Prøv avisen

Kritik: Regeringen vil udrydde dansk kultur

Forsøget på at ligestille alt fra køn til religioner vil på længere sigt føre til en ligegyldiggørelse af vores egen kultur, lyder kritikken af regeringen. Her ses børne- og undervisningsminister, Christine Antorini sammen med fødevareminister Mette Gjerskov og europaminister Nicolai Wammen samt social og integrationsminister Karen Hækkerup Foto: Søren Bidstrup Denmark

Med en ambition om at gøre alle lige er regeringen godt i gang med at aflegitimere dansk tradition og kultur, mener nogle kritikere. Minister afviser kritikken

Øremærket barsel til mænd, kønsneutrale ægteskaber og senest en folkeskole uden kristendomsundervisning. Det er nogle af de værdier, som den nye regering står for, og som ifølge visse kritikere er den sikre vej mod afgrunden for dansk kultur.

LÆS OGSÅ: Værdipolitisk opgør udfordrer S-vælgerne

Forsøget på at ligestille alt fra køn til religioner vil på længere sigt føre til en ligegyldiggørelse af vores egen kultur, advarer markante samfundsdebattører i dag i Kristeligt Dagblad. Blandt andre medlem af Folketinget og tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), som er bekymret for det, hun kalder lighedstyranniet en misforstået hensyntagen til minoritetsgrupper som for eksempel homoseksuelle og indvandrere.

Jeg synes, det er at tromle hen over mindretallets særpræg at problematisere og udstille det. Nogen har anden farve, nogen er homoseksuelle, nogen er kloge og nogen mindre kloge, men det gør dem ikke til ringere mennesker. Men man gør netop folk til dårlige mennesker, når man siger, at de ikke er gode nok, som de er, siger Birthe Rønn Hornbech.

Også filosof og projektleder i den liberale tænketank CEPOS, Henrik Gade Jensen, mener, at ligebehandlingen af alle kulturer nu giver bagslag.

Den uheldige bivirkning har været en aflegitimering af vores egen kultur. Tag for eksempel korset i Dannebrog, som er et kristent symbol, men som burde fjernes, hvis man skulle følge den herskende ideologi, siger han.

Selvom ikke al dårligdom kan tilskrives en ny regering, som har været på arbejde i en måned, frygter valgmenighedspræst og tidligere medlem af Det Etiske Råd, Morten Kvist, at det, han kalder ligemageriet, nu får frit spil med S-R-SF ved styrepinden.

Der er ingen tvivl om, at den siddende regering har besluttet, at den vil skubbe det yderligere i den retning, og det er bekymrende. Et konsekvent relativistisk samfund kan ikke overleve i længden. Det vil betyde nedgang over en bred kam, og vi mister beslutningskraft og selvstændighed, mener Morten Kvist.

Han er som både Rønn Hornbech og Gade Jensen bekymret for udviklingen i folkeskolen, hvor et politisk flertal som oplyst i Kristeligt Dagblad i går ønsker at udskifte et fag som kristendomskundskab med religion.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er dybt uenig i, at det er et udtryk for lighedstyranni at erstatte kristendom med religion.

I gymnasiet har faget uden problemer heddet religion i alle årene, hvor man selvfølgelig har en stor vægt på kristendommen. Og sådan vil det også være i folkeskolen. Kritikken fra Henrik Gade Jensen og Birthe Rønn Hornbech handler om deres egen snævre værdikamp, hvor de omfortolker danske værdier til lige netop det, de synes er vigtigt. Det er en ærlig sag, at de ønsker at styrke, hvad de definerer som nationale værdier, men derfra og til at sige, at hvis ikke man er enig med dem, så er man værdirelativist, det er noget sludder, understreger Christine Antorini.

Professor i statskundskab Tim Knudsen mener, at øremærket barsel til mænd, kønskvotering og kønsneutrale ægteskaber er et klassisk eksempel på, at regeringen har en generel tro på, at man med regler og systemer kan regulere folks livsmønstre.

Man kan ikke udelukke, at folk på et tidspunkt ikke gider reguleres længere. Der er begrænsninger for, hvad man kan styre politisk, og styringsmidlerne er ofte så klodsede og firkantede, så det irriterer folk. Eller de bliver så udpindede og fulde af undtagelser, at ingen længere kan finde rundt i dem, siger Tim Knudsen, der ikke vil gøre sig til dommer over, om det også udvander de danske værdier.

Der er en kamp i gang om, hvad der er danske værdier, og som liberal har man ikke mere patent på værdier end andre. Der er blot forskellige opfattelser af værdierne.

schelde@k.dk