Regeringen har i forbindelse med sin 2025-plan fremlagt et forslag til et nyt SU-system, som skal spare statskassen for 3,3 milliarder kroner. Forslaget går i korte træk ud på, at SU'en sættes ned, men kan suppleres med et højere og rentefrit lån. Samtidig indføres et forhøjet fribeløb, så man kan tjene ekstra på fritidsarbejde.
Regeringens beregninger viser, at de studerende på den måde vil få flere penge at gøre godt med under studierne.
SU-reformen modtages med blandede reaktioner fra eksperter, der blandt andet mener, at ændringerne vil medføre et øget pres på de studerende og ramme ressourcesvage danskere.
Direktør i Tænketanken Dea, Stina Vrang Elias, kalder udspillet en forringelse af de videregående uddannelser:
"Vores præmis for overhovedet at diskutere beskæringer af SU’en er, at provenuet bliver geninvesteret til at løfte det generelle uddannelsesniveau. For der er helt rimeligt at se på balancen mellem de 20 milliarder, støtten til de studerende koster, og så den viden, vi som samfund får for pengene. Men kun 51 procent af de sparede midler ryger den vej, og derfor synes vi, at udspillet er en forringelse.
Der kan dog godt komme en positiv effekt af at fjerne det sjette SU-berettigede år, for det kan reducere gennemførelsestiden. Til gengæld kan der vise sig en social slagside i, at man nu skal til at låne sig gennem studierne fra dag 1, men vi har ingen dansk forskning på det.
I Norge kan man dog se, at efter en reform, hvor de unge nu skal låne al SU, som de så kan få en del af tilbage, hvis de gennemfører til tiden, så er der set over en årrække faktisk ikke færre unge fra uddannelsesfremmede hjem, som får en uddannelse sammenlignet med andre stærkere grupper. Snarere tværtimod.”
Færre vil gennemføre deres studie som konsekvens af reformen, mener professor Palle Rasmussen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet:
”Det er svært at sige noget til, at politikerne gerne vil lette den stigende SU-byrde, som nu koster samfundet 20 milliarder kroner om året. Og hver for sig ville elementerne ikke være en katastrofe, men når man både skære det sjette SU-berettigede år væk og omlægger dele af SU’en til lån, så er det åbenlyst, at flere vil få sværere ved at gennemføre deres studie.
Dels vil der komme et endnu stærkere pres på at fuldføre på normeret tid, dels øges presset på at klare sig økonomisk imens. Alt andet lige vil det ramme dem hårdest, der enten er fagligt eller økonomisk svagest. Og mange gange vil det hænge sammen, for dem, der klarer sig fagligt dårligt, er ofte også dem, der er nødt til at arbejde mest ved siden af for at klare sig.
Som systemet er nu, er der en del, der klarer sig igennem studiet, fordi de har mulighed for at indhente det forsømte i det sjette studieår, men det koster nu penge. Også derfor synes jeg samlet set, at regeringens udspil er en dårlig idé. Men det er umuligt endnu at afgøre, hvor hårdt det vil ramme de studerende.”