Prøv avisen

Kritik: Medierne fortegner flygtningesituationen

Demograf dr.polit. og professor emeritus Poul Christian Matthiessen var en af de første, der advarede mod indvandringens konsekvenser. Poul Christian Matthiessen mener, at debatten om den lavere integrationsydelse til flygtninge er alt for ensidig. Han savner, at medierne fortæller mere om indvandringens negative konsekvenser for velfærdsstaten. Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix

Hver anden asylsøger i EU blev afvist i 2014, og hovedmotivet til at søge til Europa er håbet om en højere levestandard. Men medierne gør alt for lidt for at beskrive konsekvenserne af folkevandringen, siger demografen professor emeritus Poul Christian Matthiessen

Poul Christian Matthiessen, i en kronik i Berlingske kritiserer du og tidligere leder af Rockwoolfondens Forskningsenhed Gunnar Viby Mogensen medierne for ensidigt at præsentere problemerne i den nye, lavere integrationsydelse til flygtninge. Men er det ikke rimeligt at beskrive enkeltskæbner, når en enlig flygtning fremover skal klare alle udgifter inklusive husleje for under 5000 kroner om måneden?

Det er helt berettiget at beskrive flygtningenes situation. Men når vi ser mediedækningen de seneste uger, så savner vi, at der også tegnes et mere overordnet billede af baggrunden for regeringens forsigtige forsøg på at korrigere de lempelser af udlændingepolitikken, som den tidligere regering gennemførte.

Mediedækningen giver stort set ikke plads til overvejelser om, hvorvidt regeringens stramninger vil have tilstrækkelig opbremsende effekt på tilvandringen fra Afrika og Mellemøsten. Medierne undlader også at inddrage indvandringens betydning for velfærdssamfundet. Siden 2008 er indvandrernes efterslæb i beskæftigelse blevet stadig større, og det øger offentlige udgifter i en størrelsesorden, der svarer til driften af seks-syv nye hospitaler på størrelse med Herlev Hospital.

Medierne mangler også en realistisk beskrivelse af de nye folkevandringer. I stedet betegner man situationen som verdens hidtil største flygtningekatastrofe.

I skriver, at hovedmotivet for asylsøgere i EU er ønsket om højere levestandard. Er det korrekt, når tal fra EU's grænseagentur Frontex viser, at flygtninge fra det krigsplagede Syrien og Afghanistan samt flygtninge fra det undertrykkende regime i Eritrea udgjorde næsten halvdelen af de asylsøgere, der kom ind i Europa sidste år ?

Vi forholder os til opgørelser fra EU's statistiske kontor Eurostat, der viser, at mere end halvdelen af de behandlede asylansøgninger i 2014 blev afvist. Kun hver fjerde asylsøger kunne få en flygtningestatus.

Når andelen, der får asyl, er så lav, så er det misvisende og ødelæggende for enhver drøftelse af migrationspresset mod Europa, at man i nyhedsmedierne og den politiske debat hæfter betegnelsen flygtninge på alle de personer, der for eksempel kommer til Europa via Middelhavet.

I forudser en folkevandring fra Afrika, fordi Afrikas befolkning i løbet af 35 år vil vokse fra godt en milliard mennesker til knap 2,5 milliarder. Men overser I ikke, at den nuværende migrationsbølge til Europa måske i en periode er unaturlig høj på grund af Libyens sammenbrud, der har gjort flere millioner migrantarbejdere arbejdsløse? Samtidig har mange afrikanske migranter tradition for at arbejde nogle år i udlandet for derefter at tage hjem?

Libyens sammenbrud spiller uden tvivl en rolle, men det er ikke det afgørende. Der er også en folkevandring i gang på grund af den voldsomme befolkningsvækst i Afrika. Den almindelige afrikaner er meget velorienteret om forholdene i Europa.

Der er en veludviklet agentindustri, der mod høj betaling bringer udvandrere fra Mellemøsten og Afrika til Europa. Og det er ofte de relativt velstillede, der rejser.

I 1800-tallet udvandrede 300.000 danskere til USA. Kunne det ikke være oplagt at tage imod nogle af de fattige afrikanere i et Europa, der har brug for arbejdskraft på grund af en aldrende befolkning?

Jo, det kunne man sige. Men den store forskel er, at de danskere, der tog til USA, kunne forsørge sig selv. Mange af de flygtninge og indvandrere, der kommer, har ikke uddannelsesniveauet til at glide ind på vores arbejdsmarked, og derfor bliver de en belastning for samfundet.

Burde et EU med 507 millioner indbyggere ikke kunne tage imod de 340.000 asylsøgere, der foreløbig er kommet til Europa i år?

Jo, hvis det var mennesker, der kunne bidrage til de europæiske samfund.

Hvad skal regeringen gøre?

Det må politikerne afgøre. Men det er klart, at man kunne give hjælp i nær-områderne, indlede forhandlinger med de lande, asyl-søgerne kommer fra, og se på om FN's Flygtninge-konvention svarer til de faktiske forhold i dag.