Snævre regler spænder ben for sociale fonde

Ifølge kritikere risikerer en kluntet lovgivning at bremse nytænkning og udvikling for de selvejende organisationer på velfærdsområdet, der blandt andet driver sociale opholdssteder. Situationen er efterhånden ”fuldstændig bimlende tosset”, mener branchedirektør, mens professor ønsker lovændring

Fonden Clemens skulle yde pædagogisk og praktisk støtte til børn og unge med sociale vanskeligheder, blandt andet ved at oprette socialpædagogiske opholdssteder. modelfoto
Fonden Clemens skulle yde pædagogisk og praktisk støtte til børn og unge med sociale vanskeligheder, blandt andet ved at oprette socialpædagogiske opholdssteder. modelfoto. Foto: Nima Stock/ritzau.

Da Ken Heddinge i sin tid formulerede formålsparagraffen for sin fond, syntes han egentlig selv, at den var rimelig bred:

Fonden Clemens skulle yde pædagogisk og praktisk støtte til børn og unge med sociale vanskeligheder, blandt andet ved at oprette socialpædagogiske opholdssteder.

Sådan blev det, og Fonden Clemens driver i dag opholdssteder fem steder på Sydsjælland og Møn. Oprindeligt var de fire-fem medarbejdere. I dag er fonden en selvejende non-profit organisation med 80 ansatte.

”Verden ændrer sig,” siger Ken Heddinge, men hans oprindelige formulering om ”børn og unge” bed ham i nakken, da han for nogle år siden ville udvide sit sociale tilbud til også at tage hånd om unge voksne.

”De unge mennesker, som vi modtager i dag, har tungere og tungere problematikker,” siger Ken Heddinge:

”De har nogle gange dobbelt- og trippeldiagnoser, og de bliver anbragt meget senere end tidligere. Det betyder, at vi ikke når at kunne ’gøre dem færdige’, inden de fylder 18 år. Nogle af dem skal have støtte i mange år.”

Derfor anmodede Ken Heddinge fondsmyndigheden Civilstyrelsen om lov til at ændre Fonden Clemens’ vedtægter, så den fremover også kunne drive et tilbud rettet mod de unge voksne.

Svaret var nej. Det stred nemlig, lød det fra Civilstyrelsen, mod de oprindelige vedtægter, hvor intentionen var at støtte børn og unge, og der ikke stod noget skrevet om unge voksne. Det hjalp ikke, at stifteren var Ken Heddinge selv. For en fond tilhører samfundet.

”Vi vil en masse ting, men bliver bremset,” siger Ken Heddinge: ”Man risikerer principielt, at vi dør, fordi vi ikke kan udvikle os mere. Og det er jo tåbeligt. Vi har bygget masser af års viden op. Samfundet har postet en masse af penge i os. Hvis vi dør, lukker det hele ned, og man starter forfra.”

Sagens kerne er teknisk.

Kort fortalt hører Fonden Clemens til blandt de selvejende organisationer, der ifølge brancheorganisationen Selveje Danmark dækker omkring en femtedel af velfærdstilbuddene i Danmark. Organisationerne er typisk etableret som fonde, og da de driver virksomhed, kan de sammenlignes med erhvervsdrivende fonde. Det bliver de bare ikke i juridisk forstand, fordi de selvejende non-profit organisationer på velfærdsområdet er underlagt offentligt tilsyn.

Tilsynet har i mange år fungeret uden de store problemer, men i de senere år er Civilstyrelsen i højere grad blevet inddraget for at godkende alle vedtægtsændringer, som de fondsetablerede, selvejende organisationer måtte ønske gennemført. Og her opstår problemet. For Civilstyrelsen behandler nemlig velfærdsorganisationernes anmodninger om at ændre vedtægter på samme måde, som Civilstyrelsen behandler anmodninger fra almennyttige fonde. Hvilket vil sige med stor vægt på den oprindelige stifters intention.

Det er helt i tråd med reglerne. Men ifølge branchedirektør Jon Krog fra interesseorganisation Selveje Danmark forvalter myndighederne dermed de selvejende velfærdsorganisationer på linje med ”et slags ’Murermester Pedersens Mindelegat’ hvor én eller anden testamenterer sine penge til forsømte kvinder i Ringkøbing Sogn,” og ”det bare er administration af en arv, som skal gå til stifterens intention”.

”Det giver meget god mening for ’Murermester Pedersen’, hvor alle pengene ret beset er nogle, som Murermester Pedersen direkte eller indirekte har puttet ind i den fond. Men en selvejende organisation på det her område kan være etableret med kun 10.000 kroner i fondskapital og siden have vokset sig til en omsætning på 100 millioner kroner i den mellemliggende periode. Stifteren har i den her kontekst måske været nogle socialpædagoger, der har villet gøre en forskel. De har jo ikke tænkt, at det er vigtigt, at den organisation, de starter, aldrig må udvikle sig i takt med tiden,” siger Jon Krog.

Han har kendskab til flere sager, hvor Civilstyrelsen har afvist, hvad der ifølge ham var naturlige vedtægtsændringer. Jon Krog nævner selv et eksempel med et opholdssted, der ville udvide antallet af pladser fra fire til seks, men blev afvist, fordi der i de oprindelige vedtægter stod, at opholdsstedet havde ”fire pladser”. Lovklemmen og forvaltningspraksissen risikerer ifølge Jon Krog at betyde, at ”gruppen af selvejende organisationer ikke længere kan udvikle sig i takt med den samfundsudvikling, som de er en del af”.

Rasmus Feldthusen forsker som professor ved jurainstituttet på Københavns Universitet i fondsret. Ifølge ham vil Civilstyrelsen altid ”i mangel af andre bestemmelser behandle alle fonde under ét og anlægge de samme principper, hensyn og krav”.

”Civilstyrelsen har ikke et lovgrundlag til at behandle fonde anderledes,” siger Rasmus Feldthusen, der dog tilføjer, at ”man kan spørge sig selv, om de her tilskudsfinansierede fonde, der løser velfærdsopgaver, skal være underlagt de samme meget strenge betingelser for at ændre et formål, eller om der er hensyn, der taler for noget andet.”

”Æbler og pærer skal ikke behandles ens, hvis de er forskellige,” siger han og efterlyser ny og mere specifik lovgivning på området.

Hos Civilstyrelsen vil direktør Nina Koch ikke udtale sig om lovgivningen eller konkrete sager. Men, siger hun, ”jeg er enig i, at der på nogen punkter er noget konflikt mellem fondslovens regler, og hvad der kunne være hensigtsmæssigt for sådan nogle organisationer”.

”Problemet er, at når man laver dem som fonde, fanger bordet,” siger Nina Koch.

Civilstyrelsen har ikke et overblik over omfanget af vedtægtsanmodninger fra selvejende organisationer eller socialøkonomiske virksomheder.

For Ken Heddinge og Fonden Clemens har lovklemmen dog ikke standset udviklingen. Socialtilsynet har nemlig med Ken Heddinges ord ”valgt at tage chancen og godkende os” til også at drive tilbud for unge voksne. I dag vil Fonden Clemens gerne drive skole, men foreløbig bliver det ved ønsket. For ønsket står ikke nævnt i de oprindelige vedtægter.

”Vi har talt om at flytte værdierne og aktiviteterne over i en fond, der har de rigtige vedtægter, og så lade den her gå konkurs,” siger Ken Heddinge: ”Men det kan du ikke sådan lige få lov til, for så skal din formue være nede på et ret lavt niveau og bla-bla. Det er jo sådan, at Civilstyrelsen selv siger, når man snakker med dem, at det er idiotisk, at man har lavet det som fond, og hvorfor man ikke har lavet det som sit eget firma. Men det var ikke tanken,” siger han.

Selveje Danmarks branchedirektør, Jon Krog, kalder situationen, der gør konkurs-overvejelser reelle, ”fuldstændig bimlende tosset”. Han ønsker en ny fondsstruktur for erhvervsdrivende, selvejende organisationer og socialøkonomiske virksomheder.