Omkring to millioner danskere – børn, forældre og undervisere – er netop nu ved at blive bundet sammen af den nye digitale skoleplatform Aula. Men hvis man som forælder vil være med, kræver det, at man som den allerførste handling siger ja til, at Aula ”indsamler følsomme personoplysninger, som kan være informationer om helbred eller religion i relation til for eksempel kost og særlige behov”.
Ifølge flere iagttagere rummer dette en række etiske problemer, som ikke har været debatteret tilstrækkeligt. For reelt er det et tilbud, man ikke kan afslå. I hvert fald ikke, hvis man vil vide, hvad der foregår på skolen, og hvilke lektier ens barn har for, påpeger Sandra Gram-Hansen, ph.d. og adjunkt ved institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet og formand for skolebestyrelsen på Vester Hassing Skole i Nordjylland.
”Som forælder mener jeg ikke, det er i orden. De oplysninger om kost, sundhed og religion, der sigtes til, har skolen sandsynligvis også fået før, så det er måske ikke i sig selv banebrydende. Men det er problematisk, at man som forælder bliver tvunget til at give sit samtykke for overhovedet at kunne komme på Aula. Børnenes data bliver taget som gidsel,” siger Sandra Gram-Hansen.
Sammen med resten af forældregruppen samt lærere og elever på Vester Hassing Skole har hun haft 10 uger til at gøre sig erfaringer med Aula. Mens langt hovedparten af de danske folkeskoler tog Aula i brug her efter efterårsferien er den nordjyske skole nemlig en af de skoler, der var udvalgt til som pilotskole at tage systemet i brug allerede i august.
Søren Madsen, skoleleder på Vester Hassing Skole, ser Aula som en enklere og mindre rodet måde for skolen at kommunikere med forældrene på end det hidtidige Skoleintra. Men han erkender, at systemet har nogle ”børnesygdomme”. Hvad angår de personfølsomme oplysninger, er det i høj grad de nye EU-krav om omgang med personoplysninger, GDPR, som ligger bag det samtykke, man som forældre skal give.
”GDPR har ikke gjort det nemmere at navigere. Som skole skal vi hele tiden overveje, hvornår noget er personfølsomt. Hvis vi skønner, at det er det, kan vi markere det, og så kan man ikke få adgang til data, medmindre man logger på med Nem-ID og er relevant modtager af disse data. Personoplysningerne lagres i en sikker fil, som skolen senere kan gå ind i, hvis det bliver relevant, og hvis barnet flytter skole, følger oplysningerne med, ligesom en journal hos lægen,” siger Søren Madsen.
Ifølge skolelederen rummer den elektroniske journalisering af oplysninger om barnets sundhed, kost og fravær en række fordele, som den klassiske metode med håndskreven kontaktbog ikke havde. Nemlig at skolen kan ”opsamle data om det enkelte barn og den samlede sygehistorik, hvis man er bekymret”.
Men inden vi bare glæder os over al denne dataindsamling, bør vi i det mindste debattere, om den er nødvendig. Eller om vi er ved at gøre landets skolelærere til en slags spioner, der overvåger og registrerer oplysninger om samtlige landets skolebørn, mener Jens Raahauge, tidligere skoleleder og nuværende bestyrelsesformand for Dansklærerforeningens Hus, som i sin blog på hjemmesiden folkeskolen.dk har advaret om, at lærere bliver ”Aula-agenter”.
”Jeg er bekymret over, at denne dataindsamling er blevet listet igennem uden nogen videre debat. Når Aula har været diskuteret, har det kun handlet om, hvorvidt Aula kunne blive klar til tiden. Ingen har spurgt, hvorfor det er vigtigt, at vores børns kostoplysninger samles af en central myndighed – og i øvrigt rent fysisk ligger hos tech-giganten Amazon. Det er et paradoks, at i en tid, hvor forældre er så ømskindede, at de beder om at få retoucheret i deres børns skolefotos, accepterer vi uden videre denne dataindsamling uden at overveje, om det kan føre til en stigmatisering af barnet,” siger Jens Raahauge, der efterlyser en etisk debat og en bagatelgrænse for, hvad der gemmes om det enkelte barn.
Jakob Volmer er chefkonsulent i IT-virksomheden Kombit og projektleder på Aula. Han forsikrer, at der ikke er grund til at være bekymret for, at Aula bruges til systematisk dataindsamling, som derefter bliver brugt mod børnene og deres familier.
”Det er ikke sådan, at vi systematisk beder forældrene indberette alt om kost, sundhed og religion. Det handler om, at hvis du vil holde dit barn hjemme ved ramadanafslutningen eller vil oplyse om barnets fødevareallergi, bliver det behandlet fortroligt. Jeg forstår godt, at informationen om, at der indsamles følsomme oplysninger, kan skabe frygt, men Aula er det sikreste sted, man kan opbevare sådanne oplysninger,” siger han.
At der er købt plads til selve lagringen af data hos den multinationale Amazon-koncern, er korrekt nok. Men Jakob Volmer forsikrer, at alle data er krypteret, så ingen informationer kan tilgås af Amazon. Kun den danske virksomhed NetCompany har nøgle til at åbne for data, og det er aldrig noget, én person kan gøre, oplyser han.
”Skolen gemmer i øvrigt kun data, så længe det er relevant. Når barnet går ud af skolen, bliver alt slettet. Og i øvrigt er der også i GDPR en ret til at blive glemt. Det vil sige, at hvis der er data om ens barn, man gerne vil have fjernet, har man ret til at henvende sig til den dataansvarlige i kommunen og få dette gjort,” siger Jakob Volmer, som dog tager det forbehold, at der er nogle få, grundlæggende oplysninger, skolen har brug for, som man ikke kan slette.
Sandra Gram-Hansen er fuldt bekendt med, at GDPR rummer retten til at få slettet sine og sine børns data. Men det tror hun ikke, at flertallet af danske forældre ved. Derfor undrer hun sig over, at man ikke i Aula-systemet bliver informeret om denne ret, samtidig med at man bliver pålagt at acceptere dataindsamlingen.
”Jeg mener ikke, at det bliver meldt klart ud, hvilke rettigheder man har, og vi kan ikke forvente, at alle forældre selv læser EU’s persondataforordning i fuld længde,” siger skolebestyrelsesformanden, som i det hele taget savner hjælpefunktioner i Aula, til brugere, der er i tvivl.
”Ved første øjekast er Aula meget enkelt i forhold til det gamle Skoleintra. Men den tilsyneladende enkelhed udgør også et problem,” siger Sandra Gram-Hansen, som peger på, at forældrene til Vester Hassing Skoles elever både havde kvaler med at finde oplysninger om børnenes lektier og med at sygemelde deres børn korrekt:
”Systemet lægger op til, at man kan sende en fortrolig besked om sygemelding, men en del forældre havde svært ved at finde ud af det og kom til at sende sygemeldingen til hele klassens forældre. Det har så ført til, at der er forældre, som nu slet ikke tør sygemelde deres børn. I betragtning af, at forældre på offentlige ydelser kan blive trukket i disse ydelser, hvis børnene har for meget fravær, er det da problematisk, hvis det høje fravær skyldes, at forældrene ikke mestrer Aula.”