Prøv avisen

Kritik: Nyt dødskriterium bliver indført uden debat

i løbet af 2020 bliver det muligt at få organer fra hjertedøde patienter. Det vil typisk dreje sig om patienter med fatale skader på hjernen, hvis hjerteaktivitet og vejrtrækning er ophørt, men som ikke opfylder kriterierne for hjernedød.

I et forsøg på at skaffe flere organer genindfører Danmark et hjertedødskriterium i forbindelse med organdonation. Men mens indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990 affødte heftig debat, er diskussionen om den ny måde at skaffe organer på stort set fraværende, lyder kritikken fra tre medlemmer af Det Etiske Råd

I 30 år har læger på danske sygehuse brugt organer til transplantation fra mennesker, der har lidt hjernedøden.

Men i løbet af 2020 bliver det muligt at få organer fra hjertedøde patienter. Det vil typisk dreje sig om patienter med fatale skader på hjernen, hvis hjerteaktivitet og vejrtrækning er ophørt, men som ikke opfylder kriterierne for hjernedød.

Sundhedsministeriet forventer, at den nye metode med tiden kan øge antallet af organdonorer med mellem 20 og 40 procent, svarende til mellem 18 og 35 donorer årligt.

Et bredt politisk flertal i Folketinget aftalte i maj at genindføre det såkaldte hjertedødskriterium ved donation. Men mens Tyskland har afvist at indføre hjertedødskriteriet, og Norge har indstillet et forsøg, der skulle skaffe flere organer fra hjertedøde donorer af etiske grunde, er debatten om den nye ordning helt fraværende i Danmark.

Sådan lyder kritikken fra tre medlemmer af Det Etiske Råd.

”Det er vigtigt, at vi får flere organer. Men jeg synes ikke, at indførelsen af hjertedødskriteriet er uproblematisk, og jeg bryder mig ikke om måden, kriteriet indføres på. Der har ikke været nogen debat omkring ændringen. Da vi gik over til hjernedødskriteriet i 1990, var der en kæmpe debat. Men i forbindelse med indførelse af hjertedødskriteriet er der helt stille,” siger medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein, der også er velfærdspolitisk chef i den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

Hendes betænkeligheder går blandt andet på, at det ved hjertedød i højere grad bliver op til lægen at vurdere, om en patient ”er død nok til at blive donor”.

Hun hæfter sig også ved, at der vil gå meget kort tid, fra hjertedøden indtræffer, til de pårørende skal forlade afdøde. Derefter genstartes kroppen kunstigt for at holde organerne friske.

”Jeg synes, at vi er på kanten rent etisk. Der er et incitament til, at lægerne træffer et forkert valg, så en person, der måske kunne have været genoplivet, ikke bliver det,” siger Mia Amalie Holstein.

Et andet medlem af Det Etiske Råd, pensioneret overlæge Poul Jaszczak, finder det også påfaldende, at hjertedødskriteriet stort set indføres i stilhed.

”Mit problem med hjertedødskriteriet er, at man lukker op for en hel anden type vurdering, end man gør, når man erklærer mennesker hjernedøde. I dag kan vi genoplive mennesker med hjerte-startere. Hvis vi indfører hjertedødskriteriet, giver vi en licens til at sige, at han eller hun ikke er værd at genoplive. Jeg kan godt acceptere, at man slukker for en respirator, men mener, at hjertedødskriteriet indebærer en teoretisk risiko for misbrug,” siger Poul Jaszczak.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt at se de konkrete retningslinjer for hjertedødskriteriet, som sendes i høring efter nytår.

Teologistuderende og medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard er bekymret for, om de nye kriterier i sidste ende vil få færre til at melde sig som organdonorer.

”Der kan ske et skred i forhold til, hvornår det er en døende patient, der er fokus på, og hvornår patienten ikke bare bliver set som døende, men mere som en kommende donor,” siger Morten Bangsgaard.

Ester Larsen (V), der var sundhedsminister fra 1989 til 1993, har også studset over den manglende debat.

”Vi savner lægernes og Det Etiske Råds stemme. En norsk overlæge har om den nye donorsituation sagt, at hvor donor før var ’uigenkaldeligt død’, så skal donor med hjertedødskriteriet nærmere vurderes ’død nok til organdonation’. Om de nye procedurer er betryggende eller ej, er der åbenbart tvivl om,” siger Ester Larsen.

Overlæge Preben Sørensen fra neurokirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus er med i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om hjertedødskriteriet, og han medgiver, at der ikke har været meget diskussion i offentligheden.

”Men jeg kan være i tvivl om, hvorvidt folk er i stand til at tage debatten, fordi den er så kompliceret,” siger Preben Sørensen, der ikke ser etiske problemer i de nye kriterier.

”Vi kan se, at der er patienter med svære hjerneskader, som ikke opfylder kriterierne for at blive erklæret hjernedøde. I forhold til den gruppe vil vi kunne lave donation efter hjertedødskriteriet, som betyder, at åndedrættet er ophørt og hjertet er ophørt med at slå. Det øjeblik, hjertet holder op med at slå, skal det gå stærkt med at få organer. Men til gengæld vil der være en periode, indtil hjertet holder op med at slå, hvor pårørende kan være sammen med afdøde. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan gøres lige så ordentligt og grundigt, som når et menneske erklæres for hjernedød,” siger Preben Sørensen.