Prøv avisen

Kritik: Regeringen har afsat alt for meget til ghetto-udspil

Ifølge ghetto-udspillet, som der nu forhandles om på Christiansborg, skal der bruges 12 milliarder kroner på at renovere de udsatte boligområder, men udregninger fra Landsbyggefonden viser, at der kun står boligprojekter på ventelisten til en værdi af syv milliarder kroner. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Nye tal viser, at regeringen vil bruge flere milliarder kroner på at renovere ghetto-områder, end der er behov for. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen. Der er brug for ekstra penge til ghettoerne, siger minister

Helt nye tal får Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at lange ud efter regeringen og den foreslåede finansiering af det mest centrale og mest omkostningstunge projekt i ghettoplanen.

Ifølge ghetto-udspillet, som der nu forhandles om på Christiansborg, skal der bruges 12 milliarder kroner på at renovere de udsatte boligområder, men udregninger fra Landsbyggefonden viser, at der kun står boligprojekter på ventelisten til en værdi af syv milliarder kroner.

Samtidig viser et svar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til Folketinget, at behovet står til at være 3,8 milliarder kroner mindre end de beregnede 12 milliarder for en række boligområder. Ifølge samme svar er der fra 2011 til udgangen af 2017 nemlig kun brugt 8,2 milliarder kroner til de mest tunge og største udsatte områder. Det er beboerne i den almene sektor, som via huslejeindbetalinger til Landsbyggefonden skal betale for renoveringen af de udsatte boligområder. Derfor kritiserer Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, regeringen for at sætte flere midler af til området, end der ser ud til at være behov for.

”Man skal være feinschmecker for at kunne finde så store renoveringsbehov. Nu er der lige brugt 680 millioner kroner i Korskærparken i Fredericia, og så er det svært at forklare, at vi nu skal bruge flere millioner på at rive boligområdet ned. Jeg synes, at det virker, som om der er brug for at kigge de tal igennem, før man kigger på fordelingen mellem den almene sektor og de udsatte boligområder,” siger Kaare Dybvad.

Det overrasker ikke forsker Gunvor Christensen, der forsker i udsatte boligområder ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der er et misforhold mellem regeringens udspil og behovet i bolig- områderne.

”Udspillet bærer præg af, at man ikke har talt med de almene boligorganisationer og kommunerne, som er de helt centrale aktører, hvis man skal have løst problemet. Det er lige efter bogen, at der er uregelmæssigheder, fordi evidensen bag ghetto-udspillet ikke er særlig høj. Det virker, som om udspillet snarere skal vise handle- kraft og være et indspark i et kommende folketingsvalg,” siger Gunvor Christensen.

Erhvervspolitisk ordfører Hans Kristian Skibby (DF) stiller sig også uforstående over for den foreslåede milliardrenovering af de udsatte boligområder.

”Den nye opgørelse er en indikation på, at regeringen tegner et forkert billede af, hvad der skal bruges af penge i ghetto-områderne. Ud fra de nye tal kan man nemt konstatere, at der ikke er behov for at bruge de penge. Der er ingen grund til, at den almene boligejer i et sådant omfang skal betale for udgifter for én særlig befolkningsgruppe,” siger Hans Kristian Skibby med henvisning til de ikke-vestlige indvandrere fra de udsatte boligområder.

Også Bent Madsen, direktør i Danmarks Almene Boliger, undrer sig over, hvordan regeringen er nået frem til, at der skal bruges 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden på ghettoplanen, når behovet ifølge tallene og Landsbyggefondens venteliste er en hel del mindre.

”Vi synes i hvert fald, at 12 milliarder kroner lyder af ganske meget i forhold til, hvad der står på ventelisten. I det omfang, der er udestående renoveringer, er det ganske udmærket at sætte det i gang, men det undrer mig, hvor regeringen har fundet de 12 milliarder kroner,” siger Bent Madsen.

Et af de centrale debatemner omkring ghettoplanen har været nedrivningen af udsatte boligområder. Her viser tallene fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at der er blevet brugt 149 millioner kroner til formålet fra 2011 til 2017, men regeringen har tidligere foreslået at bruge 600 millioner kroner til nedrivning i ghetto-områder. De tal kan Bent Madsen heller ikke få til at stemme.

”Det er ikke et mål i sig selv at rive boliger ned, men det sker i yderområder grundet affolkning og i forbindelse med omdannelse af større byområder som for eksempel anlæggelse af veje i Gellerup,” siger Bent Madsen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) forsvarer dog regeringens udspil på boligområdet og den 12 milliarder store bevilling, der også går til andre boligområder end dem på ghettolisten.

”Indsatsen i de seneste 10 år har været et skridt i den rigtige retning, men har ikke været god nok,” siger han i en mail og fortsætter om regeringens prioritering af Landsbyggefondens midler:

”Dette gøres, da regeringen med sit udspil vil ændre ghetto-områder radikalt både fysisk og socialt og sikre, at forandringen kan gennemføres. Samtidig skal jeg understrege, at Landsbyggefondens støtteordninger grundlæggende har til formål at hjælpe boligafdelinger, der er nødlidende, hvilket ofte er tilfældet i de udsatte boligområder. Ordningerne er derfor sammensat sådan, at de stærke boligafdelinger sikrer de svage gennem fælles indbetalinger,” siger ministeren.