår for børn, der bor lige meget i begge forældres hjem. I en rapport fra 2012 konkluderede forskerne blandt andet, at det især er et bestemt segment af forældre, der aftaler deleordninger.

Forskerne beskriver en ”selvselekteret gruppe af velfungerende forældre”, som er karakteriseret ved at have en ”længere historie som kernefamilie inden skilsmissen, er gået fra hinanden af mindre ’dramatiske’ årsager, og de har en familieramme med flere socioøkonomiske ressourcer,” står der i rapporten.

Rasmus Kjeldahl advarer mod, at loven bliver en ”københavnerlov”:

”Det er en københavnerlov på den måde, at den er mest relevant for den øvre middelklasse eller den moderne middelklasse, om man vil. Tanken bag den politiske aftale er, at mor og far er ligestillede i både arbejds- og familielivet. Men når man ser ud i landet, er det kønsrollemønster bare ikke så udbredt, som nogle tror, det er.”

Vicedirektør i Mødrehjælpen, Trine Schaldemose, bakker op:

”Jeg vil nødig gøre det til en kamp mellem kønnene, for der findes også fædre, der har en presset økonomi. Men jeg er enig i, at der er risiko for, at det kan blive en socialt skæv lov. Den risikerer at skabe mere konflikt, især i familier, hvor økonomien er skrøbelig, og hvor det fremover kan blive kimen til konflikt, hvem der skal betale for hvad, og her bliver børnene gidsler,” siger hun og understreger, at Mødrehjælpen vil ”holde meget øje med”, hvordan lovteksten formuleres.

Hun er i den forbindelse glad for, at et andet element i den politiske aftale er en analyse af skilsmissefamiliernes økonomi og konsekvenserne ved at ændre reglerne:

”Når den analyse er færdig i efteråret 2019, vil vi kunne holde godt øje med den sociale slagside, og undervejs vil vi fodre ministerierne med viden om konsekvenserne af den delte børne- og ungeydelse,” siger hun.