Prøv avisen

Kritikere: Tvivlsom forskning ligger bag udbredelsen af mindfulness

Der forskes i disse år intenst i de positive effekter af den buddhistisk inspirerede meditationsform, og ovenstående liste er blot et udsnit af, hvad mindfulness ifølge forskningen kan lindre. Der er imidlertid grund til at være skeptisk, mener Einar Baldvin Baldursson, lektor og stressforsker ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Mindfulness har vundet stort indpas i forskningsverdenen, men forskningen undlader kritisk at undersøge fænomenet, der udbredes til befolkningen på et tvivlsomt grundlag, mener forskere

Smerter, manglende fokus, tinnitus, spisetrang, stress og forhøjet blodtryk. Overgangsalderens symptomer, angst, overvægt, depression og alkoholisme. Posttraumatisk stress-syndrom (ptsd), koncentrationsbesvær hos børn, ensomhed, kronisk inflammation, frygten for at dø og lændesmerter.

Ja, man kan blive helt forpustet. Men det kan ikke afvises, at mindfulness også kan afhjælpe stakånde og høj puls.

Der forskes i disse år intenst i de positive effekter af den buddhistisk inspirerede meditationsform, og ovenstående liste er blot et udsnit af, hvad mindfulness ifølge forskningen kan lindre.

Der er imidlertid grund til at være skeptisk, mener Einar Baldvin Baldursson, lektor og stressforsker ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

For forskningen i mindfulness følger et velkendt mønster: Et fænomen bryder frem, viser lovende resultater og optager for en stund en masse forskere. Derefter begynder en spæd kritik, som med tiden tiltager, de flotte resultater bliver mere afbalancerede, og bølgen forsvinder lige så hurtigt, som den opstod.

Som eksempel nævner Einar Baldvin Baldursson forskningen i coaching, der omkring årtusindeskiftet hurtigt vandt land og blev højt besunget i videnskabelige kredse. I dag forskes der i coaching i et meget begrænset omfang.

”Så det er langt fra første gang, vi er i en situation, hvor nogle påstår at have adgang til en helt særlig og effektiv behandlingsform. Men resultaterne er baseret på studier af tvivlsom kvalitet,” mener Einar Baldvin Baldursson, der forklarer, at når nogle oplever en gavnlig effekt af mindfulness, hænger det sammen med, at vores levevis i løbet af en ganske kort årrække har ændret sig drastisk. Som konsekvens af mobiltelefonen og internettets indtog befinder vi os konstant i en tilstand af forstyrrelser og afbrydelser, hvilket betyder, at vores hjerners normale aktivitetsniveau i dag er kendetegnet ved en langt større uro end tidligere.

“Det, som giver os en følelse af ro, opleves derfor også som noget, der giver os velbefindende. Mange lever nu om dage med et relativt højt grundniveau af en mild form for ubehag. Og alt, der kan fjerne noget af det ubehag, føles som en klar forbedring,” siger han.

De oplevede forbedringer skyldes dog ifølge Einar Baldvin Baldursson i høj grad en særdeles stærk placeboeffekt:

“Man burde faktisk anskue mindfulness på samme måde, som man anskuer placeboeffekten. Hvis man udleverer virkningsløs medicin under dække af, at det rent faktisk er medicin, så medfører det en række forbedringer for patienten. Det minder en del om den måde, mindfulness også virker på.”

Det er netop den stærkeste indvending mod mindfulness, mener også Johan Stender, der er læge og ph.d. i neurovidenskab fra Københavns Universitet. Man kan nemlig ikke lave blindede studier med mindfulness, hvor man sørger for, at hverken forsøgspersoner eller forskere ved, hvem der modtager behandlingen, og derfor bliver forskningen af lav kvalitet, forklarer han.

“Det er et svært område at undersøge, og når man ved det, skal man som udgangspunkt være kritisk over for resultaterne. Og det er man ikke. Der bliver gået ekstremt ukritisk til værks. Det er lidt et entusiastisk felt, der bliver undersøgt af dem, der ikke vil teste, om det virker, men vise, at det virker,” siger han.

Lone Overby Fjorback, centerleder, speciallæge, lektor, ph.d ved Dansk Center for Mindfulness, der er et forskningscenter på Aarhus Universitet, er ikke enig i, at mange mindfulness-studier er af tvivlsom kvalitet.

”Forskningsstudier kan altid blive bedre, og man bliver aldrig færdig med at forske. Men vi har over 100 studier af høj kvalitet, som viser, at folk, der kommer på et kursus, som de selv har ønsket at komme på, i mindfulness-baseret stress-reduktion eller mindfulness-baseret kognitiv terapi med en veluddannet underviser, får det mentalt bedre. De får bedre trivsel og nedsat stress, angst, depression og smerter. Det er bevist. Hvis én, der ikke er interesseret i at lære om det, kommer på et sådant kursus, er det dog ikke sikkert, det vil have effekt,” siger Lone Overby Fjorback, der fortæller, at hendes forskning har vist, at mindfulness også har effekt, når det tilbydes folk med få ressourcer. Hun mener derfor, at det offentlige sundhedsvæsen bør tilbyde standardiseret mindfulness som sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.