Prøv avisen

Kritik: Besparelser på humaniora er en katastrofe

”Det vil slå bunden ud af økonomien, og det kan man ikke lave kvalitetsuddannelser ud af. De faglige miljøer og ekspertiser, der vil gå tabt, kan man ikke trække ud igen, som var de en harmonika," siger Camilla Gregersen, Magisterforeningens formand, om besparelserne. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Regeringens planer om at bremse tilskud til humanistiske uddannelser møder hård kritik. Kultur, etik og historie er afgørende pejlemærker i en moderne verden, påpeger professor, mens studerende fysisk blokerer ledelsesgangen på Københavns Universitet i protest mod besparelser

De besparelser på humaniora og samfundsfag, som Socialdemokratiet lægger op til i finansloven, vil være en katastrofe, som ikke kan genoprettes. Det er den klare melding fra flere, heriblandt Magisterforeningens formand, Camilla Gregersen.

”Det vil slå bunden ud af økonomien, og det kan man ikke lave kvalitetsuddannelser ud af. De faglige miljøer og ekspertiser, der vil gå tabt, kan man ikke trække ud igen, som var de en harmonika,” siger hun og peger på, at humaniora har præget den vestlige verden i århundreder og sat standarder for vores respekt for individet.

”Det er den respekt, der har skabt demokrati, retsstat, tankegods og alle de principper, vores samfund bygger på. Ud over det kan vi jo se, at kandidater fra humaniora og samfundsfag er efterspurgte i alle mulige nye brancher, som de kvalificerer og beriger,” siger hun.

Tal fra 2017 viser i øvrigt, at kandidater med humanistiske uddannelser kun er 3,4 år om at tilbagebetale deres uddannelse til samfundet. Til sammenligning er fysikere og matematikere 4,3 år om det samme, mens civilingeniører må arbejde i 3,8 år, før det samme gælder dem.

Siden 2016 har uddannelsesinstitutionerne skullet spare to procent årligt, og set i forhold til niveauet i 2015 er bevillingerne til videregående uddannelser skåret med cirka 1,3 milliarder kroner.

Det omstridte to-procentskrav, omprioriteringsbidraget, afskaffer den nye S-regering, men humaniora og samfundsfag får ikke det løft i tilskud pr. studerende – de såkaldte taxameterpenge – som andre universitetsuddannelser får.

Det svarer til at fjerne 290 millioner kroner fra fakulteter, der ligger under de to områder, og det fik rektor for Københavns Universitet Henrik C. Wegener til at tweete:

”Fem års omprioriteringsbidrag i ét hug. Det er prisen, hvis regeringen skærer taxameter på jura, samfundsvidenskaber, teologi & humaniora. Det er en hastesag, at #dkpol skaber ro NU blandt titusinder af undervisere og studerende i hele Danmark”.

På humaniora på Københavns Universitet (KU) har de studerende fysisk blokeret ledelsesgangen i protest mod besparelser, som begrænser faglige tilvalg og indfører et bredt fællesfag, hvor mange på en gang kan undervises i for eksempel emnet klima. Som mange andre føler formand for HUMrådet, filosofistuderende Sidsel Vedel, at det er blevet svært at stå inde for uddannelsen.

”I forvejen er vi blevet skåret ned på i årevis, og når man så også vil lave fagomlægninger, som gør studiet endnu mere generelt og udvandet, ved jeg snart ikke, hvad der er tilbage.”

Prodekan på humaniora ved KU Jens Erik Mogensen siger, at uddannelsesstrategien ikke kan adskilles fra de økonomiske vilkår.

”Men når vi laver økonomisk funderede tiltag, må og skal det naturligvis ske med blikket fæstet på den faglige og forskningsmæssige dybde. Dimensioneringen har hos os resulteret i, at vi er gået fra omkring 12.000 studerende til 8500, og siden 2016 har vi måttet sige farvel til op mod 200 faste stillinger på humaniora i København. Det er drastisk,” siger han.

Inden valget slog Socialdemokratiet fast, at partiet ville forpligte sig til at fortsætte det løft af taxameterpenge, som den forrige regering indførte i erkendelse af, at der var blevet skåret for dybt på landets universiteter. Men for humaniora og samfundsfag gælder den garanti altså ikke alligevel.

David Budtz Pedersen, professor i forskningskommunikation ved Aalborg Universitet, mener, at det vidner om manglende forståelse for det samfund, vi står midt i.

”Som vælger kan man måske spørge sig selv, om 290 millioner kroner i udeblivende saltvandsindsprøjtning til humaniora og samfundsfag ændrer på Danmarks konkurrenceevne. Men til det vil jeg sige, at verden i dag står i en situation, hvor vi for eksempel er udfordret af teknologi, der kan løbe løbsk. Kultur, etik, sprog og historie er helt afgørende pejlemærker for at indrette et ønskværdigt samfund,” siger han.